Margaret Atwood har engang sagt, at hvis hun ikke havde bestemt sig for at være forfatter ville hun være blevet arkæolog. Det kan tydeligt mærkes i hendes fascination af fortiden, også den dybt begravede, måske endda før-menneskelige fortid.
”Life Before Man”, 1979 (”I begyndelsen”, 1981) skildrer tre mennesker - to kvinder og en mand - hvis følelsesmæssige investeringer hovedsagelig ligger i fortiden. I den trekant, som opstår, opløses ét ægteskab langsomt og umærkeligt, mens et nyt forhold langsomt og næsten umærkeligt former sig. Men på baggrund af en farveløs nutid møder man lynglimt fra fortiden, som viser hvorfor kontrol bliver den altdominerende kraft i én kvindes liv, hvorfor den anden kvindes lidenskabelige interesse for dinosaurer er stærkere end evnen til menneskelige relationer, og hvorfor den bløde mand har svært ved at overvinde barndomsmønstre, som gør, at han vælger sine partnere mere ud fra fantasiforestillinger end virkeligheden. ”I begyndelsen” er et studium i fortidens magt over nutiden.