“Mrs. Dalloway” fra 1925, som i 1945 første gang blev oversat til dansk under samme titel, foregår over en enkelt dag i London. Romanens centrale figur er Clarissa Dalloway, en midaldrende kvinde fra den øvre del af middelklassen, som er gift med politikeren Richard Dalloway. Hun bruger sin dag i London på at forberede sig til aftenens selskab. På at købe blomster og bekymre sig om, hvordan det bliver at se nogle af de gamle bekendtskaber.
Til festen ankommer veninden Sally som Lady Rossetter, ungdomsforelskelsen Peter Walsh kommer og er stadig lige betaget af Mrs. Dalloway, og premiereministeren kommer. Også lægen til krigsveteranen Septimus Smiths læge deltager ved festen, og han kan berette om krigsveteranen, at han Smith i løbet af dagen har udvist stigende grad af sindssyge, som er udmundet i et selvmord. Det slår Clarissa ud, at døden er til stede midt i hendes selskab, og hun må gemme sig i soveværelset for at sunde sig. Her får hun vendt sine følelser til noget positivt og bliver ligefrem glad for hans selvmord (se citatet).
24790975
“Mrs. Dalloway” er formet som et flow af tankerækker fra forskellige personer, som krydser hinandens liv en enkelt dag i London, og som knyttes sammen af oplevelser. I romanen udviskes sondringen mellem direkte og indirekte tale, og der skiftes frit mellem alvidende beskrivelser og indre monolog. En skrivestil, der betegnes stream of consiousness. Helt ubesværet springer vi fra tanke til tanke, fra hændelse til hændelse. Mrs. Dalloway hører et højt brag fra en bil, og fra hendes tanker om hændelsen føres læseren videre til Septimus Smiths reaktion på braget, som bærer stærkt præg af hans traumer fra 1. verdenskrig. Derfra bevæger man sig ind i Smiths kones tanker, og sådan fortsætter romanen i et langt tankeflow.
Tematisk beskæftiger romanen sig med tid, død, moderne liv og psykisk sygdom. Oplevelsen af tid er nær forbundet med skæbne i romanen. Karaktererne føler, at tiden æder sig ind på dem, og at livet forsvinder mellem deres hænder. Psykisk sygdom skildres primært igennem Septimus Smith, som sammen med Clarissa er den primære fortællestemme. Igennem beskrivelsen af Smith kritiseres behandlingen af psykisk sygdom, da lægerne foretager hurtige vurderinger af hans tilstand primært på baggrund af samtaler med hans kone, mens hans egne input afvises. Ved at gøre Septimus Smith til et centralt samtaleemne ved Clarissas fest, markerer Virginia Woolf kontrasten til middelklassen og udstiller dens overfladiske livsstil.