For Alaa al-Aswany er litteraturen usædvanligt vigtig, ja endog vigtigere end politik, for som han fortæller, så er litteraturen med til at ændre os. Den gør os mere menneskelige, mere tolerante og mindre fordømmende. Han siger: “Litteratur er en af de smukkeste og mest noble humanistiske kunstarter. Noget af det vigtige, man kan lære igennem litteraturen, er ikke at dømme mennesker, men i stedet at prøve at forstå og tilgive dem. [...] Eksempelvis har jeg aldrig været i Rusland, men jeg tror, jeg kender Rusland temmelig godt gennem Dostojevski og Chekhov. Jeg er ikke kristen, men når jeg læser om en kristen karakter, så glemmer jeg, at han er kristen, så er han et menneske. Litteratur præsenterer mennesker som mennesker og ikke som stereotyper, og det er meget nobelt. Og vi behøver det.” (Alastair McKay: “Alaa Al Aswany: Tolerance Versus Dictatorship; Tales From A Muslim City”. Alternatives To Valium, 2007-03-14).
Han pointerer ligeledes, at litteratur ikke skal skrives af politiske årsager: “Jeg holder politik og litteratur adskilt, fordi jeg mener, politik ville destruere fiktionen. Jeg mener ikke, romaner skal skrives af politiske årsager, for litteratur ændrer ikke situationen. Hvis man vil ændre tingene direkte, så må man engagere sig politisk, og det gør jeg som en egyptisk borger – det har intet at gøre med at være romanforfatter.” (Merritt, Stephanie: An author with bite”. The Guardian, 2007-09-09).
Man kan håbe, al-Aswany har ret, når han sætter litteraturens betydning for den menneskelige bevidsthed og udvikling så højt. I hvert fald har flere fremhævet, at filmatiseringen af “Yacoubians hus” vil få betydning for Mellemøstens syn på homoseksuelle, og man kan også forestille sig, at al-Aswanys roman vil give større forståelse for Mellemøsten under de hjemlige himmelstrøg.