Tina Sakura kredser i sit forfatterskab om det at være anderledes og at være udenfor. Forskelligheden, jagten på en selvstændig identitet og meningen med livet optræder i varierende form i Tina Sakuras bøger. Det er tunge temaer, hvilket også påvirker sproget, der har en melankolsk og poetisk tone.
Hovedpersonerne befinder sig ofte i situationer, hvor de står alene og må finde ud af, hvordan de kan bringe sig selv ud af denne tilstand.
For Cairo og Jok er kernebudskabet, at de selv er nødt til at begive sig ud i verden og ud i livet. Et liv levet gennem andres oplevelser eller et liv levet på en løgn er nemlig ikke et fuldt liv. Kun ved at kaste frygten for det ukendte og for den smerte, der kan være forbundet med sandheden, overbord, er det muligt at blive et helt menneske med egne erfaringer og historier.
Tina Sakura bruger et avanceret sprog, der kræver ganske meget af læseren. Ikke alene opfinder hun nye ord som f.eks. ”fuglegræsstrå” (et græsstrå, der når man puster i det lyder som en fugl), men hun benytter sig også af ordspil, f.eks. er ’hvor som helst’ et egennavn og staves Hvorsomhelst (en by fuld af spioner med skæg og blå briller).
Et tredje karakteristisk træk for Tina Sakuras skrivestil er hendes mange personificeringer og besjælinger af ting. Bølger kaster sig ned i lunger, sakse stavrer rundt og leder efter ting at klippe sønder og sammen, og trompeter råber om hjælp.
At alle, selv ting, kan handle og agere i verden bevirker, at hovedpersonernes manglende evne til netop at handle understreges og udstilles. Et brud med dette ser vi i ”Ærtehalm”, hvor de to tvillinger Ærte og H ikke ændrer deres eget liv, men derimod ændrer andres. De handler så at sige på vegne af dem, der er for svage til selv at handle. Til forskel fra både Jok og Cairo er Ærte og H ikke handlingslammede. De har på forhånd en ganske klar ide om, hvem de er og hvad de kan.
Tina Sakura viser her, at det at være anderledes også kan være en positiv drivkraft, som giver søstrene en fordel i forhold til den omgivende verden.