Baggrund

Den 25. januar 1882 kom Adeline Virginia Stephen til verden som datter af parret Sir Leslie Stephen og Julia Princep Duckworth. Begge forældrene havde børn fra tidligere ægteskaber, Leslie et og Julia tre, og Virginia var nummer tre af parrets fire fælles børn.
Faderen arbejdede som redaktør, kritiker og biografiskribent. Han havde nære bekendtskaber med datidens store forfattere som William Tackeray, Henry James og George Eliot, som ofte kom på besøg hos familien. Enten på adressen 22 Hyde Park Gate, London eller i ferieresidensen i St. Ives, Cornwall, som danner ramme for romanen “To the Lighthouse” (“Til fyret”). Virginia voksede således op i en litterær atmosfære, og eftersom hun i modsætning til sine brødre ikke kom i offentlig skole, men blev undervist hjemme af faderen, fik det litterære også hovedvægt i undervisningen - når altså ikke de datterlige pligter kom i vejen.
I 1895, da Virginia var 13 år gammel, døde moderen pludseligt, og Virginia fik sit første nervøse sammenbrud. Sammenbruddene kom til at plage Virginia resten af livet, og var også delvist forårsaget af det seksuelle misbrug, som halvbroderen George Duckworth udsatte hende for. Efter Julias død måtte døtrene på skift bære ansvaret for de hjemlige pligter og for faderen, som krævede sympati og følelsesmæssig support. Faderen døde i 1904, og den nu 22-årige Virginia fik sit andet nervøse sammenbrud.
Virginia besluttede tidligt i sit liv, at hun ville være forfatter, og i 1908 påbegyndte hun sit første manuskript. Imens hun skrev på romanen, blev hun tilknyttet en gruppe af unge intellektuelle kaldet Bloomsbury gruppen, og derigennem mødte hun Leonard Woolf, som hun giftede sig med i august 1912. I 1913 blev romanen færdig og udkom i 1915 under titlen “The Voyage Out”.
I 1917 købte Virginia og Leonard Woolf en lille håndpresse og begyndte at trykke og udgive digte, noveller og artikler af dem selv, venner og bekendte under navnet The Hogarth Press. Forlaget blev en stor succes og udviklede sig fra at være en hobby til et erhverv. Det tog selvfølgelig tid fra Virginias egne skriverier, men samtidig gav det den fordel, at hun altid kunne blive udgivet, så i 1920’erne begyndte hun at eksperimentere stærkt med romanformen, ligesom hun skrev stærke feministiske skrifter. Hun sagde om sig selv, at hun var “den eneste kvinde i England med frihed til at skrive, hvad jeg vil” . Fra midten af 20’erne var Woolf velfunderet i sin modernistiske skrivestil, og de tre værker “Mrs. Dalloway” fra 1925, “To the Lighthouse” fra 1927 og “The Waves” fra 1931 har indskrevet sig i litteraturhistorien blandt nogle af startmodernismens vigtigste.
Virginia Woolfs mange nervøse sammenbrud kulminerede den 28. marts 1941. Denne morgen fyldte hun sine lommer med sten og druknede sig i floden Ouse nær hjemmet i Rodmell. Til sin mand Leonard efterlod hun følgende afskedsbrev: “Jeg er sikker på, jeg er ved at blive skør igen: Jeg føler ikke, vi kan gå igennem endnu en af disse forfærdelige perioder. Og jeg kommer mig ikke denne gang. Jeg er begyndt at høre stemmer og kan ikke koncentrere mig, så jeg gør det, der føles rigtigst at gøre. Du har givet mig den bedst mulige lykke... Jeg kan ikke kæmpe imod mere, jeg ved, at jeg ødelægger dit liv, og at du uden mig vil kunne fortsætte dit arbejde.” (“The Letters of Virginia Woolf”, vol. VI, s. 481).