Mange af de store tegneserieskabere, Michael Chabon dyrkede som barn, var jøder, der var havnet i deres metier, fordi intolerance udelukkede dem fra erhverv, der var anset for mere respektable. I den sekshundrede sider lange ”The Amazing Adventures of Kavalier & Clay” fra 2000 (“Den utrolige historie om Kavalier & Clay”, 2006) hylder Chabon deres betydning for medlemmerne af amerikanske minoritets- og immigrantsamfund. Hans egen farfar havde arbejdet som typograf på en fabrik, der trykte tegneserier og slæbt dem hjem i stakkevis til sin søn. Chabons far havde igen sørget for, at Chabon selv blev introduceret for de klassiske superhelte fra det store DC forlag, og Chabon havde siden hen sørget for at udvide afsøgningen til de mere dystre fortællinger fra det andet store amerikanske tegneserieforlag, Marvel Comics. Således ved han om nogen, hvad drømmene og heltebillederne i de små kolorerede fortællinger betyder.
26441730
Handlingen udspiller sig i tegneseriens gyldne æra, fra Superman begynder at udkomme regelmæssigt i 1938, til branchen under indtryk af almindelig kommunistforskrækkelse og nogle brutale Senats-høringer i midten af halvtredserne underkaster sig en frivillig censur, kendt som The Comics Code. Den unge jøde Josef Kavalier er født og opvokset i Prag. Han har gået på Kunstakademiet og han har stået i lære hos en af udbryderkongen Houdinis elever. I 1939 flygter han fra nazisterne til New York, hvor han finder husly i en lille lejlighed på Brooklyn hos sin faster Ethel og hendes syttenårige søn Sammy Clayman. Sam er en brillant skribent og ser straks muligheder i sin tjekkiske fætter. De bliver et makkerpar, kendt som Clay & Kavalier, og når tegneserieverdens top med fortællingen om udbryderkunstneren Eskapisten inspireret af Kavaliers baggrund. “Ingen håndjern kan holde ham. Ingen låse er sikre. Han redder dem der er fanget i tyranniets og uretfærdighedens lænker. Houdini, men blandet med Robin Hood og en lille smule Albert Schweitzer.” (s. 148).
Undervejs knytter de bånd til frisindet og ekstravaganzaen personificeret i Kavaliers store kærlighed Rosa Saks og forskellige kunstnere og skuespillere, men de må hele tiden kæmpe med moralsk forhudsforsnævring, grådighed og dumhed i deres omgivelser – ikke mindst Clay som har fornøjelsen af at være Chabons bøsse i fortællingen. Ud over almindelige snerper og fordomsfulde myndigheder, bliver de lagt for had af en lille lomme af amerikanske nazister og udnyttet af benhårde pengefolk i forlagsverdenen. Mange af hændelserne er hentet i biografien hos kendte tegneserieskabere som Jack Kirby, Stan Lee, Jerry Siegel, Joe Shuster og Will Eisner.
Som periodestykke står fortællingen med raster og primærfarver. New York springer frem med travle mænd i kamgarnshabitter på Times Square og larmen fra baseball-publikum på Ebbets Field. Afstikkerne til mellemkrigstidens Centraleuropa stinker af brunkul og hviner af sporvognsskinner.