Tina Sakura Bestle
Foto: Simon Klein Knudsen / Gyldendal

Tina Sakura Bestle

BA i teologi Charlotte Hitzner, iBureauet/Dagbladet Information. 2015. Opdateret af Charlotte Hitzner, Bureauet, april 2020.
Top image group
Tina Sakura Bestle
Foto: Simon Klein Knudsen / Gyldendal
Main image
Bestle, Tina Sakura
Privatfoto

Indledning

Tina Sakura Bestle beskæftiger sig med svage, sårede og sørgelige eksistenser, der af den ene eller anden grund pludselig får anledning til at ændre deres livsvilkår radikalt. Dette sker gerne i et fantastisk univers, hvor naturlovene er ophævet, og hvor tingene ikke er, som de plejer at være. Således møder læseren både skilte siamesiske detektivtvillinger, en dreng af papir, en pige hvis morfar er en blæksprutte og en professor, der laver gruopvækkende eksperimenter i en uhyggelig kælder i Varde.

 

47089255

 

Blå bog

Født: 28. juni 1975 i Varde i Vestjylland.

Uddannelse: Cand.mag. i litteraturvidenskab.

Debut: Jok. Gyldendal. 2004.

Litteraturpriser: Gyldendals Børnebogspris, 2015. "Hund" vandt Årets bog 2017 (PLC foreningen). Blixenprisen 2019 for årets børneudgivelse "Bezunk og egernet" sammen med Teddy Kristiansen. "Bezunk og egernet" er tildelt en White Raven udmærkelse i 2019.

Seneste udgivelse:  Bette & Bjerg - den uendelige høstfest. Gyldendal, 2019. Illustreret af Hanne Bartholin.

Inspiration: Louis Jensen, Hanne Kvist, Ulf Stark, Astrid Lindgren og mange flere. 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Cirkus holdt en fin begravelse, for min mor var jo en stjerne, den største linedanser nogensinde. Og så kørte de uden mig. Vogn efter vogn skramlede de væk fra kirkegården, mens min stjernemor skinnede i en kasse alt for dybt nede i den mørke jord.
Lige dér begyndte det med papiret. Jeg vidste det ikke. Følte mig bare pludselige så træt.”
”Papirdrengen”, s. 6.

Tina Sakura Bestle er født i 1975 og voksede op i Varde i Jylland. På Gyldendals hjemmeside tegnes et noget kryptisk portræt af børnebogsforffateren, om hvem en veninde skriver: ”Kirsebærblomst. Farsdrengsmor. Trampolinsus. Udbrudsdronning. Gavemild. Blåbærben. Himmelflugt. Børneadvokat. Fortællesyrén. Vardegardist. Karnevalsrival. Bordendemidtpunkt. Minttylskørt. Lugtesansfantast.”

Med en sådan præsentation er det eneste, der synes sikkert, at Tina Sakura Bestle er en kreativ og fortællelysten kvinde med stor kærlighed til sproget.

Hun er cand.mag. i litteraturvidenskab og har oversat en mængde bøger til dansk, bl.a. Stephenie Meyers populære Tusmørkebøger. Bestle er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2001.

I 2004 debuterede Tina Sakura Bestle – under efternavnet Schmidt – med to billedbøger, ”Jok” og ”Farsdreng”, henholdsvis illustreret af Cato Thau-Jensen og Charlotte Pardi, der udkom med bare seks måneders mellemrum.

Sideløbende med sin forfattervirksomhed holder Tina Sakura Bestle foredrag om sine bøger og laver skriveworkshops med børn.

Tina Sakura Bestle bor i Sydhavnen i København.

Jok

”Jeg spillede og spillede. Til sidst voksede der hår overalt. Ned fra tagene hang store rottehaler. Ja, springvandet fik fuldskæg, og på gaderne voksede der kæmpekrøller. Folk måtte børste gaderne og sætte spænder i, så busserne kunne komme frem”. ”Ai!” siger pigen. ”Jo, jo, de måtte endda lave et filterpoliti!” De havde store sakse, så de kunne klippe håret, når det blev filtret foran husene, så folk ikke kunne komme hverken ud eller ind.”
”Jok”, s. 23-24.

Tina Sakura Bestle debuterede i 2004 med billedbogen ”Jok”, der er smukt og farverigt illustreret af Cato Thau-Jensen.

Hovedpersonen Jok lever en stille tilværelse, der mestendels består af at drikke kaffe og høre om sine barndomsvenners bedrifter i radioen. De har alle sammen fundet lige præcis det, de er bedst til, hvad enten det så er at vinde medaljer i svømmekonkurrencer eller lave gourmetmad. En dag er radioen tom, og tomheden skubber til Jok, der begynder at tænke over, om der mon også er noget, han er god til?

Uden den store succes vover Jok sig ud i verden og prøver kræfter med alt fra at være damefrisør hos den skrappe Oui Oui til at være assistent for en storsvedende købmand. Hver gang sker det samme: Jok jokker i spinaten. Hos frisøren får han klippet lidt for meget af fru Brandmajor Svendsens hår, som kok får han krydret for rundhåndet med chilien, og som købmand bliver kunderne sure på ham, fordi han ikke kan regne.

25204875

Endelig efter mange prøvelser finder Jok ud af, at det, han er allerbedst til, er at være sig selv og fortælle historier. Han bruger af alle sine nye erfaringer, når han beretter de fantastiske historier for sit begejstrede publikum, og han opdager, at han ikke længere behøver at leve sit liv gennem andres oplevelser, men nu i stedet har masser af sine egne.

Historien om Jok er en klassisk fortælling om at rejse ud i verden for at finde sig selv og på vejen møde modstand, der i sidste ende gør en stærkere. Men det er også en historie om, hvor vigtigt det er at gøre sig sine egne erfaringer og ikke kun at opleve verden på sikker afstand. 

Tina Sakura Bestle skaber meget tydelige billeder af begreber eller sanseerfaringer, der ellers er svære at indfange. Lugte, lyde og smage bliver gjort levende for læseren, der på denne måde kommer til at opleve sammen med Jok.

Med ”Jok” indvarsles det fantastiske rum, som kommer til at fylde i Tina Sakura Bestles øvrige forfatterskab. Her opretholdes dog stadig et skel mellem den verden, som vi alle befinder os i, nemlig realplanet og så den overnaturlige verden, det fantastiske plan i form af Jok som historiefortæller.  

Ærtehalm-serien

”Der er døre på begge sider, de står på klem. Sovelyde snirkler sig ud i mørket på gangen til os. Og så er der ikke længere dæmpede sovelyde rundt om os. Det er fodtrin. Små trin, slæbetrin, listetrin, som nærmer sig dørene. ”Løb,” hvæser H og griber fat I mig. Vi vender om og løber tilbage ned ad gangen. Mit hjerte slår helt ud i ørene. Vi skal ud herfra. Nu.
Ud, ud, ud ...
Men så ser vi den. Hjernen, der står som en paddehat op af den lille drengs kranium.”
”Ærtehalm”, s. 78-79.

Sammen med forfatterkollegaen Anne-Marie Donslund har Tina Sakura Bestle skrevet spændingsbøgerne ”Ærtehalm” (2010), ”Mug i Blåvandshuk” (2012) og ”Alting fryser” (2014).

Ærte og H er siamesiske tvillinger, der engang har siddet sammen ved skulderen. Nu er de skilt ad, men når de sætter skulder mod skulder, kan de høre, hvad hinanden tænker. H hedder egentlig Halm, og sammen giver det god mening, for ærtehalm er de filtrede sammenslyngede stængler fra ærteplanten, der gør den ene plante svær at skelne fra den anden, ligesom de to søstre.

Ærte og H bor sammen med deres far, der arbejder på laksefabrikken, og deres storesøster Sille, der er forelsket i alt fra USA, og mest af alt ville ønske, at hun ikke skulle passe sine to mindre søskende, når faren har natarbejde.

Ærte er bøgernes gennemgående fortæller, og det er hendes tanker og følelser, læseren får indblik i.

I seriens første bog, ”Ærtehalm”, finder pigerne en skramlet trompet i en container, men det er ikke en helt almindelig trompet, den råber nemlig på hjælp. Ærte kan høre den, og det er også hende, der får det dårligt, hver gang hun er tæt på trompeten; den lugter af æter, et bedøvelsesmiddel man brugte i gamle dage.

28443161

Trompeten leder de to piger til villaen Verdens Håb, der huser en uhyggelig professor, Verdensmanden, der viser sig at vide en del om Vardegardens forsvundne tredjetrompetist Henning.

I sin kælder udfører professoren groteske eksperimenter på børn fra fattige lande som Rusland og Kina. Hans yndlingseksperiment går ud på at fjerne hjerneskallen, så hjernen kan vokse uhæmmet.

Med hjælp fra Alexander, Vardegarden og en undercover hundelufter lykkes det Ærte og H i sidste øjeblik at redde både sig selv og børnene i kælderen.

Seriens følgende bøger byder både på sjælevenskaber mellem et tysk flygtningebarn og en jysk pige, mystiske campingpladsejere, isdamer, en forelsket far, et biluheld og en vaskeægte spøgelseshistorie fuld af ulykkelig kærlighed.  

”Ærtehalm-serien” er god gammeldags krimi tilsat et overnaturligt element i form af pigernes evne til at høre både hinandens og andres tanker. Tempoet er højt, og der er hele tiden en fremdrift i fortællingen, hvilket understreges af forfatternes brug af kapitler. Disse er, typisk for krimigenren, anvendt, så læseren efterlades med størst mulig suspense, det vil sige, når handlingen er allermest spændende. Effekten af dette er, at man, som læser, ikke kan vente med at få at vide, hvad der nu sker. Man må ganske enkelt læse videre.

Trompeten leder de to piger til villaen Verdens Håb, der huser en uhyggelig professor, Verdensmanden, der viser sig at vide en del om Vardegardens forsvundne tredjetrompetist Henning. I sin kælder udfører professoren groteske eksperimenter på børn fra fattige lande som Rusland og Kina. Hans yndlingseksperiment går ud på at fjerne hjerneskallen, så hjernen kan vokse uhæmmet.

Med hjælp fra Alexander, Vardegarden og en undercover hundelufter lykkes det Ærte og H i sidste øjeblik at redde både sig selv og børnene i kælderen.

”Ærtehalm” er en god gammeldags krimi tilsat et overnaturligt element i form af pigernes evne til at høre både hinandens og andres tanker. Tempoet er højt, og der er hele tiden en fremdrift i fortællingen, hvilket understreges af forfatternes brug af kapitler. Disse er, typisk for krimigenren, anvendt, så læseren efterlades med størst mulig suspense, det vil sige, når handlingen er allermest spændende. Effekten af dette er, at man, som læser, ikke kan vente med at få at vide, hvad der nu sker. Man må ganske enkelt læse videre.

Papirdrengen

”Min mor forlod mig. Pludselig var jeg ikke god nok længere.” Hun læste højt...af MIG! Jeg så ned. Hele min mave var fuld af bogstaver, men de stod på hovedet, så jeg kunne ikke selv læse dem. Men det kunne Ella. Jeg holdt hænderne på maven. ”Hold op! ”råbte jeg. [...] Hun holdt mine arme væk og læste færdig. ”Hvor kom jeg til?... Dér. Min mor var ikke cirkusstjerne.
”Papirdrengen”, s.137.

I 2010 udkom ”Papirdrengen”, der er en fantastisk fortælling om drengen Cairo, der efter et stort tab bliver til papir.

Cairo ser sin linedansermor styrte i døden fra sin line. Efter begravelsen bliver han til papir og efterlades af cirkus på et børnehjem. Her knytter Cairo sig til drengen Ib Christian, der kaldes for Pletten, fordi han tisser i bukserne. Ib Christian ser op til Cairo, der beretter den ene spændende historie efter den anden fra cirkusverden, og han betragter Cairo som en bror.

De to drenge bliver adopteret af ægteparret Grejbegøb, der prøver at dulme smerten efter tabet af deres egen datter. Men parret skændes så meget, at huset bogstavelig talt forvandles til is, og Cairo stikker af fra kulden og Ib Christian.

At være af papir er ikke let og slet ikke, når man ligesom Cairo bliver forfulgt af kæmpestore sakse, der kun er ude på at klippe ham i småstykker. På flugten fra saksene får Cairo imidlertid et formål med sin færd: Han vil være en rigtig dreng igen, så han kan hjælpe sin mor med at komme i himlen. Efter et besøg hos Guds sekretær får han at vide, at han skal samle fem bogstaver for at nå sit mål.

28469543

Det er en vanskelig og farlig opgave, der byder på møder med en forelsket vegetartiger, forfatteren Bertil Rufkom, der får papegøjer til at skrive sine værker, paranoide spioner, tusmørkemageren Tussi og pigen Ella, hvis morfar er en blæksprutte og som Cairo kommer til at elske.

Cairo må til sidst se i øjnene, at alt ikke er, hvad det ser ud til, ikke engang ham selv. Hans mor er godt nok død, men det skete allerede, dengang han blev født. Hans navn er ikke Cairo, men Cai. Og det store tab, han har lidt, er, at hans adoptivmor gav ham tilbage til børnehjemmet, da hendes nye mand ikke kunne lide Cairo. Jagten på bogstaverne har været forgæves, for når alt kommer til alt, er det at stave til J-Æ-R-T-E ikke det samme som at have et.

Cairo må ud på en sidste rejse, hvor han konfronterer sin adoptivmor med det forfærdelige, hun har gjort, og tager Ib Christian med sig ud til sin nye familie: tigeren og pigen Ella. Disse handlinger gør ham til en rigtig dreng med et bankende hjerte.

Tina Sakura Bestle benytter sig af den fantastiske fortælling, der gør det umulige muligt. Med den største naturlighed bliver læseren præsenteret for et univers, hvor genstande er personificeret, f.eks. er bogstaverne levende og opfører sig som kæledyr.

Det er en fortælling om at begive sig ud i verden for, i Cairos tilfælde, at blive sig selv. Dette kan kun ske ved at se sandheden om sig selv i øjnene, hvor sørgelig den end måtte være. Alternativet er at skulle leve resten af sine dage som en papirdreng, ude af stand til at opleve og sanse verden.

Skyggefugl

”En susen i blodet, en hvisken under håret. En gammel dames tanker i mig. Hjem, tiggede hendes tanker. Vi skal hjem. De hviskede på et andet sprog, et blødt sprog, men jeg kendte det bløde, jeg kendte det sprog. Hvor bor hvisketanker? Jeg anede det ikke.”
”Skyggefugl”, s. 8.

I 2014 udkom Tina Sakura Bestles roman ”Skyggefugl”. Bogens hovedperson er pigen Alma. Alma ser ud som alle andre 7-årige piger, men indeni er hun en gammel dame på 72. Hendes hoved er fyldt med hvisketanker, der tigger Alma om at bringe dem hjem. Så Alma siger farvel til sine forældre og drager på sin cykel ud i verden. Hvisketankerne leder hende først til Zoologisk Museum, hvor hun stjæler en glasbeholder med en enøjet kalv indeni. Kalven hedder Lønborg. Det ved Alma, fordi hun kan høre Lønborgs tanker og han hendes.
De to rejsekammerater begiver sig mod Lissabon i Portugal. Dér vil hvisketankerne nemlig hen. Til et konditori, der dufter af vaniljelinser.
Rejsen er lang og farlig, og på en rasteplads bliver Alma truet af en trucker, Stålormen, der gerne vil have fingrene i Lønborg. Han tror, den enøjede kalv kan være penge værd. Heldigvis kommer langturschaufføren Benjamin dem til undsætning og giver dem et lift. Undervejs tager hvisketankerne til og Alma får større og større indblik i ejermandens triste historie.

51377796

Da Alma, Lønborg og Benjamins veje skilles, sker det forfærdelige. Alma taber glasset med Lønborg. Hun tager den lille kalv i sine arme og vugger den. Imens hun græder over tabet af sin ven, sker det forunderlige, at Lønborg trækker vejret. Den kan leve uden for glasset.
Alma og Lønborg ankommer til Lissabon, og hjulpet på vej af hvisketankerne lykkes det dem at finde konditoriet. Uden nogensinde at have været der før, genkender Alma hver en krog og hver en flise, og hun ved, at hvisketankerne tilhører en dame, der engang var en lille pige, Madalena. Alma må sammen med Lønborg, en professor med speciale i H.C. Andersen og en lokal pige oprulle hele Madalenas tragiske livshistorie for at give hvisketankerne fred.

”Skyggefugl” er en fantastisk historie, der er bygget op omkring en hjemme-ude-hjemme-struktur. Strukturen benyttes ofte til at illustrere en personlig udvikling hos hovedkarakteren f.eks. overgang fra barn til voksen eller som i Almas tilfælde fra gammel dame til barn. Alma er i kraft af hvisketankerne ikke sig selv. Hun må derfor drage ud i verden, hvor hun stilles over for den ene prøvelse efter den anden. Da opgaverne er løst, kan hun vende hjem igen, som sig selv.

Bogen om Blom

”Blom tager månebad. Det er godt, hvis man har mange tanker. Månen skinner ned i hjertet. ”Åh måne, du skinner så klart, du skinner lige igennem mig. Det er bare fordi. Jeg troede, jeg havde fået en ven, og så… så lavede min ven sig bare til en pølse.”
”Bogen om Blom”, s. 63.

I 2019 udkom Tina Sakura Bestles kapitelbog ”Bogen om Blom”, der henvender sig til læsere i alderen 6-9 år.

Blom er en skildpadde, der går med snabelsko, lytter til grammofonplader og pudser sit skjold. Hun bor alene og lever et stille liv med dagligdags sysler og praktiske gøremål. Af og til er hun glad og tilfreds, andre gange savner hun selskab og andre gange igen bliver hun bange for sit eget spejlbillede. Bloms verden kan synes lille, men indeni Blom sker der en masse. Hun tænker store tanker om venskab, ensomhed og verdens begyndelse, men hun har ikke nogen at dele tankerne med. Indtil den dag, hvor der dumper en smuk, grøn larve ned på hendes skjold.

Blom serverer te, kål og æbler for larven, og bagefter danser de sammen til Bloms yndlingsmusik, Bossa nova. Blom kan mærke, hvordan musikken spinder en venskabstråd mellem dem. Bedst som Blom er allermest glad, forsvinder larven. Hun finder den på en kirsebærgren, hvor den er i gang med at vikle sig selv ind i en tynd tråd. Til sidst er der kun en grå pølse tilbage på grenen. Blom er ulykkelig. Hun savner sin ven og selvom hun bager boller og lægger puslespil, kan hun ikke glemme larven. Men en dag er der gået hul på den grå pølse, og på Bloms bord sidder den smukkeste sommerfugl.

Tematisk kredser ”Bogen om Blom” om forvandlinger. Det er ikke kun larven, der forvandles til en sommerfugl, men også Blom, der i mødet med en ven undergår en forvandling. I begyndelsen er Blom kun sig selv. Hun er ikke nødvendigvis ulykkelig af den grund, men hun har en længsel i sig, der bliver vakt til live, da hun møder larven. Hun mærker i sin krop og i sin sjæl, hvordan hun uden at vide det, har længtes efter at have en ven. Mødet med larven forvandler Blom. Hun går fra at leve sit liv i det indre, i sine tanker, til at leve sit liv i den fysiske verden sammen med en anden, nemlig sin ven, larven.

Anna Jacobina Jacobsens illustrationer både understøtter og udbygger teksten. Det er for eksempel tilfældet, da Blom mister sin ven og sørger. Over to opslag viser illustrationerne, hvordan Blom har udviklet sig gennem hele fortællingen, fra indesluttet i sig selv, til udenfor sit skjold, da hun møder larven og endelig omsluttet af et nyt slags skjold, én stor tåre, da larven forsvinder. På den måde tilføjer illustrationerne et ekstra poetisk og fortællende lag, der supplerer teksten.

Genrer og tematikker

Tina Sakura Bestle kredser i sit forfatterskab om det at være anderledes og at være udenfor. Forskelligheden, jagten på en selvstændig identitet og meningen med livet optræder i varierende form i Tina Sakura Bestles bøger. Det er tunge temaer, hvilket også påvirker sproget, der har en melankolsk og poetisk tone.

Hovedpersonerne befinder sig ofte i situationer, hvor de står alene og må finde ud af, hvordan de kan bringe sig selv ud af denne tilstand.

For Cairo og Jok er kernebudskabet, at de selv er nødt til at begive sig ud i verden og ud i livet. Et liv levet gennem andres oplevelser eller et liv levet på en løgn er nemlig ikke et fuldt liv. Kun ved at kaste frygten for det ukendte og for den smerte, der kan være forbundet med sandheden, overbord, er det muligt at blive et helt menneske med egne erfaringer og historier.

Tina Sakura Bestle bruger et avanceret sprog, der kræver ganske meget af læseren. Ikke alene opfinder hun nye ord som f.eks. ”fuglegræsstrå” (et græsstrå, der når man puster i det lyder som en fugl), men hun benytter sig også af ordspil, f.eks. er ’hvor som helst’ et egennavn og staves Hvorsomhelst (en by fuld af spioner med skæg og blå briller).

Et tredje karakteristisk træk for Tina Sakura Bestles skrivestil er hendes mange personificeringer og besjælinger af ting. Bølger kaster sig ned i lunger, sakse stavrer rundt og leder efter ting at klippe sønder og sammen, og trompeter råber om hjælp.

At alle, selv ting, kan handle og agere i verden bevirker, at hovedpersonernes manglende evne til netop at handle understreges og udstilles. Et brud med dette ser vi i ”Ærtehalm”, hvor de to tvillinger Ærte og H ikke ændrer deres eget liv, men derimod ændrer andres. De handler så at sige på vegne af dem, der er for svage til selv at handle. Til forskel fra både Jok og Cairo er Ærte og H ikke handlingslammede. De har på forhånd en ganske klar ide om, hvem de er og hvad de kan.

Tina Sakura Bestle viser her, at det at være anderledes også kan være en positiv drivkraft, som giver søstrene en fordel i forhold til den omgivende verden.  

Beslægtede forfatterskaber

Tina Sakura Bestle skriver inden for en genre, der kaldes den fantastiske fortælling. Fortællingen vil typisk indeholde en beskrivelse af hovedpersonen og dennes liv, som det udspiller sig på realplanet. Ofte vil det liv være præget af tragiske elementer som død, sygdom, savn og ensomhed. Dernæst vil der opstå en form for konflikt, der giver hovedpersonen anledning til at forlade sine vante rammer og begive sig ud i verden. Det kan være for at redde nogen eller for at finde nogen eller noget. Når missionen er fuldført, kan et nyt liv begynde, hvad enten det er i denne den kendte verden eller i et fantasiunivers.

Et velkendt eksempel er Astrid Lindgrens historie om ”Brødrene Løvehjerte” (1973), der adskilles af døden, men mødes i eventyrlandet Nangijala, hvor de må kæmpe mod den onde drage Katla for endeligt at blive genforenet i landet Nangilima.

I Danmark har forfattere som Ole Lund Kirkegaard, Bjarne Reuter, Hanne Kvist og Louis Jensen benyttet sig af den fantastiske fortælling.

Ole Lund Kirkegaard benytter sig af humor i sine fortællinger, hvilket betyder, at tonen generelt er lettere end hos de andre forfattere. Godt nok behandler han svære emner som ensomhed og mobning (”Gummitarzan”, 1975), savn (”Otto er et næsehorn”, 1972) og anderledeshed (”Lille Virgil”, 1967), men de prøvelser, hovedpersonerne stilles overfor, får altid en komisk drejning, der gør, at stemningen løftes.

Anderledes forholder det sig med Bjarne Reuter, der i bogen ”Shamran” (1985) lader den dødssyge Filip rejse til byen Tronn, hvor onde kræfter hersker, og her er tonen mere dyster.

Hanne Kvists ”Drengen med sølvhjelmen” (1999) kredser om det at være anderledes og om hvor langt nogle mennesker vil gå for at skjule det, der skiller sig ud.

Louis Jensen er den forfatter, der har beskæftiget sig mest med den fantastiske fortælling. Et eksempel på det er ”Skelettet på hjul” (1992), hvori drengen Martins forældre dræber hans hund med rottegift. Af en lysengel får Martin at vide, at det er muligt at vække hunden til live igen, den skal bare have en sjæl. Han koger hundens skelet fri for kød og monterer det på en plade med hjul, og sammen triller det besynderlige makkerpar ud i verden, på udkig efter en sjæl. På deres vej møder de, ligesom Jok og Cairo, mange prøvelser og mange sære eksistenser.

Bibliografi

Romaner

Bestle, Tina Sakura og Anne-Marie Donslund:
Ærtehalm. Gyldendal, 2010.
Bestle, Tina Sakura:
Papirdrengen. Gyldendal, 2010.
Bestle, Tina Sakura og Anne-Marie Donslund:
Ærtehalm - mug i Blåvandshuk. Gyldendal, 2012. 2. del af Ærtehalm.
Bestle, Tina Sakura og Anne-Marie Donslund:
Ærtehalm - alting fryser. Gyldendal, 2014. 3. del af Ærtehalm.
Bestle, Tina Sakura:
Skyggefugl. Gyldendal, 2014.
Bestle, Tina Sakura: Bogen om Blom. Carlsen, 2019.

Billedbøger

Schmidt, Tina:
Jok. Gyldendal, 2004.
Schmidt, Tina:
Farsdreng. Gyldendal, 2004.
Bestle, Tina Sakura:
Lille lort. Alfa, 2012.
Bestle, Tina Sakura:
Lortehjorte. Jensen & Dalgaard, 2013. Illustreret af Annia Øyrabø.
Bestle, Tina Sakura:
Det der er så mægtigt at det ikke kan være i noget brev. Gyldendal, 2015. Illustrator: Lilian Brøgger.
Bestle, Tina Sakura:
Hund. Gyldendal, 2016. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Bestle, Tina Sakura: Bette & Bjerg - rumtænnisten. Gyldendal, 2018. Kunstner: Hanne Bartholin.
Bestle, Tina Sakura: Bette & Bjerg - bjerget af kager. Gyldendal, 2018. Kunstner: Hanne Bartholin.
Bestle, Tina Sakura: Bezunk og egernet. Gyldendal, 2018. Kunstner: Teddy Kristiansen.
Bestle, Tina Sakura: Tordenblod og søstrene Sol. Forlaget Cisternerne, 2018. Illustreret af Anna Jacobina Jacobsen.
Bestle, Tina Sakura: Bette & Bjerg - den uendelige høstfest. Gyldendal, 2019. Kunstner: Hanne Bartholin.

Leksikon

Bestle, Tina Sakura & Nete Harsberg:
Nissernes bog. Lindhardt & Ringhof, 2009.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tina Sakura Bestle

Om forfatterskabet

Links

Her kan du læse en kort gennemgang af forfatterens liv og værker.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Tina Sakura Bestle