Baggrund

Jonas T. Bengtsson er født i 1976 og voksede op i Brønshøj. Han har ikke bevæget sig langt væk fra barndomskvarteret, for som nittenårig flyttede han til Københavns Nordvestkvarter, hvor han har boet med sin marokkanske kone og deres barn. Han har i en kortere periode studeret arabisk på universitetet.

I tiden efter gymnasiet lavede Bengtsson ikke specielt meget. Han arbejdede på et lager og brugte meget af sin fritid på at gå i biografen. Siden da har han været manuskriptforfatter til børneradio og -tv, og hvis man mener, at man har set hans ansigt før, kan det være fra børneprogrammet på DR “Hvaffor en hånd?”, hvor han en overgang var tilknyttet.

Bengtsson fortæller om sit forhold til København: “Da jeg som lille dreng satte mig i linje 5 og kørte fra villakvartershelvedet, så var det lige netop her ved Nørrebro Station, at byen begyndte at ligne en by. Det var her, at de første tyrkiske grønthandlere dukkede op. Det var her, at butikkerne begyndte at have mere kulørte skilte, end de har ude i Brønshøj. Og mere end noget andet var det her, man så Højbanen, der er et eviggyldigt symbol på storby.” (Daniel Øhrstrøm: Dem de andre ikke vil skrive om. Kristeligt Dagblad, 2010-02-20).

Det tog Bengtsson tre år at skrive debuten “Aminas breve”, der udkom i 2005. Men den første roman må have sat noget i gang, for allerede året efter udkom en mursten af en roman ved navn “Submarino”. Romanen er siden filmatiseret af Thomas Vinterberg og vandt Nordisk Råds Filmpris i 2010. ”Aminas breve” blev filmatiseret i 2017 instrueret af Jacob Bitsch. Bengtsson udgav romanerne ”Et eventyr” i 2011 og ”Sus” i 2017.

Bengtsson har i sit forfatterskab trukket på erfaringer fra venner, som har oplevet psykisk sygdom, og han har lavet en del research på psykiatri. Bengtsson har desuden haft lange samtaler med kriminelle og narkomaner for at opnå fortrolighed med de mennesketyper og miljøer, han skildrer i sin litteratur.