I fremtidsromanen ”7 Sydøst” (2011) befinder vi os i år 2034 i den del af Europa, der i bogen hedder Region Nord – en rig og velstillet verdensdel. Nederst i regionen ligger imidlertid området 7 Sydøst, hvor de kriminelle, de socialt udsatte og arbejdsløse bor. Her er stemningen anderledes radikal, en ulmende uro og politisk modstand vokser blandt regionens dårligere stillede borgere.
Hanne Richardt Beck begyndte egentlig med at lade fortællingen foregå i vores tid, men følte sig hæmmet af virkelighedens rammer. Hun ville ikke skrive endnu en roman om utilpassede muslimske unge, men derimod fremhæve samfundstendenser og ideologier på et mere symbolsk plan. Derfor måtte hun fremskrive handlingen til en anden tid, nemlig i år 2034. Her har folk spist af kundskabens træ og har fundet ud af, at deres hænder skal dækkes til. Handsker er højeste mode, vis mig din handske – og jeg skal fortælle dig, hvem du er. Selvom folk drikker ’hotdrink’ og taler i Phun, kan man godt genkende Nordeuropa i vores tid i Becks beskrivelse af 7 Sydøst.
28765371
Således har klimaforandringer (som regnstormen i 2017) og krige fået Unionen til at indføre skrappe regler, der skal begrænse strømmen af asylansøgere. Alle vil bo i Metropolen, hvor der er arbejde, kultur og rigdom – med andre ord, de velstilledes by, smørhullet. Samfundet er blevet polariseret i rige og fattige, og politisk er det de såkaldte ”Konsekvente demokrater”, der har regeringsmagten. Selvom der ikke er en national religion, styres folks moral, etik og psyke af mentalprogrammet DBIM.
Samuel er politiker og tidligere afrikansk flygtning, og mens han kæmper for lavområderne, strammes reglerne for flygtningene: Kontrol og massiv overvågning skal holde borgerne fra yderområderne uden for det gode selskab, metoden er aktiv kontrol og scanning.
Her angriber Richardt Beck den danske politik, der gennem de sidste mange år har resulteret i skærpede regler for flygtninge og udlændinge, og romanen er hendes bidrag til debatten. Hun lægger vægt på samfundsbeskrivelsen mere end på at have et handlingsmættet plot, og sproget skal fremstille og beskrive frem for at poetisere. På trods af fremskrivningen i tid, virker romanen som en samtidsroman – en kommentar til Metropolen Danmark, i den nordlige region af Europa-Unionen.