På den grønne bænk og andre noveller – om misundelse og jalousi

Citat
“Om mandagen havde Salt flyttet sin taske over til Marias bord. Hun sad alene, fordi Naja havde kyssesyge. Salt talte ikke til mig. Og da vi kom tilbage efter sommerferien værdigede hun mig ikke et blik. (…) Det var Marias foto, der sad forrest i Salts pung. Det var Maria, som fik Salts sidste sms, før hun faldt i søvn. Det var Maria, Maria, Maria. Og den gamle Sukker var fyret.”
“Salt og Sukker”, i “På den grønne bænk”, s. 19.

I novellen “Salt og Sukker” , der udkom som et bidrag i novelleantologien “På den grønne bænk og andre noveller – om misundelse og jalousi”, i 2003, er det igen ungdomslivets følelsesliv, der danner rammen for fortællingen. To veninder, der kalder hinanden for Salt og Sukker, har begge et godt øje til den nogle år ældre dreng Mathias, som de kalder Snapper. Sukker ser op til veninden Salt, fordi hun er højtråbende og intrigant, og leverer de hurtige og smarte replikker. Men venindens rapkæftethed synes dog i virkeligheden at dække over den ungdommelige usikkerhed overfor drengene – og måske især i forhold til sig selv. Så da veninderne endelig får inviteret Snapper til en festlig aften med vodkafyldte flødeboller og de alle tre har lagt sig i Salts forældres seng, er det Sukker, som Mathias begynder at kysse og kærtegne.

24971309

Salts misundelse over venindens lykke hos Mathias udmunder i et prompte brud på venskabet og i bevidste ydmygelser af veninden overfor klassens andre piger. Novellen slutter dog med, at Sukker efter en tid i kulden en dag i klassen får en forsonende sms fra sin gamle veninde.