Alias Grace

Citat
”I retssalen var det som om hvert ord, der kom ud af min mund, blev brændt ind i det papir, de skrev det på, og når jeg havde sagt noget, vidste jeg, at jeg aldrig kunne tage ordene tilbage; det var bare de forkerte ord, for uanset hvad jeg sagde, blev det mistydet og fordrejet, selv om det var den rene, skære sandhed fra først af.”

”Alias Grace”, s. 81.

”Alias Grace” fra 1997 (”Alias Grace”, 1996) er Margaret Atwoods første historiske roman. Romanen er en fiktiv beretning om en af Canadas mest berømte mordsager, mordet på den canadiske gentleman Mr. Kinnear og hans elskerinde Nancy Montgomery i 1843 og den efterfølgende dom over staldkarlen James McDermott og den 16-årige tjenestepige Grace Marks. Mens James McDermott blev hængt, fik Grace Marks en fængselsdom på livstid. I samtiden blev mordet og retssagen ivrigt fulgt – ikke mindst af de canadiske, amerikanske og engelske aviser, som uden blu digtede videre på kendsgerningerne, krydrede historien med sex og hor og tillagde de tiltalte diverse andre moralsk forkastelige motiver.

21797669

I ”Alias Grace” digter også Margaret Atwood videre på historien om Grace Marks, men giver samtidig Grace sin egen stemme. Romanen er opbygget som en rammefortælling. Den unge amerikanske doktor Simon Jordan med speciale i psykiatri ankommer til Kingston for at studere Grace Marks. Han er interesseret i, hvorvidt hun er ved sine sansers fulde fem, og om han med samtaleterapi kan få hende til at huske hændelsesforløbet omkring mordene sådan, som det i virkeligheden gik til. Mens denne del af romanen fortælles i nutid i tredje person fra Simon Jordans perspektiv, udfolder Grace Marks’ fortælling sig i jegform og i datid, idet hun fortæller doktoren historien om sit liv.

Doktor Simon Jordan er en moderne mand, som i løbet af sine lægevidenskabelige studier har erfaret, at mange udsagn om kvinders natur er fordomsfuldt vås. Men selvom han går rationelt og metodisk til værks, viser sandheden om Grace sig at bestå af mange modstridende kendsgerninger, og historien bliver snart uoverskuelig for doktoren, der heller ikke kan lade være med selv at tillægge Grace Marks motiver, som egentlig er udtryk for hans eget begær.

Margaret Atwoods fortælling om Grace Marks tegner hverken et portræt af en kold og kynisk kvinde eller af en stakkels sindssyg, men maler derimod en kompleks profil af en ung kvinde i en tid, hvor kvinden sjældent havde nogen stemme, og hvor andre definerede hendes kår og identitet.