Genrer og tematikker

Isabel Allende har skrevet flere erindringsbøger, ungdomsromaner og en kogebog med fortællinger og opskrifter. Hun er dog især kendt for sine fabulerende og underholdende romaner præget af stor fortælleglæde og tro på fortællingens evne til at fortrylle læseren. En kombination af en farverig historie og skildringer af faktiske historiske begivenheder er ligeledes gennemgående i forfatterskabet. 

Isabel Allende debuterede som forfatter med slægtsromanen ”Åndernes hus”, der tager udgangspunkt i selvbiografisk stof og fædrelandet Chiles historie. Allerede i debutromanen er kvinderne centralt placeret i fortællingen, hvilket også er tilfældet i mange andre af Isabel Allendes romaner. Spøgelser og andre overnaturlige fænomener optræder side om side med den realistiske fortælling i ”Åndernes hus” og er også et vigtigt element i Allendes senere bøger. 

Hendes romaner placeres ofte inden for genren magisk realisme, hvor det overnaturlige spiller sammen med det rationelle. I en ellers realistisk historie kan der pludselig optræde magi, spådomme og spøgelser. Det er ligeledes karakteristisk for forfatterskabet, at historiernes personer ofte følger et mønster, som de ikke selv kan se. Denne form for skæbnetro kombineres med en pointering af den gode historie. Som det hedder i ”Eva Luna” om morens fremhævelse af den magiske fortælling: ”Hun såede den tanke i mit hoved, at virkeligheden ikke kun er det man opfatter på overfladen, den har også en magisk dimension, og hvis man har lyst er det tilladt at overdrive den og give den kulør, så rejsen gennem dette liv ikke bliver alt for kedelig.” (”Eva Luna”, s. 24).