Kun ét liv

Citat
“Der tegnede sig et billede af en splittet ung pige, der på den ene side anstrengte sig for at opfylde forældrenes forventninger og krav, samtidig med at hun forsøgte at tilpasse sig det nye land og nye venner (...) Louise læste mellem linjerne, at det, Samra i virkeligheden havde gjort sig så store anstrengelser for at opnå, var at blive en muslimsk dansk pige, hvilket umiddelbart lød let nok, men helt tydeligt langt fra var det, når man læste dagbogen”.
"Kun ét liv", s. 260.

Sara Blædel udgav i 2007 sin tredje krimi med kriminalassistent Louise Rick i hovedrollen. Den har titlen “Kun ét liv” og udgangspunktet er atter et aktuelt emne, som hænger sammen med den samfundsmæssige udvikling.

Historien tager sin begyndelse, da liget af en ung kvinde findes i vandet ved Tuse Næs i Holbæk Fjord. Kvinden har en haveflise bundet om livet og er af anden etnisk oprindelse end dansk – og spørgsmålet om et eventuelt æresdrab får det lokale politi til at tilkalde Rejseholdet. Kriminalassistent Louise Rick har erfaring med forbrydelser mod unge kvinder i indvandrermiljøet og tilknyttes derfor gruppen. Mistanken mod familien præger både efterforskningen og stemningen i lokalbefolkningen, men beviserne mangler. Følelserne rettet mod den jordanske familien forstærkes, da en ung dansk pige også findes dræbt i byen. Louise Rick og hendes veninde, journalisten Camilla Lind, kommer efterhånden tættere på den jordanske familie og en frygtelig familiehemmelighed – men det skal vise sig, at gerningsmanden må findes et ganske andet sted i byen.      

En vigtig tematik i Sara Blædels tredje krimi er spørgsmålet om ære og skam, familiens betydning og synet på kultur og religion i familier af anden etnicitet end dansk.

28522282

Udgangspunktet for Blædels roman er netop den splittelse mellem to kulturer, der præger tilværelsen for en ung dansk kvinde af jordansk afstamning. Krimien fremhæver imidlertid ikke kun de problemer, det medfører at vokse op med denne splittelse, og de foruroligende æresbegreber, der kan føre til de såkaldte æresdrab. Bogen nuancerer samtidig diskussion ved også at understrege de fordomme, der eksisterer i det danske samfund, og den fordømmelse, som hurtigt kan rette sig mod en muslimsk familie. Det er også en pointe, at strenge regler og fordømmelser ikke kun eksisterer i en lille minoritet af muslimske familier men også andre steder i samfundet. Som bogens Camilla Lind fremhæver det, findes der også andre danske sammenhænge, hvor man risikerer eksklusion og forfølgelse, hvis man bryder et regelsæt - som i indremissionske miljøer, i familier der bekender sig til religionen Jehovas Vidne eller i de rockergrupper, hvor det kan blive ganske farligt at komme i såkaldt bad standing. Blædels tredje krimi viderefører således kombinationen af krimiplot, skildringer af hovedpersonernes privatliv og et samfundsmæssigt engagement, hvis omdrejningspunkt er aktuelle diskussioner.