Den hybridform, Amalie Smith bruger i sine bøger, ligner udgivelser fra andre kvinder i dansk samtidslitteratur. Eva Tind Kristensen har i sine bøger ”do” og ”Eva+Adolf” flittigt brugt fotos, readymades og skiftende litterære former, og Maja Lee Langvad har i sit debutværk ”Find Holger Danske” ligeledes indoptaget elementer fra virkeligheden. En forfatter som Pablo Llambías bruger i sine tidlige værker skiftende fortælleformer og ikke-litterære indslag, og Amalie Smith nævner selv dennes ”Rådhus” som et beslægtet værk. Også Mette Moestrups digte og norske Erlend Loes romaner gør brug af disse greb.
Den naturvidenskabelige interesse deler Amalie Smith med f.eks. Peter Adolphsen og Merete Pryds Helle. I en helt anden formel boldgade har Svend Åge Madsen i sit forfatterskab også afsøgt mulighederne for sammensmeltningen eller ophævelsen af tid og rum.
Amalie Smith nævner selv følgende slægtskaber: ”Kirsten Thorups Love from Trieste, Lars Skinnebachs digte, Rasmus Graffs koncepter, Theis Ørntofts digte og Christina Hesselholdts prosa.” (Interview med iBureauet, marts 2011).