Karen Blixens ”Vinter-Eventyr” udkom i 1942 og er nok det værk, der er nemmest at gå til for et nutidigt publikum. Sproget er mindre stift og gammeldags end i debuten ”Syv fantastiske fortællinger”, og så foregår de fleste fortællinger i et miljø, som er mere genkendeligt. Mange af de 11 noveller foregår i Danmark med familieliv som et centralt tema.
Rent tematisk går fortællingerne i kødet på emner som identitet, familieliv, skæbne, køn, naturen, klasse, kunst, krig og kærlighed. Et særligt kendetegn ved ”Vinter-Eventyr” er, at børn er i centrum i flere af fortællingerne. I den indledende novelle ”Skibsdrengens fortælling” følger vi skibsdrengen Simon, der møder sin skæbne, da han redder en falk, og for første gang føler sig som en del af et fællesskab. Fællesskabet med naturen bliver determinerende for Simon, som senere møder kærligheden til den unge pige Nora og – på en og samme tid – må tage det maskuline på sig og frigøre sig fra det, da han i selvforsvar slår en russisk sømand ihjel. Overgangen mellem barndom og voksenliv får således et dramatisk spænd i fortællingen.
54243715
Barnets ensomhed er ligeledes et tema i ”Det drømmende barn” og ”Alkmene” om adoptivbørn, der går hårde skæbner i møde, og hvor omgivelsernes manglende forståelse står i kulissen som den rungende årsag. Det samme gør sig gældende i fortællingen ”Peter og Rosa”, hvor præstens datter Rosa kan gøre, hvad hun vil, men alligevel føler sig ensom og trist.
Flere af novellerne kredser om ægteskabet og umuligheden af at give sig fuldstændigt hen. I ”Den unge mand med nelliken” er forfatteren Charlie bange for sin kones hengivenhed og føler ikke, at han kan leve op til den piedestal, hun har sat ham på, mens det i ”En historie om en perle” er hustruen, der ikke kan lade være med at tænke på, om hun er for god til sin mand, fordi hun kommer fra en finere familie.
Mens ”Skibsdrengens fortælling” kan placeres inden for genren magisk realisme, er de øvrige fortællinger mere realistiske, men med en klangbund af eventyrets verden. I flere af fortællingerne danner krig et baggrundstæppe som et ekko af 2. Verdenskrig, der prægede verden, mens Blixen skrev fortællingerne. Det er dog ikke den aktuelle krig, hun skriver om, men for eksempel den fransk-tyske krig i fortællingen ”Heloïse”.