Opfindelsen af ensomhed

Efter faderens død i de tidlige firsere, noterer Paul Auster i det selvbiografiske essay “Portræt af en usynlig mand” i “The Invention of Solitude” fra 1982 (“Opfindelsen af ensomhed”, 1990), at hans far forsvandt i alle de lag af vaner og ritualer, halvtredsernes middelklasse-USA havde lagt ned over ham:

22434047

“Han spiste, han gik på arbejde, han havde venner, han spillede tennis, men trods alt var han der ikke. I dybeste mest uforanderlige forstand var han en usynlig mand. Usynlig for andre, og højest tænkeligt også usynlig for sig selv. Hvis jeg mens han levede vedblivende ledte efter ham, blev ved med at prøve at finde den far som ikke var der, føler jeg nu hvor han er død at jeg fortsat må lede efter ham.” En stor del af eftersøgningen foregår i forfatterskabet. I hvert fald må flere af Austers hovedpersoner lære sig at navigere i et faderløst vacuum.

“Den ene dag er der liv. Og så pludselig sker det, at der er død”