Trine Andersens forfatterskab handler om mennesker og relationer mellem mennesker. Dette indebærer ikke kun nære forhold som mellem forældre/børn, ægteskab og venskaber, men også alle de andre relationer, hvert menneskeliv præges af. Det være sig kollegaer, beboere i en lejlighedsopgang, passagerer i et tog og så videre. Ikke kun de forhold, som præger vores hverdag tages op, også forholdet til den tredje verden skildres – primært i Andersens digte.
Rejsebeskrivelser, der fortæller om fattigdommen og ignorancen i den tredje verden, er med til at illustrere fortællerens ambivalens ved dels at blive påvirket af fattigdommen og sørgelige skæbner, og dels at se på alt med en vis distance, fordi hun kan tage hjem og væk fra elendigheden, så snart hun vil.
I sine værker viser Trine Andersen igennem dybe og troværdige personskildringer, at folk, trods det, at de deler eksistentielle problemstillinger, er forskellige. Moralen er, at vi ikke skal dømme hinanden, for vi kan ikke vide, om ’de andre’ er, som vi tror, de er. Med denne sympatiske opfordring og skildringer af de svage eller anderledes i samfundet, kritiserer Trine Andersen samfundet og måden, vi lever med hinanden på.