Stina Wirsén

Artikel type
boern
cand.theol. Charlotte Hitzner Jørgensen, iBureauet/Dagbladet Information. 2016.
Main image
Wirsén, Stina
Foto: Wikipedia

Indledning

Svenske Stina Wirsén er en sjælden fugl. Hun skriver tegnefilmsmanuskripter, leverer illustrationer til blade, bøger og aviser, hun har designet frimærker og endda en Google-doodle. Men først og fremmest skriver og illustrerer hun børnebøger for de alleryngste læsere. Stina Wirsén har en særlig evne til at fange små børns følelser og frustrationer med ganske få ord og gøre dem levende i en enkel streg. Når en karakter siger: Nej! Eller: Du er dum! vækker det umiddelbar genkendelse hos både læser og oplæser. Dermed skaber Stina Wirsén en stærk fælles læseoplevelse på tværs af alder.

51979109

 

Blå bog

Født: 15. juni 1968 i Stockholm.

Uddannelse: Uddannet fra Konstfack i Stockholm, 1992.

Debut: Jag har fått en klocka. Rabén & Sjögren, 1991.

Litteraturpriser: Buff-prisen, 2012. Elsa Beskow-plaketten, 2000.

Seneste udgivelse: Hvis baby? Vilde dyr, 2015. Oversat af Julie Sten-Knudsen.

Inspiration: Forfatter Barbro Lindgren.

 

 

 

 

stina

Baggrund

”Se. Der er katten jo. Han er adopteret. Hvordan kan det være? Først var katten helt nyfødt, i et land langt væk. Han havde ikke nogen mor eller far som kunne passe på ham. Mor og far var herhjemme. De havde ikke nogen baby. Der kom ikke nogen baby i mors mave selvom de gerne ville have det. De var så kede af det.”
”Hvis baby?”, s. 1-6.

Stina Wirsén blev født i 1968 og voksede op i et kollektiv i Älvsjö i den svenske hovedstad Stockholm. Familien bestod af moren Carin, der var speciallærer og børnebogsforfatter, faren Christian, der var kunstner og søsteren Anna.

Stina Wirsén havde fra barnsben et behov for at tegne alt, hvad hun oplevede. Det var hendes måde at fordøje dagens indtryk på: ”[Jeg] har altid tegnet, siger hun. Altid. Når jeg kom hjem fra børnehaven tog jeg en blok og en pen, ”tegnede min dag, min glæde, min rædsel, jeg har altid fundet kraft i det.” Da familien skulle flytte, fandt man hoved-fodtegninger under stole, borde og sofaer. Der var spor efter Stina overalt.” (Stina Jofs: Hjärtat som brast. Vi-Tidningen, 2013-07-24. Egen oversættelse).

I 1985 begyndte Stina Wirsén at studere på Konstfack, der svarer til Kunsthåndværkerskolen/Danmarks Designskole i Danmark. Uddannelsen færdiggjorde hun i 1992, men allerede i 1990 var hun begyndt som tegner i kultursektionen på avisen Dagens Nyheter. Stina Wirsén var ansat på avisen frem til 2010, hvorefter hun arbejdede som illustrator på freelancebasis.

I 1991 debuterede Stina Wirsén som børnebogsforfatter med bogen ”Jag har fått en klocka” (1991). Siden debuten har Stina Wirsén skrevet og illustreret et utal af bøger og er i dag en af Sveriges mest kendte og vellidte forfattere.

I 2012 kom Stina Wirsén dog i modvind, da en af karaktererne i hendes serie om ”Brokiga små (”De små brogede”) blev udskældt for at være racistisk. Figuren Lilla Hjärtat (Lille Hjerte) var sort, og kritikere påpegede, at de såkaldte Pickanannis og Golliwogs i bogen lignede karikerede fremstillinger af afrikanere og slaver i 1800- og 1900-tallet. Kritikken kom bag på Stina Wirsén, der netop havde skabt Lilla Hjärtat for at bryde med stereotype fremstillinger i billedbøger: ”Billeder af mørkhudede børn i børnebøger er sjældent rigtig sorte, måske af ængstelighed. Jeg ville give en stiliseret dukke – en kulsort figur – et nyt indhold.” (Stina Jofs: Hjärtat som brast. Vi-Tidningen, 2013-07-24. Egen oversættelse). Den såkaldte Lilla Hjärtat-gate endte med, at Stina Wirsén undskyldte og ikke siden har tegnet Lilla Hjärtat.

Stina Wirsén er sideløbende med sin forfattervirksomhed medlem af Svenska Barnboksakademin, der arbejder for børnelitteraturens udbredelse.

Stina Wirsén bor og arbejder i Stockholm. Hun er gift med Pompe Hedengren og sammen har de børnene Matilda, Klara og Gustav.

Hvem-bøgerne

” – Nej, jeg vil alligevel ikke! Din seng er for blød og her lugter ikke som hjemme hos mig og jeg savner min mor og min sofa og knækbrød med syltetøj og alt muligt som I ikke har! Siger kanin. Han kan ikke falde i søvn, selvom han gerne vil.”
”Hvem sover ikke?”, s. 17.

Stina Wirséns bøger om Hvem? henvender sig til de alleryngste læsere, nemlig de 1-3-årige. På dansk er der udkommet ”Vem sover inte?”, 2009 (”Hvem sover ikke?”, 2015), ”Vem städer inte?”, 2011 (”Hvem rydder ikke op?”, 2015) og ”Vems bebis?” fra 2011 (”Hvis baby?”, 2015).

Bøgerne om Hvem? handler om vennerne Nalle, Blå Kat, Gul Kat, Fugl, Nallegris og Kanin. Bøgernes handling har sit udspring i den nære hverdag, og problematikkerne er let genkendelige. At blive storebror, ikke at gide rydde op og at skulle falde i søvn et andet sted, end man plejer. Men det er ikke kun barnet, der kan identificere sig med det, der skildres i Hvem?-bøgerne, det kan forældrene også. Der er vrede, afmægtige, kærlige og trøstende forældre. Ligesom i den virkelige verden.

Det der adskiller Hvem?-bøgerne fra andre bøger til de helt små, er at historierne ofte tager en drejning eller har et ekstra lag. I ”Hvis baby?” er historien om, at Kat skal være storebror, f.eks. i ligeså høj grad historien om, hvordan mor og far fik Kat, der er adopteret.

Historierne tager ofte afsæt i Nalles verden. Nalle, der er på besøg hos mormor i ”Vems mormor?” (2007), Nalle, der får Kanin på overnatningsbesøg i ”Hvem sover ikke?” og Nalle, der bliver opereret i ”Vem är sjuk?” (2012). Nalle er stædig, jaloux, kærlig, vred og urimelig. Hun er som de fleste små børn ude af stand til at tøjle sine følelser og ender derfor ofte i konflikter, enten med sine forældre eller med sine venner. Det er disse konflikter, der er historiernes dramatiske omdrejningspunkter.

51979125

Det store følelsesmæssige drama beskrives i korte sætninger og understøttes af illustrationerne. Tekst og billede følger med andre ord hinanden. Illustrationerne er enkle, ligesom teksterne. Nalle, Fugl, Blå Kat, Gul Kat, Kanin og Nallegris og seriens øvrige karakterer er defineret af en tydelig sort streg. Formen og farven varierer fra karakter til karakter: Kanin er f.eks. grå, Gul Kat er gul med et lyserødt hjerte på maven, og Nalle består af gråbrune kruseduller. Den hvide baggrund er gennemgående, og figurerne fremstår derfor særlig tydeligt.

Hvem?-bøgerne skildrer endvidere mange forskellige familieformer, f.eks. har Kanin to mødre, og Kat er adopteret, ligesom bøgerne også har karakterer, der er kønsneutrale.