Nord for fjorden

Citat
“Stemmen i mig har altid været der. Jeg anser mig selv for at være et nøgternt menneske uden hang til religiøsitet og mystik. Men stemmen er noget i mit liv, jeg ikke kan forklare. Den er noget andet end min hukommelse. Hvor minderne fra min fødsel kommer fra mit indre, så er stemmen en selvstændig størrelse.”
“Nord for fjorden”, s. 87.

I Lisbeth Bruns debut ”Nord for fjorden” fra 2005 følger vi den unavngivne jeg–fortæller fra erindringen om hendes fødsel og frem til året efter gymnasiet. Den hjemlige scene er sat i en arkitekttegnet villa i Nordjylland i 60’erne og 70’erne. Moderen er tandlæge og har et uendeligt forskningsprojekt om børns mælketænder, som hun arbejder på nede i kælderen. Faderen er jurist og har et maleri af en blind pige hængende i sit kontor. Fortælleren har en ensom barndom akkompagneret af en indre stemme, hygge med de skiftende hushjælpere og oplæsning om kvindeskikkelser som forskeren Marie Curie og sygeplejersken Florence Nightingale.

25576713

Hun liver op, da hun begynder at ride og kommer i stalden, hvor stutteriejerens søn Poul vækker hendes begær. Gymnasietiden er ligeledes en åbenbaring. Der bliver læst Karl Marx, og pigerne har kvinde–venindegrupper, der diskuterer sex og læser Erica Jong. Fortælleren er efterhånden blevet selvstændig og stærk, og da flammen Poul flytter væk, tager hun på interrail i sommerferien, hvor hun møder schweizeren Johan. Han bliver symbolet på den ‘store vide verden’ og trækker hende væk fra Nordjylland. Indtil hun efter et års tid alligevel vender tilbage til forældrene og rideskolen.

Romanen er en grundig beskrivelse af barndom og opvækst, og man inviteres ind i en families værdier og mytologier. Portrættet er hverken kritisk eller idyllisk. Stemmen og de historiske kvindeskikkelser følger med op gennem fortællerens opvækst og rundt i verden; eksempelvis sidder Marie Curie på et skab og kigger ned på hende. Disse kvindefigurer fungerer mest som symboler, og selv den indre stemme virker psykologisk realistisk. ”Nord for fjorden” er således en skildring af et familieliv og en ung piges udvikling og følelsesliv. Det er ligeledes en klassisk hjem-ude-hjem-fortælling, hvor protagonisten (pigen) kommer hjem og er blevet klogere på sig selv, sit liv og sine værdier. Forholdet til stalddrengen Poul kan næsten minde om Fru Marie Grubbes i J.P. Jacobsens roman fra 1876 af samme navn. Der spilles på en kvindes begær, frigørelse samt overskridelse af klasseskel.