Et fællestræk ved Blæsbjergs romaner er lysten til at fortælle historier, og derfor væver fortællingen sig sammen i kraft af mange forskellige spor. Denne sammensathed vidner også om Blæsbjergs brede interessefelt og lyst til at researche. Interessen for film synes på mange måder at være et træk, som især sætter sit præg på romanen ”Pyramiden”.
Med udgivelsen af “Rådhusklatreren” viser Blæsbjergs forfatterskab desuden et klart slægtskab med en række af nutidige forfattere som Carsten Jensen, Lars Saabye Christensen og ikke mindst med Morten Ramsland, der alle har gjort sig bemærket med store, fabulerende slægtsromaner. Men fascinationen af og ambitionen om at skabe den store fortælling, der går på tværs af generationer og lader læseren ane individernes livsbaner som mønstre i et større perspektiv, viser også, at Blæsbjerg står i forlængelse af en tradition, der går tilbage til den store udviklingsromans tid. Som forbilleder angiver Kim Blæsbjerg selv skikkelser som Tolstoj, Dostojevskij og Pontoppidan. Det store samtidsromanprojekt ”Desertørerne” har med sit komplekse portræt af en familie i opbrud således også et vist slægtskab med en klassisk roman som Thomas Manns ”Buddenbrooks” fra 1901.
Endelig trækker Blæsbjerg med sin socialrealistiske kollektivroman om hjemstavnen Lemvig og kemifabrikken Cheminova også tråde tilbage til forfattere som Hans Kirk og H.C. Branner.