Paul Auster var ikke selv begejstret for at blive kaldt en postmoderne forfatter, men især i forlængelse af sine bøger udgivet i 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne blev Paul Auster betragtet som en af de vigtigste amerikanske repræsentanter for den postmoderne litteratur, i hvert fald i Europa. Hans forfatterkollega Don DeLillo var en af de andre amerikanske forfattere, som blev koblet sammen med denne litterære strømning af konstruktion, intertekstuelle referencer, fragmenter og metafiktion. Don DeLlillo er bl.a. kendt for romanerne ”White Noise” fra 1985 (”Hvid støj”, 2000) og ”Underworld” fra 1997 (”Underverden”, 1998).
Paul Auster blev i 1982 gift med den amerikanske forfatter med norske rødder Siri Hustvedt, som ligesom sin mand har mange læsere herhjemme. Siri Hustvedt er primært romanforfatter og essayist, oversat til mere end 30 sprog og har senest udgivet romanerne ”The Summer Without Men” fra 2011 (”Sommeren uden mænd”, 2011) og ”The Blazing World” fra 2014 (”Den flammende verden”, 2014). På trods af forskelle på de to forfatteres forfatterskaber er det også tydeligt, at forfatterægteparret påvirker hinanden og har mange ting til fælles i deres fortællestil.
Det findes flere andre amerikanske forfattere, hvis forfatterskaber er beslægtede med Paul Auster. Det drejer sig bl.a. om Jonathan Safran Foer, som i sine bøger også beskæftiger sig med filosofiske spørgsmål og formeksperimenter, og Nicole Krauss, hvis gennembrudsroman ”A History of Love” fra 2005 (”Kærlighedens historie”, 2006) bl.a. tematiserer eksistentielle spørgsmål vedrørende tid og erindring.