Amerikas historie i 1800-tallet er først og fremmest historien om koloniseringen af ”vesten”. Efter den amerikanske borgerkrig startede folkevandringen mod vest og nye territorier blev taget fra den indfødte befolkning og udlagt til landbrug. En massiv indvandring fra Europa betød man havde brug for mere plads og den voksende industrialisering gjorde det muligt at lave jernbaner og at udvinde guld, sølv og andre grundstoffer på en hidtil uhørt effektiv måde. Lauras historie er historien om erobringen af dette nye land.
Kun i de tidlige bind af Lauras fortællinger beskrives indianerne. Man er ikke i tvivl om, at den almindelige nybyggerfamilie helst ser dem deporteret til fjerntliggende reservater, men Charles Ingalls udviser en tolerance, der er eksemplarisk og som former Lauras menneskesyn. Først og fremmest er man mennesker – og først og fremmest gælder det om at opføre sig anstændigt og holde sit ord. Dette er vigtigere end race og udseende.
Det går stærkt i Amerika i denne periode. I Det lille hus i den store skov introduceres tærskemaskiner og det er muligt at gå uforstyrret på jagt i Wisconsin. I de senere bind kommer så jernbanen til og byer opstår på få uger midt på prærien i Iowa og South Dakota – områder af Amerika, der i Lauras tidlige barndom kun var beboet af indianere og bisonokser. Laura Ingalls Wilders forfatterskab er en enestående gennemgang af menneskers udvikling og livsvilkår i en tid i stærk forandring.