Babettes gæstebud

Citat
“Ingen af de tilstedeværende havde siden en erindring herom. De huskede kun at stuen havde været fyldt af himmelsk lys, som om en samling små glorier var løbet sammen til en stor stråleglans. Fåmælte gamle mennesker modtog tungetalens gave, tunghøres ører oplodes. Tiden selv løb sammen til en evighed.”
”Babettes gæstebud” i ”Skæbneanekdoter”, s. 72.

“Babette’s Feast” blev første gang trykt i Ladies Home Journal i 1950 og udkom på dansk under titlen “Babettes gæstebud” i 1952 under pseudonymet Isak Dinesen. Senere blev den genoversat af Karen Blixen og udgivet i novellesamlingen “Skæbneanekdoter”.

I “Babettes gæstebud” er scenen sat i en lille norsk fjordby ved navn Berlevåg. Fortællingen er, som mange af fortællingerne, henlagt til en fortidig sfære, og den foregår i begyndelsen af 1870’erne. Omdrejningspunktet er dels de to smukke og kunstnerisk begavede provstedøtre Martine og Philippa, der er opkaldt efter henholdsvis Martin Luther og hans ven Philip Melanchton, og dels den mystiske kok Babette, der er flygtet fra den blodige franske opstand, Pariserkommunen, i 1870-71. De to søstre tager godt imod hende og ved ikke noget om hendes tidligere liv.

I 14 år bor Babette hos de to puritanske søstre og serverer trofast klipfisk og øllebrød for dem, sådan som de ønsker det pga. deres kristne og spartanske opdragelse, men i det 14. år vinder hun en stor gevinst på 10.000 francs på en lotteriseddel. Babette beder om lov til at blive til den dag, hvor søstrenes far ville være blevet 100 år. Det skal nemlig fejres med en festmiddag. Babette bestiller varer hjem fra Paris og udfolder nu sin kokkekunst i al sin magt og vælde.

25711467

Alle den afdøde præsts disciple kommer, og selvom de ikke forstår sig på madkunst, er det, som om den udsøgte mad og den eksklusive vin sætter tungebåndene på gled og får følelserne i kog: gamle fjendskaber opløses, og kærlighed, lykke og forståelse spreder sig om bordet. For husets gæster er det som om, der udfolder sig en symbolsk nadver. Det fremstår for dem som en religiøs oplevelse, beredt af intet mindre end en kunstner; Den store kok Babette, der i Paris arbejdede på en fornem restaurant.

I fortællingen fungerer søstrene og Babette i vid udstrækning som kontraster. Mens søstrene er puritanere, er Babette en livsnyder, og mens de er kristne, der opgiver deres kunstneriske talenter, er hun en kunstner, der for enhver pris må udleve sin kunst. ” …der gaar gennem Verden et langt Skrig fra Kunstnerens Hjerte: Giv mig Lov, giv mig Lejlighed til at yde mit ypperste.” (s. 74). Det beskrives flere gange, hvordan hun kan træde ind i et andet univers – blandt andet når hun læser –, som de ikke har adgang til.