Også i novellesamlingen ”Wilderness Tips”, 1991 (”Tip om overlevelse”,1993) er fortiden en dimension med mange lag, som gennemsyrer nuet på subtil og sammensat vis. Det forbløffende i Margaret Atwoods forfatterskab er ikke interessen for fortiden, men det utal af måder hun vikler fortid og nutid sammen på. Hun bruger de samme temaer – en kredsen omkring det moderne menneskes sjæleliv - og de samme persontyper i utallige transformationer.
I én af novellerne, ”Ægte trivi”, en dialektik mellem triviallitteratur-genren og en mere kompleks fortælleform, reflekterer hovedpersonen til sidst over ”den narrative vane”, sit behov for at vide hvordan historien slutter, selv om slutningen på én historie i virkeligheden er starten på en anden. Den lukkede slutning er aldrig faldet i Atwoods smag.