Stina Wirsén er både forfatter og illustrator. Som forfatter har hun hovedsageligt beskæftiget sig med børnebøger til de yngste læsere, mens hun som illustrator har arbejdet med bøger til børn såvel som voksne. Om forskellen på at henvende sig til børn og voksne siger hun selv: ”– Jeg synes, jeg har et større ansvar, når jeg beskæftiger mig med børnekultur. Mine bøger kan være et barns første møde med litteraturen, mens voksne der ser mine illustrationer i Dagens Nyheter kan tage imod dem på en anden måde. Men det er utrolig tilfredsstillende at veksle mellem de forskellige opgaver. Og jeg tror at mine børnebøger ville blive dårligere, hvis de var det eneste jeg lavede.” (Anna Sahlén: Jag mår bra av att rita. Minabibliotek.se, 2013-12-18. Egen oversættelse).
Fælles for Stina Wirséns illustrationer er den enkle streg, hvad enten den tager form som en kanin eller som Woody Allen. Men hvor illustrationerne til børnebøgerne ofte sprudler af farver, er bladillustrationerne i Dagens Nyheter holdt i mørkere farver.
Tematisk kredser Stina Wirséns bøger om det store drama i den lille verden. Det kan være at bygge en bro sammen med sin bedste ven, at se broen styrte sammen, at blive ked af det og at blive trøstet og glad igen, som det er tilfældet i pegebogen ”Bygga!” (2014). Det er erfaringsnært og let for en toårig læser at genkende.
Et andet gennemgående tema er kønsroller og familiemønstre. Stina Wirsén italesætter ikke denne tematik, men arbejder meget bevidst med at lade f.eks. regnbuefamilier indgå i sine fortællinger på lige fod med familier med adoptivbørn og såkaldte konventionelle kernefamilier, bestående af mor, far og børn. Ligeledes udfordrer hun også den udbredte opfattelse af kat som feminint og Nalle (på svensk en bamse) som maskulint. Om dette siger hun selv: ” – Vem är arg (”Hvem er vred?”) begynder med linjerne ”Se en bamse. Hun bygger.” Men næsten alle læser det forkert. Og der er også en kat med et stort hjerte på maven, som er en han. Det læser alle også forkert. Selv jeg har gjort det. Det er sjovt at lege lidt med fordomme og forestillinger, men det vigtige er at fremhæve retten til at være en person, et barn, i stedet for sin kønsidentitet.” (Anna Sahlén: Jag mår bra av att rita. Minabibliotek.se, 2013-12-18. Egen oversættelse).