Najib Mahfuz

"En høj, grov stemme, der lod som torden, steg op til vinduet: Forbandet være denne verden, råbte den og gentog råbet, akkompagneret af to hårde håndfladers klappen."

Med dette voldsomme udbrud fra naboen, kalligrafen Mester Nunu, vågner Ahmad Akif op i ti nye kvarter, nær Husayn-moskeen i Cairo. Han er lige flyttet dertil med sine forældre, af angst for nazisternes bombninger over Cairo under 2. verdenskrig.

I romanen Liv og skæbne i Cairo fra 1946 følger vi Ahmad Akif og hans families forsøg på at tilpasse sig de nye og fremmede omgivelser. Mester Nunu er en venlig mand, der tager livet, som det kommer. Hans slogan Forbandet være denne verden er blot udtryk for denne enkle livsfilosofi. Denne excentriske mand har en stor familie at ernære, fire koner og mange børn, eller som han selv så poetisk udtrykker det elleve planeter, fire sole og én måne.

Med Mester Nunus venlige støtte, og deres aftenbesøg på caféen, lærer Ahmad Akif en del af kvarterets honoratiores at kende. Her diskuterer de politik og udveksler sladder over en kop te og en vandpibe. Ahmad Akif er funktionær i et ministerium, og alle hans forsøg på at opnå et eksamensbevis i jura, eller at få trykt forskellige artikler i tidsskrifter, mislykkes for ham, derfor er han bitter og pessimistisk. Han glemmer dog sine skuffelser for en stund, da han forelsker sig i naboens datter Nawal. De udveksler ømme og generte blikke fra deres respektive vinduer, og Ahmad genvinder noget af sin tro på fremtiden. Romanen giver et fint tidsbillede på arabisk familieliv og på forholdet mellem kønnene.

I 1947 udkom "Zuqaq al-Midaqq" (Middaqgyden) , der ligesom Liv og skæbne i Cairo foregår i et gammelt kvarter, en lille sidegade til Husaynmoskeen i Cairo, under 2. verdenskrig. Den har ikke nogen egentlig handling, men beskriver den lille gydes brogede liv, som et farverigt kalejdoskop.

Alle bor tæt ved hinanden, og denne nærhed knytter deres skæbner uløseligt sammen på godt og ondt. De er alle fattige eller beskedne småhandlende, der prøver at klare sig, så godt de kan i disse svære tider. Vi møder en række af gydens beboere, den rige forretningsmand Ali Alwan, ægteskabsmæglersken og hendes datter Hamida, der drømmer om et liv i rigdom og luksus, Dr. Booshy, "tandlægen", der tjener penge på at stjæle guldtænder fra nylig afdøde, og den frygtelige Zaitah der lemlæster tiggere på bestilling. Caféejeren indtager en central plads i historien. Han er homoseksuel, hvilket gør hans kone så rasende, at hun en dag prygler ham offentligt for øjnene af hans kunder. De går i forbøn for ham, og hun slipper ham uden dog at få ham på bedre tanker.

Gyden er et mikrokosmos, hvor alle dyder og laster er repræsenterede, og den er fyldt med dramatiske scener og livlige dialoger, der portrætÿÿrer beboerne med varme og humor.