Sara Blædels krimihistorier bygger på realistiske skildringer af forbrydelser, som de kunne finde sted i dagens Danmark. I romanerne tager hun aktuelle emner op, og der ligger en grundig research til grund for romanernes plot og skildringen af politiets opklaringsarbejde. Ligeså vigtig som spændingselementet er dog fortællingen om de to unge kvinders liv. Blædel benytter sig blandt andet af fortalt indre monolog og mange dialoger for at komme tæt på kvinderne. Dette element fik en anmelder i dagbladet Politiken til at kalde den første roman, “Grønt støv”, for en livsstilsthriller, og den betegnelse kan Sara Blædel godt forstå: “Jeg kan godt følge Bo Tao Michaëlis, når han i Politiken kalder den en livsstilsthriller, for den rammer livsstil. Hovedpersonen og hendes veninde, som også spiller en markant rolle i bogen, er midt i trediverne, og vi springer ind i deres liv. Så man kan godt sige, at den også er et samtidsbillede på to kvinders hverdag” , siger Sara Blædel i et interview til websitet Litteratursiden (Gitte Buur Rasmussen: “Støv på den danske krimihimmel”. Litteratursiden 2004-05-24).
Den kombination af krimiplot og hverdagslig bekymring, som man finder i Sara Blædels kriminalromaner, har også fået Bo Tao Michaëlis til at sammenligne dem med chicklit-litteraturen. Han bruger blandt andet betegnelsen ”Nynne Noir”: ”Dels fordi jeg ved, hun kender pigerne omkring Nynne privat, og dels fordi jeg mener, hun læner sig kraftigt op af den sprogtone, som man i det hele taget kender fra dansk chicklit. Altså noget i retning af: ”Så ser man lige mig stå der med morgenhår og så ringer han på!”. Det er en form for kvindelig verbalitet, hvor man beskriver sig selv udefra med andre øjne”. (Rasmus Bo Sørensen: ”Da en tjener blev krimidronning”. Information, 2008-04-16).
I modsætning til kriminallitteratur fra USA og England har den nordiske kriminalroman gennem mange år været kendetegnet ved en anden form for realisme, der inddrager diskussioner om det eksisterende samfund og de psykologiske mekanismer, der påvirker romanernes figurer. Det er en tradition, der blandt andet går tilbage til det populære svenske par Sjöval og Wahlöös krimier. I mange nordiske krimier pendles der plotmæssigt mellem forbrydelse, samfundsdebat og personernes intime liv. Inden for denne nordiske tradition er den såkaldte femi-krimi opstået. Femi-krimien er kendetegnet ved at være skrevet af en kvinde og have en kvindelig hovedperson men også ved beskrivelser af moderne kvindeliv med vægt på hovedpersonens liv og konflikter. Femi-krimien skal underholde, men samtidig tager den samfundsrelevante emner op. Det kan for eksempel være overgreb mod kvinder. Denne tradition kan man sige, at Sara Blædel indskriver sig i med sine kriminalromaner.
Sara Blædel understreger selv, at kvindelige krimiforfattere jo ikke er et helt nyt begreb, og hun er generelt skeptisk overfor begrebet femi-krimi. Men hun undrer sig ikke over, at det er blevet så moderne med kvindelige hovedpersoner i kriminallitteraturen: “Vi andre er jo i årevis blevet belemret med mandlige hovedpersoner, der er blevet smidt ud af politiet og nu driver deres eget detektivbureau, mens de drikker sig halvt ihjel. Nu har krimigenren endelig fornyet sig, og det er sket i takt med, at der er kommet flere kvinder i politiet. Så det synes jeg ikke, er så underligt“. (Maria Kentorp: “Krimiprinsesse“. Berlingske Tidende, 2005-12-04).
Herhjemme finder man inden for genren, udover Sara Blædel, forfattere som Gretelise Holm og Elsebeth Egholm. I vore nabolande Norge og Sverige finder man blandt andre Anne Holt, Liza Marklund og Camilla Läckberg.