Baggrund

Citat
”Det føles, som om jeg ikke er alene længere. Som om der er nogen, der lytter. Mine dage er ikke forsvundet i glemslen. De findes. Mine dage findes i min bunke af papir, de er ikke blevet slettet i løbet af natten, papiret husker, og jeg kan se, at der står dag nummer dit og dag nummer dat og den attende november og aldrig den nittende.”
”Om udregning af rumfang I”, s. 87.

Solvej Balle, født 1962 i Sønderjylland, debuterede som forfatter i 1986 med romanen ”Lyrefugl” og har i forfatterskabets første del endvidere udgivet de to kortprosabøger ”&” (1990) og ”Eller” (1998) samt ”Ifølge loven. Fire beretninger om mennesket” (1993). Hun har studeret litteraturvidenskab og filosofi på Københavns Universitet, og hun var i årene 1987-89 elev på Poul Borums forfatterskole. Fra 1994-97 redigerede hun desuden sammen med forfatterkollegaen Christina Hesselholdt det litterære tidsskrift Den Blå Port.

I 1990’erne var Solvej Balle del af et hold kvindelige forfattere, der ofte blev rubriceret sammen ud fra deres litterære stil og tilknytning til Forfatterskolen. På et tidspunkt tog Solvej Balle dog en bevidst beslutning om ikke at være en YKF, yngre kvindelig forfatter og tog afstand fra den skabelon, mange kvindelige forfattere bliver puttet i: ”Det er en rolle, hvor man kan være en charmerende maskot for det rigtige landshold af mandeforfattere og kritikere. Gerne kvik, men ikke for klog, gerne lidt fræk, men ikke for kritisk, gerne lidt sky, men ikke modvillig eller kontrær,” som hun siger i et interview i Politiken. (Carsten Andersen: Hun har skrevet på en roman i 29 år – indtil videre. Politiken, 2016-08-13).

Solvej Balle har både i forhold til udgivelser og offentlig fremtræden været under den litterære radar i mange år. Hun bruger lang tid på research for at kunne forstå sine karakterer og give fiktionen plads til at få sit eget liv, og selv mener hun ikke, at hun har meldt sig ud: ”Jeg føler, at jeg har meldt mig fuldstændig ind. At jeg lytter til mine bøger. Jeg føler, at jeg skal forstå tingene på et dybere plan, før jeg skriver, og der skal også være plads til sådan nogle som mig. Ellers ville der slet ikke være egetræer i verden, men udelukkende fyrretræer.” (Carsten Andersen: Hun har skrevet på en roman i 29 år – indtil videre. Politiken, 2016-08-13).

Efter forfatterskabets første skønlitterære værker udgav hun efter nogle års pause den kunstteoretiske bog ”Det umuliges kunst” i 2005 og det politiske erindringsessay ”Frydendal og andre gidsler” i 2008. Efter de to symmetriske kortprosaudgivelser ”Hvis” og ”Så”, der kom samtidigt i 2013, var der meget stille fra Balle, og det var derfor noget af en overraskelse, da hun i 2020 bebudede ikke bare et nyt værk, men hele syv af slagsen i septologien ”Om udregning af rumfang”. Det er det, hun kalder højfiktion, og det tager tid at skrive: ”For at sådan et stykke spekulativ, idéstyret litteratur kan leve, bliver det nødt til at have sit eget liv, ellers bliver det en fiks idé. Der skal bygges virkelighedselementer og noget levende fiktion ind. Det er derfor, det har taget så pisselang tid.” (Peter Nielsen: Solvej Balle var 90’ernes store litterære stjerne, men så forsvandt hun. Nu er hun tilbage. Information, 2020-02-21).

Solvej Balle bor i Marstal på Ærø, hvorfra hun driver sit forlag Pelagraf, der siden 2013 har udgivet hendes bøger.