Mågelatter

Citat
“Da så Agga, hvordan Freyjas ansigt undergik en forvandling. Øjenbrynene, der havde svunget sig i en værdig bue, gled tungt ned mod øjnene, der åbnedes på vid gab og blev hvasse og hvide, næsefløjene spiledes ud, og munden blev grusom at se til. Med et djævelsk udtryk i ansigtet rejste fruen sig, greb sølvflagstangen, der stod på et lille bord bag ved hende, hævede den til slag og knaldede den med en kolossal kraft ned i hovedet på Björn Theodór.”
“Mågelatter”, s. 339.

Med debutromanen “Mávahlátur” (“Mågelatter”, 2003) fra 1995 placerede Kristín Marja Baldursdóttir sig selv på det litterære landkort. Historien handler om et lille samfund i 1950’ernes Island, som overraskes af den unge enke Freyja, der vender hjem fra USA.

Freyja er tante til 12-årige Agga, og mens alle andre lader sig dupere af unge, smukke Freyja, er Agga anderledes kritisk indstillet. Agga er, som Baldursdóttir selv, vokset op hos sine bedsteforældre. Hjemmet er præget af kvinder, handlekraftige og snarrådige, men det er primært gennem den helt unge Agga, at læseren får det lille samfunds univers formidlet. Agga gennemgår ligesom den lille by en mindre revolution i løbet af bogen – hun går fra at være barn til at blive ung kvinde, med spædt bryst og bankende hjerte.

24818039

Derfor påvirkes også Agga af den særlige Freyja, der er eksotisk dragende i sin fremmedartethed, sin femme fatale-udstråling og sine vaner. Freyja bliver nærmest billedet på en moderne, nordisk gudinde, hun rummer en dobbelthed; på den ene side hård som en klippevæg og samtidig varm som lava. Agga kan se, hvordan andre voksne, mænd som kvinder, påvirkes af Freyja, men da hun selv betragter Freyja fra sikker grund i barndommens land, kan hun observere furien med et mere distanceret blik.

Handlingen balancerer mellem at være et tidsportræt, en kriminalroman, en samfundsbeskrivelse og en familiesaga. Der flettes ind og ud mellem de forskellige episoder med en livlig fortælleglæde, der giver en nærmest filmisk fremstilling af Island og den evige historie om mænd og kvinder, der lever med og mod hinanden i elementernes vold, periodisk adskilt mellem land og vand, mellem flammende begær og isnende kulde.

Allerede i dette første værk mærker man Baldursdóttirs stærke fortællerstemme og hendes evne til at skabe billedmættede og grundige fortællinger, der på den ene side forholder sig til en historisk virkelighed og på den anden rummer en dybereliggende, nærmest magisk realisme, der med barnets fortællerstemme næsten bliver en Astrid Lindgrenfortælling for voksne.