Flush. Historien om en cockerspaniel

“Flush” fra 1933 (“Flush. Historien om en cockerspaniel”, 1953) er uden sammenligning Woolfs mest tilgængelige værk. Det er en tynd lille sag, der er sprogligt let, og som er uden Woolfs sædvanlige eksperimenter. Værket er skrevet som en biografi om hunden Flush, hvis familieforhold og genealogi, det vil sige hundens slægtshistorie, undersøges og fremstilles helt tilbage til den tid, hvor hunde af racen spaniel opstod.
Flush selv blev født i 1842 og levede de første måneder af sit liv i et bondehus ved Reading, hvor den “voksede godt til og nød med sit livlige temperament de fleste af de glæder og nogle af de friheder, der var naturlige for dens ungdom og dens køn.” (s. 13-14). Derefter blev den foræret væk til Englands førende digterinde, Elizabeth Barrett - en af Virginia Woolfs bekendte Elizabeth Barrett Browning. Miss Barrett bor i en herskabslejlighed midt i London, og det er et chok for Flush både at opleve dette overdådige hjem og at blive byhund.
Herfra skifter romanen synsvinkel, og resten af romanen former sig som Flushs biografi af Miss Barrett. Vi hører om Miss Barretts tyranniske far, der har gjort hende ulykkelig, og vi lærer, hvordan hundens kærlighed og omsorg giver kvinden glæden tilbage, så hendes kærlighedsliv med Robert Browning kan udvikle sig. I første omgang fører det til jalousi mellem mand og hund, men også det lærer Flush at tackle, og da Elizabeth og Robert bliver gift, flytter familien til Florens, hvor Flush endelig kan få lov at løbe rundt og nyde livet.
Man kan læse “Flush” som en undersøgelse af eller en satire over den biografiske genre, idet romanen bryder genrens konventioner. Dels ved at have en hund som subjekt og dels ved at undersøge hovedpersonens oprindelse mange århundreder tilbage i tiden. Samtidig indfanger romanen det victorianske samfunds hykleri særdeles glimrende, og den er således værd at læse både for sin sødme, sin humor og sin skarpe, kritiske fremstilling af samfundsforholdene i sidste halvdel af det 19. århundrede.