Novellesamlingen “Anden kønslig omgang” fra 2005 indeholder 13 kortere noveller, der har kærlighed som gennemgående tema. Novellen “På det yderste” er et eksemplarisk eksempel. Den handler om et ældre ægtepar, hvor manden er blevet syg og kvinden via minder fra deres ægteskab reflekterer over, hvad kærlighed er for en størrelse. Hun kommer frem til den konklusion, at det ikke er trygheden, der har fået hende til at blive hos sin mand gennem alle årene. Det er derimod det modsatte. Ved at blive hos ham, tager hun en chance, fordi hun dermed dagligt skal konfronteres med angsten for at miste den, hun elsker.
Kærlighedstemaet dækker også kærlighed til menneskeheden. Novellen “Forsøg” beskriver en sag i England, hvor en lille pige blev mishandlet til døde af sin moster og onkel. Novellen rejser spørgsmålet, hvordan man skal beholde sin tro på menneskeheden, når der sker så mange forfærdelige ting i verden hele tiden.
Titlen symboliserer, at Trine Andersen også beskriver andre møder mellem kønnene end de traditionelle kærlighedsforhold. For eksempel mødet mellem en blotter og en ung pige i “Brist”. Novellen handler om Elsebeth, som er 12 år første gang, hun møder en blotter og forfærdes. Flere gange i sit liv møder hun mænd, der blotter sig for hende, og hver gang forarges hun. Til sidst i novellen, hvor hun er midaldrende, ender hun med at ønske, at en mand skal blotte sig for hende igen, fordi det er et bevis på hendes ungdommelighed og tiltrækningskraft.
25587227
En del af novellerne handler om alder og de forskellige aldres begrænsninger og fordele. Et eksempel er novellen “På det yderste”, der omhandler alderdom, mens både “Det usigelige”, “Svingfigur” og “Brist” handler om barndom og den ofte sentimentale længsel efter uskyld og frihed. “Beastie Ballet” handler om ungdommens følelse af ikke at høre til nogen steder. En gruppe utilpassede unge finder i fællesskabet en tryghed, som de ikke kan få andre steder i samfundet, fordi de føler sig distancerede fra andre mennesker.
Ved at beskrive de vidt forskellige mennesker og deres unikke verdener synes Trine Andersen at ønske, at tolerancen får en større plads i vores samfund. Det ses tydeligt i novellen “Olé”, hvor en hel kupés forestillinger om, at en af passagererne er tyrefægter – en konklusion, der er draget udelukkende på baggrund af mandens udseende – ramler sammen, da han viser sig at være en ganske ‘almindelig fremmed’. Andersens motto i denne bog kunne meget vel være: Man skal ikke skue hunden på hårene, for skinnet bedrager altid.