Beslægtede forfatterskaber

Virginia Woolf er repræsentant for det litterære skift, som fandt sted i starten af det tyvende hundrede, og som kaldes modernismen. Her skete et skift i synsvinkel, nemlig fra fokus på ydre forhold til fokus på det indre, åndelige liv, på bevidstheden. Denne ændring kan ses i sammenhæng med tidens stigende interesse for psyken, der blandt andet kom til udtryk igennem psykoanalysen, som Sigmund Freud barslede med i slutningen af det 19. århundrede, og som fik indflydelse på mange felter i samtiden. Woolf og hendes mand udgav i øvrigt som de første Freuds samlede værker på deres forlag The Hogarth Press.
Det er oplagt at sammenligne Woolf med James Joyce, som er den anden store repræsentant for stream of consciousness, og også med den franske forfatter Marcel Proust. Alle tre beskæftiger de sig med det moderne livs konsekvenser for individet og med tid. Woolf var i øvrigt – sammen med Bloomsbury-gruppen – en flittig læser af Proust.
En moderne fortolkning af stream of consciousness-stilen kan findes hos danske Christina Hesselholdt. Hendes roman ”Kraniekassen” samt ikke mindst værkerne Camilla (”Camilla and the Horse”, ”Camilla – og resten af selskabet”, ”Selskabet gør op” og ”Agterudsejlet”) er dybt inspireret af Woolf og ikke mindst af Woolfs roman ”Bølgerne”.
Woolfs budskab, hvad angår køn, er i tråd med forfatterinden og filosoffen Simone de Beauvoirs. Begge fremhæver de, at man ikke fødes som køn, men at man bliver køn. At det er de samfundsmæssige strukturer og de kulturelle forventninger, man mødes med, der gør en til henholdsvis mand og kvinde med de muligheder og begrænsninger, det indebærer. Det betyder for begge forfatterinder, at større frihed og økonomisk og social lighed med mænd er noget, der kan og må søges. I 1970’erne blev Woolf læst flittigt af danske kvinder, ligesom det var i ”rødstrømpernes” tid, at Woolfs mest feministiske værker blev oversat til dansk, nemlig ”Orlando” i 1962, ”Eget værelse” i 1973, ”Til fyret” i 1982 og ”Tre Guineas” i 1983.