Alaa Al Aswany

journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret i 2015.
Main image
Al Aswany, Alaa
Foto: Petros Giannakouris

Indledning

Alaa al-Aswanys bøger er – næst efter Koranen – de mest læste i Mellemøsten i disse år. Og det forstås. For det er usædvanligt sprudlende fortællinger om egypternes intime liv. Da "Yacoubians hus" blev udgivet, skabte den skandale på grund af sin ligefremme tilgang til seksualitet og for sin utvetydige behandling af korruption. Uden omsvøb kan det da også klart anbefales at lade sit hoved slentre igennem al-Aswanys universer, ind bag sløret, ind bag de oprørske islamisters religiøse klædedragt og hele vejen ind bag emigranternes facade i det på en gang begærede og forhadte Chicago i romanen med samme titel. 

 

47112133

Blå bog

Født: 26. maj 1957 i Kairo, Egypten.

Uddannelse: Tandlæge ved Lycee Francais i Kairo, Kairo Universitet og University of Chicago i USA.

Debut: Imarat Ya'qubyan, 2002 (Yacoubians hus. Hr. Ferdinand, 2007).

Litteraturpriser: Årets Bedste Roman af lytterne af Egyptens Mellemøstradio, 2003.

Seneste udgivelse: Jeg løb mod Nilen. Hr. Ferdinand, 2019. (The republic as if, 2018). Oversætter: Victoria Westzynthius. Roman. 

 

Hør lydklip fra 'Chicago'

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Folk er naive når de tror vi begår valgsvindel. Overhovedet ikke. Det kan blot koges ned til at vi har studeret det egyptiske folk nøje. Vorherre skabte egypterne til at anerkende regeringens autoritet. Ingen egypter kan gå imod sin regering. Nogle folkeslag er letbevægelige og oprørske af natur, men egypteren bøjer hovedet hele livet, så han kan spise. Det står der i historiebøgerne. Egypterne er det letteste folk i verden at herske over.”
“Yacoubians hus”, s. 92.

Alaa al-Aswany blev født den 26. maj 1957 som søn af den egyptiske advokat, Abbas al-Aswany, der selv var en kendt forfatter og vandt Statsprisen i Litteratur i 1974.

Alaa al-Aswany har således fået litteraturen ind sideløbende med modermælken, og han har da også selv skrevet fra han var ganske ung. Uddannelsesmæssigt valgte han dog en helt anden retning. På opfordring fra sin far uddannede han sig til tandlæge, og han har modtaget undervisning ved både Lycee Francais i Kairo, ved Kairo Universitet samt ved University of Chicago i USA, hvor al-Aswany boede en årrække.

Da al-Aswany startede sin tandlægekarriere, åbnede han en praksis i den bygning, hvor faderen havde kontor. Bygningen hed Yacoubians hus, og den lå i Suleiman Basha Gade i Kairo. Hvis man allerede har læst al-Aswanys roman “Yacoubians hus”, vil man vide, at huset i romanen ligger i samme gade.

De første tre år, “Yacoubians hus” var på det egyptiske bogmarked, solgte den over 100.000 eksemplarer og lå på alle bestsellerlister. Romanen sikrede ham et verdensomspændende gennembrud, og per oktober 2008 havde romanen solgt en million eksemplarer. Efterfølgeren "Chicago", der udkom i Egypten i 2007, er lige så stor en succes, og i Egypten har den endog overgået den foregående romans salgstal.

I dag lever al-Aswany i Kairo med sin kone og deres børn. Som han siger: “Når man skriver om sit eget lands befolkning, kan man ikke bo i udlandet. Så skriver man på ren nostalgi, og man mister fornemmelsen for et samfund, som ændrer sig dag for dag. Jeg har gennem årene boet i Frankrig, Spanien og USA, men jeg har altid følt mig som en fremmed, og jeg har aldrig fortrudt, at jeg blev i Egypten.” (Carsten Andersen: Egyptisk bestsellerforfatter: Jeg er aldrig bange, når jeg skriver. Politiken, 2008-09-24). al-Aswanys daglige liv forløber således, at han to dage om ugen arbejder på tandlægeklinikken, og de resterende dage går med at skrive på sine romaner eller på den faste ugentlige klumme, han skriver i en venstreorienteret egyptisk avis. Når han altså ikke lige turnerer rundt i verden og holder oplæg om og signerer sine romaner. Sidst, men ikke mindst, er al-Aswany et aktivt medlem af den politiske bevægelse Kifaya, der betyder ‘nok’, en bevægelse som arbejder for demokrati i Mellemøsten.

Yacoubians hus

“To tykke hænder rakte ned, greb fat om hans baller og trak dem fra hinanden. Han mærkede en svær genstand blive stukket ind i anus og ødelægge senerne indeni, og han begyndte at skrige. Han skreg af sine lungers fulde kraft. Han skreg indtil han syntes hans strubehoved blev flænset.”
“Yacoubians hus”, s. 161.

“Imarat Ya’qubyan” fra 2002 (“Yacoubians hus”, 2007) er al-Aswanys anden roman, men det er den første, der er blevet udgivet på dansk.

Omdrejningspunktet i romanen er Yacoubians hus og dets indbyggere. Et af de mennesker, der har daglig gang i huset, er Muhammad Azzam, en tidligere skopudser, der på forunderlig vis er blevet millionær – ifølge gadesladderen via salg af narkotika.

Busayna Al-Sayed er den af romanens kvindelige figurer, man kommer tættest på. Hun er opvokset under trange kår, og hun må tidligt ud at arbejde for føden. Men det er ikke så lige til at finde et ordentligt job, for uanset hvor hun starter, så kræver hendes mandlige chefer seksuelle ydelser af hende. Hun når at have adskillige jobs, førend hun må erkende, at hun er nødt til at bøje sig for chefernes begær – bare det ikke ødelægger hendes mødom. Efter at have mere eller mindre prostitueret sig selv i længere tid, lykkes det hende dog at få et job, hun bliver glad for, nemlig hos Zaki Bey, der har kontor i huset. Egentlig laver han ikke noget – ikke noget der har med arbejde at gøre i hvert fald –, for hans ingeniørvirksomhed er gået nedenom og hjem for mange år siden på grund af Beys levemandsvaner: rigelige mængder alkohol og kvinder. Men da Al-Sayed bliver en del af hans liv, bliver alt pludselig anderledes, og de ender med at gifte sig.

27459331

Romanen tematiserer det at komme i klemme mellem Gud, normer og det liv, den enkelte lever, og den giver et billede af, hvad der kan gøre et menneske til fundamentalist. Begge temaer udspilles blandt andet igennem karakteren Taha. I starten af romanen er han meget troende, men han er samtidig optaget af at gøre noget godt for samfundet, og derfor vil han være betjent. Da han bliver afvist på Politiskolen, bebrejder han ikke Gud, selvom han indtrængende har bedt om Guds assistance uden held, nej, han bliver rasende på systemet, som ikke er ægte islamistisk, som han siger, og på menneskene. Derfor dedikerer han sit liv til kampen for at indføre en islamistisk stat.

Forfatteren formår at beskrive Tahas bevægelse fra at være forelsket i Busayna Al-Sayed og drømme om en karriere i politiet til at blive religiøs fundamentalist så indlevende, at man forstår de forandringer, der sker i Taha, og det er en bedrift. Desuden tematiserer al-Aswany korruption igennem blandt andet Muhammad Azzam, der på grund af sin store pengepung kan købe sig til en plads i andetkammeret. Seksualitet er ligeledes et centralt tema. Dels via beskrivelserne af, hvordan unge kvinder må prostituere sig selv for at få et job, dels igennem Muhammad Azzam der tager sig en kone nummer to, og dels igennem beskrivelsen af den homoseksuelle avisredaktør Hatim Rasheed. Endvidere er kønsroller og kærlighed centrale emner.

Emigranter med hjemve

“‘Har du spist amerikansk frugt?’
‘Ikke endnu.’
‘Her bruger de genmodificering til at gøre frugterne meget større, og alligevel smager de ikke nær så godt. Livet i Amerika er ligesom amerikansk frugt, Nagi: Det skinner og ser indbydende ud på ydersiden, men det smager ikke af noget.’
‘Siger De virkelig det, efter alt det De har opnået?’
‘Al succes uden for ens fædreland er mangelfuld.’”
Alaa al-Aswany: “Chicago”, side 156.

Den anden roman fra al-Aswany udkom under titlen “Shikagu” i 2007 (“Chicago”, 2008), og den foregår blandt emigrerede egyptere, der har deres daglige gang på institut for histologi på Chicago universitet. I takt med at romanen folder sig ud, fletter stadig flere skæbner sig ind i hinanden, og samtidig udfoldes disse personers ydre og indre for læseren.

En af disse personer er professor Muhammed Salah. Han er over 60, gift med Chris, barnløs og dybt frustreret. Han er nemlig blevet klar over, at det var en stor fejl at emigrere til USA, at han aldrig skulle have forladt sin ungdomskæreste Zeinab, og at han aldrig skulle have giftet sig med Chris for at få amerikansk statsborgerskab.

Der er ikke meget håb at spore, da romanen nærmer sig sin afslutning. Den ene karakter efter den anden bliver blæst omkuld i det vindomsuste Chicago, hvor alle forsøg på at overvinde etniske problemstillinger kuldsejler. Romanen foregår i et USA, der er præget af terrorangrebet 11. september 2001, hvor flere af terroristerne stammede fra Egypten. Den forholder sig til de spændinger, der er opstået mellem almindelige amerikanere og indvandrere, og også til de politiske spil, der foregår mellem de to lande. Et besøg af Egyptens præsident i Chicago udstiller i særlig grad dette spil. Besøget understreger desuden, hvem der er i stand til at klare sig i det egyptiske system.

27408117

De, der står stærkest tilbage, er således den barske Safwat Shakir og den manipulerende Ahmad Danana, som begge er i stand til at spille det politiske spil i Egypten. Men der er også spor af håb at forfølge. Dels igennem de paralleller, al-Aswany trækker mellem amerikanerne og egypterne, hvorved han skaber identifikation. Og dels igennem historien om Tariq Hasab og Shayma Muhammadi, hvor kærligheden ser ud til at vinde en spinkel sejr. For ganske vidst må Shayma en tur på abortklinik og mister i muslimsk optik al ære, men man kan også betragte aborten på den vis, at hun overvinder det islamiske æresbegreb. Især fordi parret vælger hinanden til sidst, på trods, og på den måde bliver deres historie en indikation af, at der stadig er håb for, at generationen af egyptere omkring de 30 kan skabe sig en anden og mere frugtbar tilværelse end generationen, der er omkring pensionsalderen. Sidst, men ikke mindst bevares håbet igennem den sprudlende alvidende fortællerstemme i romanen, som drilsk og grundigt serverer personernes karakterer og med en ironisk, men kærlig distance udfolder deres bevæggrunde og kommenterer på deres handlinger. 

Den kongelige egyptiske automobilklub

”At miste sin far betyder, at man står på herrens mark, ubeskyttet, alene, svag og uden støtte, et let bytte for modgang. Man føler, at skæbnen tager en i kraven og kaster en skygge over en, som fuglen Rok.”
”Den kongelige egyptiske automobilklub”, s. 179-80.

Vi befinder os i slutningen af 1940’erne i romanen ”Nādī il-sayyārāt” fra 2013 (”Den kongelige egyptiske automobilklub”, 2014) – i de sidste år, hvor Egypten var en del af kongeriget Egypten og Sudan, som var under osmannisk og britisk styre.

Centralt i romanen er dels automobilklubben – et sted hvor kun velhavende europæere kan være medlemmer, og hvor de egyptiske arbejdere går under slavelignende forhold. Dels følger romanen familien Hamam – en tidligere velhavende familie fra øvre Egypten, der nu lever som arbejdere i Cairo, og hvor faderen har ansættelse på automobilklubbens lager. Familien består af en mor og far og de fire børn; Said, Mahmoud, Kamil og Saliha. Især får man igennem de tre sidstnævnte et indblik i egypternes trængsler: fysisk afstraffelse og trusler på arbejdspladsen, manglende social sikkerhed, en drukfældig konge og et gennemkorrupt styre.

51216083

Romanen tematiserer relationen mellem besættere og besatte og viser, hvad undertrykkelse gør ved et folk. Medarbejderne i automobilklubben – som selvsagt alle er mænd – er underdanige undersåtter og er i mange tilfælde fulde af selvforagt. På hjemmefronten er de dog mere respekterede, end eksempelvis automobilklubbens britiske direktør hr. Wright er det. Hans teenagedatter gør nemlig i den grad oprør imod ham, at han er ude af stand til at sætte sig igennem overfor hende.

Sex er endvidere et centralt tema. Dels fremskrives det som den egyptiske kvindes eneste vej til forsørgelse, hvorfor det er vigtigt at lære hjemmefra, hvordan man tilfredsstiller sin mand. Seksualitet skrives dog ikke kun frem som et middel til kontrol og undertrykkelse, men også til spontan glæde og leg. Eksempelvis igennem Hamam-familiens nabo Aisha samt igennem Mahmoud, der får et sprudlende erotisk kærlighedsforhold til en 60-årig engelsk enke.

Romanen sætter endvidere fokus på oprør og revolution. For da faderen i Hamam-familien dør efter at være blevet fysisk afstraffet på sit arbejde, giver det anledning til oprør blandt nogle af arbejderne i Automobilklubben samt hos sønnen Said, der snart er en vigtig brik i revolutionen imod det britiske styre og for Egyptens uafhængighed.

Genrer og tematikker

Der er ikke mange egyptiske romaner, der ender i en dansk oversættelse. Alene på den baggrund er Alaa al-Aswanys romaner “Yacoubians hus”, "Chicago" og ”Den kongelige egyptiske automobilklub” et besøg værd. De giver et fascinerende indblik i en verden, de færreste danskere kender til. Men de menneskelige skæbner og følelser, som al-Aswany så fint skildrer, er i høj grad genkendelige og illustreres lysende klart.

Et tema, der går igen i romanerne, er, hvordan en person kan komme i klemme mellem Gud, normer og det liv, vedkommende lever. Taha i “Yacoubians hus” bliver islamist i frustration over samfundet, som udvikler sig til en frustration over, at egypterne ikke lever i overensstemmelse med Gud. Også Abduh Rabbuh kommer i klemme. Da hans søn dør, læser han det som Guds straf over hans syndige liv som homoseksuel. I ”Den kongelige egyptiske automobilklub” er det især Mahmoud, der bekymrer sig om, hvad Gud mener om hans levevis som storforfører af rige enker, og han er i konstant dialog med sig selv og sin bedste ven derom.

Også i “Chicago” tematiseres ære og begær. Alle karaktererne slås med et lurende begær, som egypterne prøver at kompensere for ved at bede et par ekstra bønner, mens de kvindelige amerikaneres udfordring er at etablere et forhold til deres egne kroppe.

Romanerne donerer desuden et fint indblik i de kønsroller, der hersker, hvor kvinder stadig – i vid udstrækning – er underlagt manden. I “Yacoubians hus” bliver Busayna Al-Sayed udnyttet af sine mandlige chefer, og et helt grelt eksempel er, da Muhammad Azzams anden kone, Souad bliver gravid. Muhammad Azzam forlanger, hun får en abort, men hun nægter, og til sidst må han ty til vold og få det ufødte barn fjernet med tvang. I “Chicago” er kvinderne mere selverhvervende. Marwa ender med at stikke af fra Danana, og Tariq tager indimellem opvasken hjemme hos Shayma. Man kan desuden sige, at kvinderne bliver selverhvervende ved, at Shayma ikke kan lade være med at følge sit begær og sin kærlighed, samt ved at Salahs kone Chris lærer om sin krop, da hun erhverver sig en dildo.

Endnu et tema, der behandles i romanenerne, er korruption, og den hersker i "Yacoubians hus" på alle niveauer i samfundet. Fra politiet, der kan købes til at engagere sig i en sag over Muhammad Azzam, der køber sig til politisk magt og til Zaki Bey, hvis etbenede tjener Abaskharon flittigt benytter sig af Zaki Beys penge.

Korruptionen fremstilles som et udkomme af et diktatorisk styre, hvor man hver især må tilrane sig magt. I romanens periferi lurer også Golfkrigen, ligesom der krydres med kommentarer til forskellige styrer i Mellemøsten samt til USA. Og så selvfølgelig til Egyptens tidligere kolonimagt, Frankrig. Selvom der er mange bitre følelser forbundet med Frankrig, så står landet i blandt andet Busayna Al-Sayeds bevidsthed som symbol på demokrati og ligeværd, og hun drømmer derfor om, at hun og Zaki Bey skal flytte til Frankrig.

I ”Den kongelige egyptiske automobilklub” er korruption ligeledes et generelt fænomen, ligesom man får et indblik i de negative mønstre, der opstår i et land, der regeres med vold og magt. Man følger arbejderne i automobilklubben, der på forskellig vis tilraner sig en ekstra indtægt for at kompensere for den dårlige løn, en slendrian af en konge, der tilbringer størstedelen af sin vågne tid med at spille hasard og forføre damer, og politiet og militæret, der benytter særdeles hårdhændede metoder – blandt andet imod Said.

Sidst, men ikke mindst, tematiserer især romanen ”Chicago” det ambivalente forhold, egypterne har til USA, og for den sags skyld også til Egypten. Lige fra Rafat Thabit, som hele sit liv har forsaget sin egyptiske herkomst og dyrket sit USA, men som alligevel ikke kan leve helt op til de amerikanske normer, og som ender med at miste sin datter, der føler sig klemt i faderens frustrationer. Til Muhammed Salah, der længes efter sit Egypten og drømmer om at kunne skrue tiden 30 år tilbage, fordi han har mistet sig selv. Imellem disse yderpunkter tematiseres alle grader af kærlighed og had til såvel Egypten som USA.

Litteraturens rolle

For Alaa al-Aswany er litteraturen usædvanligt vigtig, ja endog vigtigere end politik, for som han fortæller, så er litteraturen med til at ændre os. Den gør os mere menneskelige, mere tolerante og mindre fordømmende. Han siger: “Litteratur er en af de smukkeste og mest noble humanistiske kunstarter. Noget af det vigtige, man kan lære igennem litteraturen, er ikke at dømme mennesker, men i stedet at prøve at forstå og tilgive dem. [...] Eksempelvis har jeg aldrig været i Rusland, men jeg tror, jeg kender Rusland temmelig godt gennem Dostojevski og Chekhov. Jeg er ikke kristen, men når jeg læser om en kristen karakter, så glemmer jeg, at han er kristen, så er han et menneske. Litteratur præsenterer mennesker som mennesker og ikke som stereotyper, og det er meget nobelt. Og vi behøver det.” (Alastair McKay: “Alaa Al Aswany: Tolerance Versus Dictatorship; Tales From A Muslim City”. Alternatives To Valium, 2007-03-14).

Han pointerer ligeledes, at litteratur ikke skal skrives af politiske årsager: “Jeg holder politik og litteratur adskilt, fordi jeg mener, politik ville destruere fiktionen. Jeg mener ikke, romaner skal skrives af politiske årsager, for litteratur ændrer ikke situationen. Hvis man vil ændre tingene direkte, så må man engagere sig politisk, og det gør jeg som en egyptisk borger – det har intet at gøre med at være romanforfatter.” (Merritt, Stephanie: An author with bite”. The Guardian, 2007-09-09).

Man kan håbe, al-Aswany har ret, når han sætter litteraturens betydning for den menneskelige bevidsthed og udvikling så højt. I hvert fald har flere fremhævet, at filmatiseringen af “Yacoubians hus” vil få betydning for Mellemøstens syn på homoseksuelle, og man kan også forestille sig, at al-Aswanys roman vil give større forståelse for Mellemøsten under de hjemlige himmelstrøg.

Beslægtede forfatterskaber

Hvem kan man sammenligne Alaa al-Aswany med? Man kan være så frimodig at sammenligne ham med en af de få andre egyptiske forfatterskaber, man kender herhjemme, nemlig nobelprismodtageren Naguib Mahfuz, der døde i 2006. Siden Mahfouz modtog Nobelprisen i 1988, har han medvirket til at åbne omverdenens øjne for arabisk litteratur og for den arabiske verden via sine farverige fortællinger om Kairo. Alaa al-Aswany kan være en forfatter, der kan overtage byrden og udbrede kendskabet til arabisk litteratur yderligere – men forhåbentlig uden at dele skæbne med Mahfouz. Mahfouz blev således stukket ned på åben gade i 1994 efter mange år med mordtrusler hængende over hovedet, og frem til sin død i 2006 var han stærkt svækket.

Af beslægtede forfatterskaber kan nævnes den indiske emigrantforfatter Salman Rushdie. De to herrer deler især evnen til sproglig polyfoni og sprudlende symboler og metaforer, og det er særligt deres sproglige energi, der binder dem sammen. Men de kan ligeledes sammenlignes, fordi de begge tematiserer forholdet i Østen og imellem Østen og Vesten.

Derudover kan nævnes den franske forfatter Honoré de Balzac, der er en af det 19. århundredes store forfatterskaber, og hvis værk “Den menneskelige komedie” giver et panoramisk indblik i sociale konflikter og processer i Frankrig i de første tre-fire årtier af det nittende århundrede. Begge har således en evne til at skildre de menneskelige skæbner og deres interne og indbyrdes konflikter på realistisk og indlevende vis. En anden fransk forfatter, man kan sammenligne al-Aswany med, er den nulevende Michel Houellebecq, der med en ligefrem pen skildrer højtbelagte tabuer i det vestlige samfund, og som ikke er bange for at beskæftige sig med temaer som terrorisme, sexturisme, religiøs fanatisme og følelsesmæssig analfabetisme. Stilen hos Houellebecq er dog langt mere direkte og obskøn og mindre kærlig og floromvunden end hos al-Aswany, men tematisk er de nært beslægtede.

Af hjemlige forfatterskaber, man kan sammenligne al-Aswany med, kan nævnes Herman Bang, der levede fra 1857-1912. Bang havde en evne til at beskrive relationer og begivenheder ved at registrere uden at fortolke, ligesom hans værker rummer en kritik af et samfund, hvor individerne i vid udstrækning er undertrykt af normer og konventioner – blandt andet normer for, hvilke følelsesmæssige og seksuelle præferencer, der er tilladt. Også den danske forfatter Leif Panduro fra 1923-1977, der ligesom al-Aswany var tandlæge, havde en dyb indsigt i sine landsmænd og i de fortrængninger, der ligger og lurer under overfladen. Panduros bøger er én lang kærlig og humoristisk afsløring af, hvordan samfundets normer og omgangsformer er en vedtaget, accepteret form for vanvid. Tematisk er de to forfatterskaber således beslægtet, men sprogligt er al-Aswany dog mere legende og poetisk end Panduro.

Bibliografi

Romaner

Aswany, Alaa al-:
Yacoubians hus. 2007. (Imarat Ya’qubyan. 2002).
Aswany, Alaa al-:
Chicago. 2008. (Shikagu. 2007).
Aswany, Alaa al-:
Den Kongelige Egyptiske Automobilklub. Hr. Ferdinand, 2014. (Oversat fra arabisk). Oversætter: Elisabeth Moestrup. Roman.
Aswany, Alaa al-: Jeg løb mod Nilen. Hr. Ferdinand, 2019. (The republic as if, 2018). Oversætter Victoria Westzynthius.

Noveller

Aswany, Alaa al-:
Friendly fire. Fourth Estate, 2009. (83). Noveller.
Aswany, Alaa al-:
Bokserhunde i alle farver : Fortællinger fra Egypten. Hr. Ferdinand, 2010. (Niran sadiqa). Noveller.

Filmatiseringer af Alaa al-Aswany bøger

Omaret Yakobean. 2006. Instrueret af Marwan Hamed.

Om forfatterskabet

Links og artikler

Alaa al-Aswanys danske forlag.
Lille artikel om forfatteren
Omfattende interview fra The Guardian 2007
Anmeldelser og henvisninger til anmeldelser af Chicago og The Yacoubian Building
Meget omfattende artikel fra New York Times
: An author with bite. 2007. www.guardian.co.uk, 2007-09-09. bibliotek.dk
: An author with bite. 2007. www.guardian.co.uk, 2007-09-09.
Salama, Vivan:
A tale of some Egyptians. 2005. www.dailystaregypt.com, 2005-08-12.

Søgning i bibliotek.dk

Emesøgning på Alaa al-Aswany

Kilder citeret i portrættet

Kilder brugt i portrættet

Andersen, Carsten:
Egyptisk bestsellerforfatter: Jeg er aldrig bange, når jeg skriver. Politiken, 2008-09-24.