Baggrund

Citat
“Hun satte trumf på: du er den eneste mand i bygden, som ikke har høstet hø til dine dyr. Så sendte han hende et fast blik, slyngede køjesækken over skulderen og gik resolut hen imod hende. Smed sækken ned foran fødderne af hende, de var stakåndede begge to, hun rokkede sig ikke, han sagde: flyt dig. Hun flyttede sig ikke en tomme.”
“Karitas uden titel”, s. 273.

Forældrene blev skilt, da Kristín Marja Baldursdóttir kun var to år gammel. Hun blev opdraget af sin farmor og farfar, men også af sin far, for inden han giftede sig igen, boede han hos sine forældre, forklarer Kristín Marja Baldursdóttir: “Far var mekaniker eller maskinmester fra Navigationsskolen og havde også lidt uddannelse i kunst, og det var ham, der vækkede min interesse for billedkunst. Mens han malede fortalte han mig alt om kunst og kunstnere. Da jeg var omkring fem år gammel, læste han højt for mig fra H.C. Andersens eventyr. Det var måske min første undervisning i litteratur.” (Katrine Sekjær: Mailinterview med Kristín Marja Baldursdóttir, 2011-01-13).

Ifølge Kristín Marja Baldursdóttir var både hendes far og farfar betagede af litteratur og samlede på bøger, mens der kun var tre ting, der var vigtige for farmoderen: diskretion, ærlighed og at være præcis. Begge af Baldursdóttirs forældre giftede sig senere igen og fik børn med deres nye ægtefæller, men Kristín Marja Baldursdóttir blev boende hos sine bedsteforældre. Selvom hun på den måde var stærkest knyttet til faderens slægt, havde hun gennem sin opvækst en god kontakt med sin mor, og det var ifølge Baldursdóttir moderen, som fortalte hende om livet på vestkysten, hvor hun selv var født. Derudover havde Baldursdóttir en barnepige, senere en kendt idrætsudøver, som lærte hende al slags idræt, og grundstenen til den fysiske udfoldelse, som beskrives i Baldursdóttirs bøger kan måske findes i denne indpodning fra barnepigens side.

Selvom Baldursdóttir ikke er vokset op med sine forældre, lyder beskrivelsen af barndomslandet og opvæksten som en harmonisk tid, der har gjort stærkt indtryk på forfatteren: “Jeg oplevede stor frihed i min lille, maleriske by, da jeg var barn. Man fiskede på kajen, skøjtede på dammen, legede i lavaen og i klippevæggene, og i byen var også et godt bibliotek, hvor jeg tilbragte stor tid. Jeg læste meget som barn, jeg var jo opdraget som enebarn, var ofte alene, og så forsvandt jeg ind i en fantasiverden. Elleve år gammel havde jeg læst alle bøger i børneafdelingen og læste den første fra voksenafdelingen. Det var Anna Karenina af Tolstoj.” (Katrine Sekjær: Mailinterview med Kristín Marja Baldursdóttir, 2011-01-13).

Som 19-årig rejste Kristín Marja Baldursdóttir til Freiburg i Tyskland. Her boede hun i en længere periode hos et tysk musikerægtepar, der sang i Bach-kor og besøgte Wagnerkonzerte. Hos dem blev interessen for klassisk musik større, og Baldursdóttir lærte tysk litteratur at kende, blandt andet Thomas Mann, som var en af de forfattere, der gjorde stort indtryk på hende, forklarer hun: “Der var mange gode forfattere som havde indflydelse på mig, inden jeg selv begyndte at skrive, for eksempel Federico García Lorca, Doris Lessing, Thomas Mann, Tarjei Vesaas, Svava Jakobsdóttir, Stephan Zweig, Karen Blixen og Toni Morrison.”

(Katrine Sekjær: Mailinterview med Kristín Marja Baldursdóttir, 2011-01-13).