Yan Mo
Foto: Batzer & Co.

Yan Mo

cand.mag. Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information, 2014.
Top image group
Yan Mo
Foto: Batzer & Co.
Main image
Mo, Yan
Foto: Wikipedia

Indledning

Da den i Danmark ukendte, kinesiske forfatter Mo Yan i efteråret 2012 modtog Nobelprisen i litteratur, var den mest udbredte reaktion i danske medier et spørgsmålstegn. Hvem var den prisbelønnede, men for os ukendte og uoversatte forfatter?

Opvokset i et bondesamfund og tidligere medlem af Folkets Befrielseshær har Mo Yan oplevet at få sine bøger gjort forbudte i sit hjemland og er blevet beskyldt af både nobelpristagere og landsmænd for at være i lommen på staten. Frataget de politiske uoverensstemmelser står Mo Yans litteratur tilbage som et levende og malerisk eksempel på, at fortællingen fuld af sanselige detaljer og medrivende skæbner sejrer i et polemisk, litterært verdenshav.

 

50749967

Blå bog

Født: 17. februar 1955 i Shandong-provinsen, Kina.

Uddannelse: Kandidatgrad i litteratur fra Beijing Normal University, 1991.

Debut: Falling Rain on a Spring Night. 1981.

Litteraturpriser: Litterær pris fra den kinesiske hær, PLA Magazine, 1984. Den ikkestatslige litterære pris Dajia, 1995. Kiriyamas fiktionspris, 2005. Fukuoka Asian Culture Prize XVII, 2006. Newman pris for kinesisk litteratur, 2009. Mao Dun litteraturpris, 2011. Nobels Litteraturpris, 2012.

Seneste udgivelse: De røde marker. Batzer, 2016. (Hong gaoliang jiazu, 2004). Oversat af Peter Damgaard. Roman.

Inspiration: Gabriel García Márquez og William Faulkner.

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”The Japanese cavalry unit headed south along the riverbank all the way up to where Laidi and her sisters had left their shoes. (…) Laidi kept looking, but they were gone. She then turned to look down at the dead sorrel, its head bloody, its big, lifeless blue eyes staring sadly into the deep blue sky.”

”Big Breasts & Wide Hips”, s. 34.

Mo Yan er kunstnernavnet for Guan Moye, og direkte oversat betyder aliasset Tal Ikke. Navnet stammer fra forfatterens opvækst, hvor han fra sine forældres side fik indprentet, at han ikke skulle provokere magthaverne. Mo Yan er født 17. februar 1955 og opvokset på landet i Shandong-provinsen i det nordøstlige Kina som søn i en landbrugsfamilie. Han har udtalt, at lysten til at fortælle opstod, da Mo Yan som barn arbejdede i hvedemarkerne som del af kollektivets bønder. Ude på marken fortalte en mand historier, som den unge forfatter smuglyttede til og om aftenen gengav for sin mor. Under Kulturrevolutionen forlod han tidligt skolen for at arbejde – først på bomuldsfabrik og siden på en oliefabrik – og i 1976, hvor Kulturrevolutionen efterhånden var slut, gik han ind i Kinas statshær, Folkets Befrielseshær.

Her begyndte Mo Yan sideløbende at skrive og debuterede i 1981 med ”Falling Rain on a Spring Night”, der i 1984 modtog hærens litterære pris. Mo Yans nære tilknytning til staten fortsatte, da forfatteren senere hen underviste på Hærens Kulturakademi og i dag er næstformand i Kinas forfatterforening.

Mo Yan skriver en form for kinesisk version af magisk realisme – en litterær genre, der opstod i 1970’erne og 1980’erne og er præget af en kombination af socialrealisme og drømmelignende begivenheder, eventyrelementer og skrøner. Mo Yan er oversat til fransk, engelsk, spansk, tysk, norsk og svensk, og i 2013 udkom så den første, danske oversættelse, da ”Hvidløgsballaderne” endelig var at finde på dansk.

Senest har Mo Yan udgivet romanen ”Pow!” (2013), hvor en landsbydreng genfortæller sit liv til en kinesisk munk og bl.a. beskriver sin kødbesatte hjemby, hvor korruption er hverdagskost. På trods af at romanen af mange kaldes en allegori over det moderne, kinesiske samfund, så fastholder Mo Yan en ikke-ideologisk tilgang til den fantastiske fortælling. Efter kritikken af nobelpriskomiteen begyndte at falde i kølvandet på offentliggørelsen i efteråret 2012, satte forfatteren punktum på diskussionen på sin egen måde. Mo Yan omtalte ikke den konkrete kritik, men svarede derimod: ”Jeg er en historieforfatter. Jeg har fået Nobelprisen i litteratur, fordi jeg fortæller historier.”

(Peter Nielsen: Mo Yan har stadig fortjent Nobelprisen. Information, 2012-12-11).

 

Hvidløgsballaderne

”Han forsøgte at holde munden lukket, men uden held. Pludselig åbnede den sig på vid gab, og en stråle af beskidt vand stod ud af munden på ham og ramte den kvindelige betjent lige midt på brystet.”
”Hvidløgsballaderne”, s. 73.

Mo Yan skrev ”The Garlic Ballads” (1988) (”Hvidløgsballaderne”, 2013) på under en måned. Baggrunden for romanen findes i en virkelig hændelse, hvor kinesiske bønder i 1987 gjorde oprør mod korrupte embedsmænd. Bønderne i Mo Yans bog nedkæmpes – som i det virkelige oprør – af staten, og romanen forbydes i kølvandet på massakren på Tiananmen Pladsen i adskillige måneder grundet sit politiske islæt.

Romanen blev udgivet allerede et år efter ”Red Sorghum” (1987), der gennem en ikke-kronologisk struktur beskriver flere generationer, og hvor læseren følger en families liv gennem de midterste 50 år af 1900-tallet. Krig, død og ødelæggelse præger dagligdagen, og ”Red Sorghum” blev filmatiseret i 1987 af den senere prisbelønnede instruktør Zhang Yimou.

50749967

Det spændingsmæssige omdrejningspunkt i ”Hvidløgsballaderne” er historien om en gruppe bønders hærgen af et lokalt administrationskontor og efterfølgende tilfangetagen og afhøring, efter af styret tidligere har offentliggjort, at de omlægger hele landbruget til hvidløgsdyrkning. Bønderne indvilger i landbrugsomlægningen, men da staten efterfølgende umuliggør afsætning af bøndernes hvidløg, opstår et mindre oprør i romanens Paradise County. Fortællingen bugner af sanselige og detaljerige beskrivelser, der i alle sine afbildninger af gærede hvidløgsstanke, urin, opkast og skærende smerte beskriver den afmagt, et knækket landbrugsfolk føler over for bureaukratiet.

Sideløbende med de særdeles voldelige anholdelser af de oprørske, kinesiske hvidløgsbønder kører især én udgave af en kærlighedshistorie som et centralt spor. Den umulige kærlighed mellem den lettere anarkistiske bonde Gao Ma og den yppige Fang Jinju er mildest talt udfordret af en traditionelt set opbygget samfundsorden, hvor Fang Jinjus familie har lovet hende væk i et indviklet bytteforhold, så en ældre og handicappet bror også har mulighed for at blive gift. Også i romanens kærlighedsspor kører en konstant kritik af det traditionelle kinesiske samfund, hvor udbytteforholdet efterlader sig tragiske og ubærlige skæbner, der udnyttes, fornedres og efterlades.

Big Breasts & Wide Hips

”Her nose was assailed by the smells of gunpowder, rubber, blood, and mud that turned the heated air sticky and thick, and her breast was suffused with a foul miasma that seemed about to explode.”
”Big Breasts & Wide Hips”, s. 34.

Efter udgivelsen af den satiriske ”The Republic of Wine” (1992), hvor en statsansat detektiv undersøger påstande om, at indbyggerne i en bestemt provins sætter børn i verden for blot at lade lokale, kræsne embedsmænd spise dem, udgav Mo Yan i 1996 den sanselige, voldsomme og visse steder erotiske ”Big Breasts & Wide Hips”.

”Big Breasts & Wide Hips” er – som titlen indikerer – først og fremmest en roman om kvinder. Kvinder, der i en mandsdomineret tid er stærke, fysiske og altopofrende, og romanen er tilegnet Mo Yans egen mor, der døde i 1994. Titlen stammer fra en antik stenstatue af en kvinde med struttende bryster og baller, som Mo Yan engang blev fascineret af.

”Big Breasts & Wide Hips” fortæller – som ”Red Sorghum” – historien om en familie, men i ”Big Breasts & Wide Hips” er fortællingen i højere grad ordnet kronologisk, så læseren føres fra slutningen af Qing-dynastiet gennem den japanske besættelse i 1930’erne, borgerkrigen og Kulturrevolutionen og i sidste ende årene efter formand Mao. På trods af at ”Big Breasts & Wide Hips” modtog Kinas mest prestigefyldte pris for fiktion, Kiriyama-prisen, så fik den også officiel, statslig kritik for at være amoralsk og for ikke at gengive de historiske begivenheder i krigen mellem Kina og Japan korrekt og blev således forbudt i Kina.

Romanen starter i 1936 på aftenen for den japanske besættelse, hvor romanens fortæller, Shangguan Jintong, som den eneste dreng i en børneflok på ni fødes, mens historiens egentlige begyndelsespunkt finder sted i kapitel to, der kronologisk set er romanens startsted. Som i ”Red Sorghum” finder de væsentlige begivenheder sted i de otte besættelsesår, hvor Kina ligger i krig med Japan. Inden da har Shangguan Jintongs mor – der blot hedder Mother – født syv børn, og alle er de undfanget med andre end Mothers sterile mand, der arbejder som smed.

Generelt fylder de mandlige figurer ikke meget i ”Big Breasts & Wide Hips”. De, der optræder i romanen, er for størstedelens vedkommende blot gift med Mothers mange døtre, og ingen af dem får megen respekt fra Mothers side. Den, der omtales mest positivt, beskrives dermed som en bastard, der dog er sit navn værdigt. Den mandlige fortæller – Mothers yngste barn – er således et forkælet barn, der intet skaber. Tværtimod er det historiens stædige og stærke kvinder, der skaber liv og risikerer deres egne liv for at redde børn og børnebørn.

 

Genrer og tematikker

Da Mo Yan blev offentliggjort som vinder af årets Nobelpris i Litteratur, kaldte nobelpriskomiteen hans skriveform for hallucinatorisk realisme. Det hallucinatoriske skal forstås som en sanselig sammenblanding af folkeeventyr, historie og samtid, hvor levende beskrivelser af naturen, kroppe og karakterers inderste følelser og længsler forenes med en mere mundtlig fortælletradition.

Mo Yans forfatterskab er i høj grad drejet om socialrealistiske og ofte personlige fortællinger, der med mytiske og fantastiske elementer leverer en kritisk fremstilling af bl.a. de kinesiske landbrugsreformer i 1950’erne og kommunisternes kulturrevolution fra slutningen af 1960’erne. Således er to af hans romaner, ”Hvidløgsballaderne” og ”The Republic of Wine”, blacklistet af Bejings styre – uden at forfatteren dog er blevet forvist fra det kinesiske samfund. 

Mo Yan er nemlig ikke en decideret politisk forfatter. Mo Yans fortællinger skildres ofte fra ’den lille mands’ synsvinkel – formentlig grundet Mo Yans egen bondeopvækst – og ofte er der satiriske elementer. Vesten er vant til systemkritiske, kinesiske kunstnere som den politiske aktivist og billedkunster Ai Weiwei (f. 1957) og den danskoversatte kritiker og satiriker Yan Lianke (f. 1958), der har fået flere bøger blacklistet i sit hjemland. Mo Yan betegnes – på trods af sine kritiske beskrivelser af Kinas udvikling de sidste 50 år – som systemets mand og dermed som en slags modvægt til de to førnævnte. Således hyldede forfatteren i sommeren 2012 kommunistpartiets leder, Mao Zedong (1893-1976), ved at skrive den tidligere kommunistleders litteratursamtaler i byen Yan’an af i sin egen kalligrafihåndskrift.

Ai Weiwei har ligeledes kritiseret, at Mo Yan – i stedet for en mere systemkritisk og politisk forfatter – skulle modtage Nobels Litteraturpris, og den negative benævnelse som systemets mand har Mo Yan da også mødt tidligere. Selv udtrykte Mo Yan det således på bogmessen i Frankfurt i 2009: ”En forfatter bør kritisere og udtrykke indignation over samfundets mørke sider og menneskets hæslige natur. Nogle har lyst at råbe i gaderne, men vi bør også tolerere dem, som gemmer sig på deres værelse og bruger litteraturen til at udtrykke deres holdninger.” (Mette Holm: Mo Yan – den stille kritiker. Berlingske Tidende, 2012-10-12.)

Også nobelprismodtageren fra 2009, tysk/rumænske Herta Müller, har kritiseret komiteen for at have givet Mo Yan nobelprisen for litteratur, da han ”(…) ikke har lagt afstand nok til det kinesiske styres knægtelse af frihedsrettigheder og censur.” (Peter Nielsen: Mo Yan har stadig fortjent Nobelprisen. Information, 2012-12-11).

Selv har Mo Yan ikke svaret direkte på kritikken, men har i stedet fortalt om sit bondeophav, forholdet til sin familie og om den normative og kedelige tid i den kinesiske hær, hvori han med egne ord mødte 1980’ernes intellektuelle frigørelse.

 

Beslægtede forfatterskaber

I kraft af sin litterære blanding af socialrealisme og fantastiske og overnaturlige begivenheder er den kinesiske forfatter blevet sammenlignet med den colombianske magisk realisme-forfatter Gabriel García Márquez (f. 1927), der bl.a. har skrevet slægtsromanen ”Hundrede års ensomhed” (1967).

Ifølge Anne Wedell-Wedellsborg, der er ekspert i kinesisk litteratur og lektor på Afdeling for Asienstudier på Aarhus Universitet, var Mo Yan ”(…) en del af 1980’ernes såkaldte ’rodsøgende bevægelse’, som var påvirket af latinamerikansk magisk realisme, men med den forskel, at forfatterne tog fat i de kinesiske traditioner og folkesagn og bearbejdede dem.” (Rasmus Bo Sørensen: En kinesisk Marquez. Information, 2012-10-12.) Wedell-Wedellsborg peger på Márquez og William Faulkner (1897-1962) som åbenlyse inspirationskilder, og samtidig med, at Mo Yan selv begyndte at skrive, oversatte han da også både Márquez og Faulkner.

Mo Yan karakteriserer sig selv som forfatter af realisme og ofte historisk baseret fiktion, men ligesom med Márquez strækker Mo Yan den realistiske og historisk baserede fiktion i nye og ofte ildesete retninger. Således er de officielle og historiske optegnelser af bondeoprøret, der ligger til grund for ”Hvidløgsballaderne”, af mindre interesse for forfatteren. Mo Yan vil i sidste ende hellere fortælle den gode og malerisk beskrevne historie.

 

Bibliografi

Romaner

Mo, Yan:
Falling Rain on a Spring Night. 1981.
Mo, Yan:
Red Sorghum Clan. 1987.
Mo, Yan:
The Garlic Ballads. 1988.
Mo, Yan:
The Republic of Wine. 1992.
Mo, Yan:
Big Breasts & Wide Hips. 1996.
Mo, Yan:
Life and Death Are Wearing Me Out. 2006.
Mo, Yan:
Change. 2010.
Mo, Yan:
Frog. 2011.
Mo, Yan:
Pow! Seagull, 2012.
Mo, Yan:
Sandalwood death. University of Oklahoma Press, 2013.
Mo, Yan:
Hvidløgsballaderne. Batzer, 2013. (Tiantang suantai zhige, 1988). Oversat af Peter Damgaard.
Mo, Yan: De røde marker. Baltzer, 2016. (Hong gaoliang jiazu, 2004). Oversat af Peter Damgaard.

Novellesamlinger

Mo, Yan:
Explosions and Other Stories. 1993.
Mo, Yan:
Shifu: You'll Do Anything for a Laugh. 1999.

Om forfatterskabet

Artikler

Boesen, Steffen:
Mo hvem? Nobelprisen gik til Kinas Kafka. Politiken, 2012-10-11. Introduktion til Mo Yan.
Brønnum, Jakob: En stor, kinesisk forfatter: Nobelprisen til Mo Yan. Litteratursiden, 2012-10-12. Forfatteren Jakob Brønnums introduktion til Mo Yan.
Jensen, René Jean:
Vold, håbløshed og hvidløgsånde. Information, 2013-11-08.

Videointerview

Nobelkomiteen: Mo Yan – facts. www.nobelprize.org, 2012. Mo Yan interviewes på kinesisk om at modtage prisen. Med engelske undertekster.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Yan Mo

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Holm, Mette:
Mo Yan – den stille kritiker. Berlingske Tidende, 2012-10-12.
Sørensen, Rasmus Bo:
En kinesisk Márquez. Information, 2012-10-12.
Nielsen, Peter:
Mo Yan har stadig fortjent Nobelprisen. Information, 2012-12-11.