Yan Mo
Foto: Batzer & Co.

Yan Mo

Artikel type
voksne
cand.mag. Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information, 2014.
Top image group
Yan Mo
Foto: Batzer & Co.
Main image
Mo, Yan
Foto: Wikipedia

Indledning

Da den i Danmark ukendte, kinesiske forfatter Mo Yan i efteråret 2012 modtog Nobelprisen i litteratur, var den mest udbredte reaktion i danske medier et spørgsmålstegn. Hvem var den prisbelønnede, men for os ukendte og uoversatte forfatter?

Opvokset i et bondesamfund og tidligere medlem af Folkets Befrielseshær har Mo Yan oplevet at få sine bøger gjort forbudte i sit hjemland og er blevet beskyldt af både nobelpristagere og landsmænd for at være i lommen på staten. Frataget de politiske uoverensstemmelser står Mo Yans litteratur tilbage som et levende og malerisk eksempel på, at fortællingen fuld af sanselige detaljer og medrivende skæbner sejrer i et polemisk, litterært verdenshav.

 

50749967

Blå bog

Født: 17. februar 1955 i Shandong-provinsen, Kina.

Uddannelse: Kandidatgrad i litteratur fra Beijing Normal University, 1991.

Debut: Falling Rain on a Spring Night. 1981.

Litteraturpriser: Litterær pris fra den kinesiske hær, PLA Magazine, 1984. Den ikkestatslige litterære pris Dajia, 1995. Kiriyamas fiktionspris, 2005. Fukuoka Asian Culture Prize XVII, 2006. Newman pris for kinesisk litteratur, 2009. Mao Dun litteraturpris, 2011. Nobels Litteraturpris, 2012.

Seneste udgivelse: De røde marker. Batzer, 2016. (Hong gaoliang jiazu, 2004). Oversat af Peter Damgaard. Roman.

Inspiration: Gabriel García Márquez og William Faulkner.

 

 

Baggrund

”The Japanese cavalry unit headed south along the riverbank all the way up to where Laidi and her sisters had left their shoes. (…) Laidi kept looking, but they were gone. She then turned to look down at the dead sorrel, its head bloody, its big, lifeless blue eyes staring sadly into the deep blue sky.”

”Big Breasts & Wide Hips”, s. 34.

Mo Yan er kunstnernavnet for Guan Moye, og direkte oversat betyder aliasset Tal Ikke. Navnet stammer fra forfatterens opvækst, hvor han fra sine forældres side fik indprentet, at han ikke skulle provokere magthaverne. Mo Yan er født 17. februar 1955 og opvokset på landet i Shandong-provinsen i det nordøstlige Kina som søn i en landbrugsfamilie. Han har udtalt, at lysten til at fortælle opstod, da Mo Yan som barn arbejdede i hvedemarkerne som del af kollektivets bønder. Ude på marken fortalte en mand historier, som den unge forfatter smuglyttede til og om aftenen gengav for sin mor. Under Kulturrevolutionen forlod han tidligt skolen for at arbejde – først på bomuldsfabrik og siden på en oliefabrik – og i 1976, hvor Kulturrevolutionen efterhånden var slut, gik han ind i Kinas statshær, Folkets Befrielseshær.

Her begyndte Mo Yan sideløbende at skrive og debuterede i 1981 med ”Falling Rain on a Spring Night”, der i 1984 modtog hærens litterære pris. Mo Yans nære tilknytning til staten fortsatte, da forfatteren senere hen underviste på Hærens Kulturakademi og i dag er næstformand i Kinas forfatterforening.

Mo Yan skriver en form for kinesisk version af magisk realisme – en litterær genre, der opstod i 1970’erne og 1980’erne og er præget af en kombination af socialrealisme og drømmelignende begivenheder, eventyrelementer og skrøner. Mo Yan er oversat til fransk, engelsk, spansk, tysk, norsk og svensk, og i 2013 udkom så den første, danske oversættelse, da ”Hvidløgsballaderne” endelig var at finde på dansk.

Senest har Mo Yan udgivet romanen ”Pow!” (2013), hvor en landsbydreng genfortæller sit liv til en kinesisk munk og bl.a. beskriver sin kødbesatte hjemby, hvor korruption er hverdagskost. På trods af at romanen af mange kaldes en allegori over det moderne, kinesiske samfund, så fastholder Mo Yan en ikke-ideologisk tilgang til den fantastiske fortælling. Efter kritikken af nobelpriskomiteen begyndte at falde i kølvandet på offentliggørelsen i efteråret 2012, satte forfatteren punktum på diskussionen på sin egen måde. Mo Yan omtalte ikke den konkrete kritik, men svarede derimod: ”Jeg er en historieforfatter. Jeg har fået Nobelprisen i litteratur, fordi jeg fortæller historier.”

(Peter Nielsen: Mo Yan har stadig fortjent Nobelprisen. Information, 2012-12-11).

 

Hvidløgsballaderne

”Han forsøgte at holde munden lukket, men uden held. Pludselig åbnede den sig på vid gab, og en stråle af beskidt vand stod ud af munden på ham og ramte den kvindelige betjent lige midt på brystet.”
”Hvidløgsballaderne”, s. 73.

Mo Yan skrev ”The Garlic Ballads” (1988) (”Hvidløgsballaderne”, 2013) på under en måned. Baggrunden for romanen findes i en virkelig hændelse, hvor kinesiske bønder i 1987 gjorde oprør mod korrupte embedsmænd. Bønderne i Mo Yans bog nedkæmpes – som i det virkelige oprør – af staten, og romanen forbydes i kølvandet på massakren på Tiananmen Pladsen i adskillige måneder grundet sit politiske islæt.

Romanen blev udgivet allerede et år efter ”Red Sorghum” (1987), der gennem en ikke-kronologisk struktur beskriver flere generationer, og hvor læseren følger en families liv gennem de midterste 50 år af 1900-tallet. Krig, død og ødelæggelse præger dagligdagen, og ”Red Sorghum” blev filmatiseret i 1987 af den senere prisbelønnede instruktør Zhang Yimou.

50749967

Det spændingsmæssige omdrejningspunkt i ”Hvidløgsballaderne” er historien om en gruppe bønders hærgen af et lokalt administrationskontor og efterfølgende tilfangetagen og afhøring, efter af styret tidligere har offentliggjort, at de omlægger hele landbruget til hvidløgsdyrkning. Bønderne indvilger i landbrugsomlægningen, men da staten efterfølgende umuliggør afsætning af bøndernes hvidløg, opstår et mindre oprør i romanens Paradise County. Fortællingen bugner af sanselige og detaljerige beskrivelser, der i alle sine afbildninger af gærede hvidløgsstanke, urin, opkast og skærende smerte beskriver den afmagt, et knækket landbrugsfolk føler over for bureaukratiet.

Sideløbende med de særdeles voldelige anholdelser af de oprørske, kinesiske hvidløgsbønder kører især én udgave af en kærlighedshistorie som et centralt spor. Den umulige kærlighed mellem den lettere anarkistiske bonde Gao Ma og den yppige Fang Jinju er mildest talt udfordret af en traditionelt set opbygget samfundsorden, hvor Fang Jinjus familie har lovet hende væk i et indviklet bytteforhold, så en ældre og handicappet bror også har mulighed for at blive gift. Også i romanens kærlighedsspor kører en konstant kritik af det traditionelle kinesiske samfund, hvor udbytteforholdet efterlader sig tragiske og ubærlige skæbner, der udnyttes, fornedres og efterlades.