Tine Bryld har i hele sit skønlitterære forfatterskab dyrket den samme genre; nemlig den, man kan kalde psykologisk realisme. Det betyder, at bøgerne forsøger at fortælle en umiddelbart let genkendelig hverdagshistorie, hvor der stilles skarpt på personernes problemer og motiverne for de valg, de træffer. Det var arbejdet med unges problemer i radioprogrammet Tværs, der i sin tid satte hende i gang med at skrive, og genkendelsen og diskussionen af unges problemer løber som en konstant strøm også i det skønlitterære forfatterskab.
Selvom Tine Brylds forfatterskab består af dels ungdomsromaner, dels debatbøger plus et par børnebøger, er der en flydende overgang mellem debatbøgerne og romanerne. På sin vis er romanerne også en slags debatbøger, fordi forfatterens overordnede hensigt er at sætte problemer til debat. I de tre bøger om Liv er det (pige)teenagelivet med alle dets prøvelser, der bliver behandlet på en umiddelbar og let identificerbar måde. I “Nora” er det en ung piges ensomhed og identitetsproblemer, der stilles skarpt på. I “Hvid som sne” behandles problemet unge med psykiske lidelser, og således kan man se, at selvom meget forbliver det samme i Brylds forfatterskab, så er de problemer, bøgerne behandler, blevet værre og værre for hver roman.
En af konstanterne i forfatterskabet er, at Tine Bryld altid er på de unges side, imod de voksnes autoritet:
“Jeg skrev de tre bind, der nu er samlet i ét, i løbet af tre år, da mine egne børn var i nogenlunde samme alder som Liv og Alexander. Jeg troede, at jeg som en frisindet mor ikke ville komme til at opleve de sammenstød min mor havde med mig. Men jeg skulle blive klogere og det satte mig i gang med at tænke på min egen ungdom, der har været præget af dels min ret anderledes person og oplevelse af at være den eneste, der havde problemer. Og så mit opgør med enhver form for autoritet. Det så jeg igen, da først min søn og siden min datter begyndte at vokse ud af mit skød, sådan rent bogstaveligt. Jeg elskede stadig at have dem på skødet, da de var over 10 år, elskede at nusse med dem og mærke forandringerne. Men de ville deres eget liv, de gad ikke omklamring eller ængstelse eller formaninger og jeg stod ofte uforstående over hvad jeg havde gjort forkert. Det var en af hovedårsagerne til at jeg begyndte at skrive Pige-Liv. Så blev jeg forelsket i både hende og Alexander og fortsatte med to nye bind. De kom til at leve deres eget liv – som enhver romanfigur, men der er meget, jeg genkender fra min egen ungdom og mit voksne liv med børn” (www.tinebryld.dk).
Det er denne umiddelbare genkendelighed, både i personerne og i de oplevelser, de kommer ud for, der er kernen i Tine Brylds skønlitterære forfatterskab.
De sidste år har Tine Bryld ikke skrevet ungdomsromaner, men da Bryld i 2009 stoppede som fast Tværs-vært, blev man endnu en gang mindet om den kolossale betydning, hun og hendes bøger har spillet i tusindvis af danske unges liv gennem mange år. Ramaskrigene over pensionen var så store, at Tine Bryld endte med ikke at holde helt op med radioarbejdet, men med jævne mellemrum giver hun stadig gode råd i Danmarks Radio søndag aften.
Tine Brylds interesse for Grønland førte i 2010 til filmen “Eksperimentet”, der er baseret på Brylds research om de grønlandske børn, der i 1950’erne blev tvangsanbragt i Danmark.