Rådhusklatreren

Hvor romanen om Niels Bohrs komplementære kærlighed fletter to forskellige fortællerspor sammen, flettes et virvar af historier, anekdoter og skrøner sammen i Kim Blæsbjergs roman “Rådhusklatreren”, der udkom i 2007. Romanen beretter om familien Lundstrøm i fire generationer, fra en nat i 1918, hvor fortælleren William Lundstrøms oldemor dør af den spanske syge og frem til 1986, hvor William i en alder af 16 allerede er trådt ind i rollen som far. Ind i mellem udfoldes et mylder af de historier, der knytter sig til det liv, familien har levet på godt og ondt. Stilen er fabulerende og kronologien er brudt op, så historierne flyder ind og ud af hinanden, dog med hovedvægten på 1970’erne og 1980’erne og William som det fortællermæssige omdrejningspunkt. Vi hører om Williams oldefar, Emmanuel, der som familiens første rådhusklatrer bestiger Københavns rådhustårn i et sidste afsindigt forsøg på at konfrontere den smertefulde og uforløste kærlighed, der har belejret hans liv.

26864194

Vi får indblik i de historier, Williams bedstefar Göran bærer rundt i de mørkere kroge af sit væsen om ungdomsvoldtægt og stikkervirksomhed under besættelsen. Göran får bl.a. afløb for disse fortrængte historier ved at fortælle William og hans søskende Nadia og Frank uhyrlige og skræmmende godnathistorier. De mange historier, der knytter sig til familien Lundstrøm, viser ofte personernes skyggesider, hvor følelser og drifter er de drivende kræfter. De fungerer som bevægelser ned i familiens mørke lommer, hvor bedraget, det skamfulde, hemmelige og smertefuldt fortrængte rumsterer.

Ind i dette mylder af skumle og smertefulde, men også fantastiske og utrolige, personlige historier, som på godt og ondt optegner slægtens ”skæbnespor”, indfletter Blæsbjerg et ligeså omfattende katalog af periodens historiske begivenheder. Romanen giver således også et panoramisk vue over en periode i Danmarkshistorien, der indbefatter polioepidemien i 1950’erne, Armstrongs månelanding, Den Kolde Krig og angsten for atomkatastrofe, den spanske diktator Franco, fodboldspilleren Diego Maradona, filmhelten Rambo, tegneseriefiguren Sorte Slyngel og mange andre. Romanen viser med det omfangsrige tidsbillede en klar lighed med forgængeren, som en omhyggeligt researchet og historisk interesseret roman.