Aldrig mere fri

Citat
“Han trak gummihandskerne og mundbindet af og nikkede til kriminalteknikerne som tegn på, at han var færdig, og de kunne fortsætte deres undersøgelser omkring den dræbte kvinde.
- Der er ikke yderligere tegn på vold, så det er gået stærkt, og hun har ikke opdaget, hvad der var på vej, for der er ingen afværgelæsioner på hænder og arme. Jeg vil skyde på, at det er sket inden for de sidste tre timer, sagde han.”
"Aldrig mere fri", s. 7-8

Med den fjerde roman “Aldrig mere fri” fra 2008 bliver det efterhånden klart, at Sara Blædels forfatterskab betegner en opadgående kurve, ikke bare i popularitet, men også i kvalitet.

I bund og grund er historien en Faust-myte: En præst og hans hustru sælger deres sjæl til djævlen for at få opfyldt deres inderste drøm, et barn. Bosko virker ellers som en helt flink fyr – sådan er det jo gerne med djævlen – fuld af de bedste intentioner. Det er først, da de har taget mod hans tjeneste, det går op for dem, hvor galt det står fat. Bosko er en serbisk stjernepsykopat, som har slagtet bosniske muslimer i stakkevis og for at tjene en ekstraskilling drevet en modbydelig form for krigsturisme.

I lutter fortvivlelse over ikke at kunne få deres drøm om en familie opfyldt er præsten og hans kone taget til Bosnien, hvor de arbejder i en flygtningelejr med forældreløse muslimske børn. Det er der, de møder Bosko, som i den grad er leveringsdygtig i forældreløse børn. Præsten og hans kone synes han er morderligt sympatisk, og da han finder ud af, hvor skoen trykker i deres liv – at hun er så syg, at de hverken kan lave et barn selv eller blive godkendt til adoption – og foreslår dem, at de da bare kan snuppe en af ungerne til sig selv, er deres skæbne beseglet. De vender tilbage til Danmark med barnet og bliver afpresset til at virke som udvekslingscentral i Boskos blomstrende menneskehandel.

27228003

På det tidspunkt vi kommer ind i handlingen, ligger det alt sammen nogle år tilbage i tiden. Det eneste, Louise Rick ved er, at en østeuropæisk prostitueret har fået skåret halsen over. Noget tyder på, at pigen har været genstand for trafficking, og at nogle yderst modbydelige typer står bag. Sammen med sine kolleger forvilder Louise sig ud i lidt af en wild goose chase, som fører læseren rundt i Københavns betændte underliv omkring Hovedbanen og Halmtorvet. De kommer først på rette spor, da Louises journalistveninde og seriens anden gennemgående hovedperson Camilla kommer ind over og fortæller, at de to albanske småalfonser, som er mistænkt for mordet, slet ikke har noget med det at gøre. Det har derimod en serber, som ellers har udvist ren og skær næstekærlighed overfor de handlede kvinder på Skelbækgade. Nu går det op for Louise og co., at de er blevet taget godt og grundigt ved næsen, men er det virkelig Bosko? Og hvad med den stakkels præst, som allerede har mistet sin syge kone, vil han blive endegyldigt indhentet af djævlen?

Et barnelig dukker op i præstens kirke, og det mangler en lilletå. Louise og hendes kolleger har travlt nu, de arbejder mod tiden. Og som om det ikke var nok, så er livet heller ikke nemt på hjemmefronten. Louise og Camilla er begge forvirrede over mænd og børn og familiedrømme og går endda lidt skævt af hinanden – akkurat som det skal være i en femi-krimi. Ikke at den søber rundt i det. Der er fremdrift og spænding og kontant afregning. 

“Aldrig mere fri” indbragte Sara Blædel boghandlerkædens Bog & Idé-prisen på 5.000 kroner, som hun valgte at give videre til organisationen Reden – Stop kvindehandel.