I 1947 udkom "Zuqaq al-Midaqq" (Middaqgyden) , der ligesom Liv og skæbne i Cairo foregår i et gammelt kvarter, en lille sidegade til Husaynmoskeen i Cairo, under 2. verdenskrig. Den har ikke nogen egentlig handling, men beskriver den lille gydes brogede liv, som et farverigt kalejdoskop.
Alle bor tæt ved hinanden, og denne nærhed knytter deres skæbner uløseligt sammen på godt og ondt. De er alle fattige eller beskedne småhandlende, der prøver at klare sig, så godt de kan i disse svære tider. Vi møder en række af gydens beboere, den rige forretningsmand Ali Alwan, ægteskabsmæglersken og hendes datter Hamida, der drømmer om et liv i rigdom og luksus, Dr. Booshy, "tandlægen", der tjener penge på at stjæle guldtænder fra nylig afdøde, og den frygtelige Zaitah der lemlæster tiggere på bestilling. Caféejeren indtager en central plads i historien. Han er homoseksuel, hvilket gør hans kone så rasende, at hun en dag prygler ham offentligt for øjnene af hans kunder. De går i forbøn for ham, og hun slipper ham uden dog at få ham på bedre tanker.
Gyden er et mikrokosmos, hvor alle dyder og laster er repræsenterede, og den er fyldt med dramatiske scener og livlige dialoger, der portrætÿÿrer beboerne med varme og humor.