Biografisk rids

De fleste forfattere af spændingromaner lever stilfærdigt. At konstruere gode plots kræver tid og ro til at tænke og kalkulere.

Anders Bodelsen har sin hvide skrivecelle øverst oppe i huset i Klampenborg, hvor han i øvrigt lever et ganske almindeligt borgerligt liv med sin hustru, Eva B., f. Sindahl-Pedersen, som er tonemester og bibliotekar. Der er to døtre i ægteskabet.

Anders Bodelsens egen baggrund er frisindet og kultiveret borgerligt miljø. Hans mor, Merete Bodelsen, var en velanskreven kunsthistoriker, specialist i symbolismen, og faderen, C.A. Bodelsen, virkede som professor i engelsk og sprog og litteratur ved universitetet og skrev, også i England anerkendte, værker om bl.a. Dickens og Kipling. Det var et hjem, hvor der blev læst højt for Anders og hans storebror, Niels. Anders Bodelsen vidste tidligt, at han ville være noget med bøger. Efter studentereksamen fra Ordrup Gymnasium i 1956 begyndte Bodelsen at studere jura, nationaløkonomi og litteratur, og samtidig bidrog han til det socialdemokratiske studenterblad Frit Forum. Efter debuten med studenterromanen De lyse nætters tid (1959) forlod han universitetet, fast besluttet på at leve af at skrive. 1959-64 freelancede han for Aktuelt, Ekstra Bladet og Berlingske Aftenavis. Herefter blev han fast medarbejder ved Information, hvor han i årene 1964-67 markerede sig som en af sin generations vægtigste filmkritikere - med en særlig evne til at anskue samspillet mellem filmhåndværk og etik. Fra 1967 har Anders Bodelsen været tilknyttet Politiken som anmelder af film og bøger (og motorcykler) samt som nøgternt analyserende tv-kommentator. Siden det folkelige gennembrud med spændingsromaner i 1968, har Bodelsen reelt kunnet leve af at skrive fiktion. Men han har holdt fast i sin livlinje til pressen.

Anders Bodelsen er en forfatter, der lever med sin tid. Han er upuritansk og har ikke noget imod at underholde læserne. Ungdomsoprørets universitetslitterater var på nakken af ham, men dagbladskritikerne og det brede publikum har vidst at skønne på ham. Han har fået et væld af priser - bl.a. Kritikerprisen 1968, De Gyldne Laurbær 1969 og en række særlige priser for krimier og radiospil senest Det svenske Krimi Akademis Pris 1990, Nordisk Radiospilpris i 1993 og Prix Italias Specialpris 1993 (for hørespillet Gaven, 1992).

Oplysninger om Anders Bodelsens liv og værker ajourføres hvert år i Kraks Blå Bog.