Så langt så godt og rigtigt. Men både Carvers digte, noveller og essays viser et mere nuanceret billede. Nok taler vi om en autodidakt og en bondeknold fra Bibelbæltet, men også om en yderst belæst herre, der såmænd blev universitetsansat til at undervise andre i at skrive litteratur, holde forelæsninger og som i sine essays udviser en stor reflekteret belæsthed og intellektuel viden. I England kaldte man ham for Amerikas Tjekhov og sammenligningen med den store russer bekom ham ikke helt ilde, ej heller at han hjemme bliver vurderet som Hemingways litterære søn.
Hemingways novellekunst ligger lige for til sammenligning. De to forfattere har endog mange biografiske, geografiske og sociale sammenfald. Begge er runden af den kristne og midtamerikanske anglo-amerikanske kultur, tilhører den etniske gruppe, man i USA kalder for WASP – White Anglo Saxon Prostestants. Nok er lægesønnen Hemingway født socialt højere på strå, men deres syn på mænd og det mandige har mange sammenfald. De er begge børn af den amerikanske pionerånd, hvor man(d) altid kan begynde forfra, drage videre med en stadig maskulin rodløshed ofte med stædige manerer og en stovt moral, kvinder bør lære at leve med. Begge skriver lakonisk om situationer præget af det underforståede, det usagte, det uklare, lagt i lag af dybere betydninger under de ofte banale eller trivielle handlinger.
28533233
Men her standser sammenfaldet. Hemingways noveller handler om ekstreme, chokagtige øjeblikke, hvor en pludselig indsigt ændrer alt til noget nyt og anderledes. Selv i det stille forløb er det skæbnesvangre til stede og kan ødelægge alt. Men Hemingways personer lider egentlig aldrig nederlag, fordi de aldrig sætter sig reelt i en position hvor de kan tabe. Er de ved at miste grebet om virkeligheden, kan de altid trække sig tilbage til baren, gå på jagt, fluefiske eller simpelthen gå i døden for noget større end dem selv. Hemingways mænd bliver aldrig ydmyget, Carvers bliver sådan set ikke andet. Han er blevet kaldt for de mange små ydmygelsers geniale skildrer og hvor spiritus hos Hemingway altid er en trøst, er den hos Carver decideret en tragedie. Ikke en af de store græske, men en af de små infame fra dagligdagen.
I den mesterlige novelle ”Tag jer en dans” kører et ungt par forbi et hus hvor alt indbo er sat ud i haven til salg. Manden i huset kommer ud, da parret standser for at se på tingene. Han sætter nogle plader på en grammofon og opfordrer de to unge til at danse. Det sker, men det bliver en danse macabre, hvor pigen siden erkender at de er vidne til et fallitbo, et brudt ægteskab og en sut på vej til sit livs endestation. Manden er Carver selv, han har endog skrevet et digt om samme sag, et digterisk vidnesbyrd om et personligt nederlag. I novellen ”Så meget vand, så tæt på” dekonstruerer Carver direkte en ærkescene hos Hemingway. Nogle mænd fisker ved en flod og opdager et smukt kvindelig i strømmen, men de gør ikke noget, intet må forstyrre denne mandetur. Men oplevelsen får betydning for et ægteskab, da den berettes indenfor hjemmets fire mure. Konen, som jegfortæller historien, kan ikke leve med mandens kynisme og forsøger at sone hans afstumpethed, men i stedet fører episoden til vold og sammenbrud. Der bliver aldrig tale om forståelse, tolerance eller afklaring.