Jonas T. Bengtssons værker er blevet kaldt socialrealistiske, men forfatteren afviser selv at skrive socialrealistisk litteratur: »Og jeg ville desuden aldrig selv betegne mit forfatterskab som socialrealistisk. Hvad pokker er det overhovedet? Det er det, middelklassen kalder litteratur, der beskriver underklassen.« (Anna Raaby Ravn: »Hvis jeg ville ændre samfundet, så var jeg ikke blevet forfatter«. Information, 2017-05-20).
Hans litteratur er realistisk og velresearchet, og han skriver nøgternt, observerende og yderst detaljeret. Han fortæller historier om de mennesker, der har for travlt med at overleve til at de kan komme til orde i offentligheden og udviser empati og solidaritet med de mennesker, der af den ene eller den anden grund er endt på samfundets bund.
En gennemgående tematik i forfatterskabet er at være den anderledes, at være den, som det normale kigger på og tænker: 'Det er en socialt udsat'. Bengtsson skriver sig ind i sine personers liv og skaber dermed en forståelse hos sine læsere af, at der hos alle ligger en grundlæggende menneskelighed, livsvalg og -fravalg, der kan være fatale.
Bengtsson forklarer selv, hvad det er, han gerne vil med sine ubarmhjertige historier om de svageste mennesker i vores samfund: “Mange normale mennesker – altså alle os med et forholdsvis lille generalieblad – har en idé om, at så snart man røver en bank eller sælger stoffer, så er man et helt andet sted i verden. Så er der ingen sammenligning mellem, hvordan man selv har det, og hvordan bankrøveren eller dealeren har det. Det samme gælder i det øjeblik, man er psykisk syg eller på anden måde afvigende fra normalen, så må ens hoved også være skruet helt anderledes sammen. Man må jo føle følelserne anderledes end andre mennesker, tænker folk. Og sådan er det jo ikke – ud over i de psykotiske øjeblikke selvfølgelig.” (Marie Ejlersen: Interview med Jonas T. Bengtsson – Nuancer mellem gal og normal. PsykiatriFonden 2008/4).
Bengtssons litteratur minder læseren om, at de mennesker, der kan kategoriseres som afvigere, lige præcis er mennesker, der har krav på medmenneskelighed på linje med alle andre.