”Lone Star” fra 2018 handler om Mathilde Walter Clarks forhold til hendes amerikanske far. Lige siden moren rejste hjem til Danmark med ”hvad der kunne være i en taske” og etårige Mathilde ”under armen”, er far-datter relationen blevet holdt i live af breve og af årlige besøg.
Romanen består af to bøger: ”Lone Star, Erindringsbog” og ”Lone Star, Rejsebog”. I den første erfarer vi, hvor stor en plads faren har i Mathildes bevidsthed, på trods af Atlanterhavet mellem dem, på trods af at de i de første elleve år ikke har noget fælles sprog, og selvom han mestendels er en flyvsk og glemsom figur. Han er seriøst savnet.
54300662
På et ret sent tidspunkt får Mathilde – ligesom tilfældigt – at vide, at hun har fire mindre søskende i Amerika, og efterhånden som hun vokser, dæmrer det i det hele taget for hende, at han har et liv derovre og ikke bare svæver ude i universet som en ensom stjerne, når han ikke er sammen med hende.
Erindringsbogen ruller deres relation ud, fra de tidligste barndomsminder om farens besøg i København, over den unge Mathildes sommerferier i den amerikanske familie, og indtil hun som toogfyrreårig finder ud af, at stedmoren har forment ham nogensinde at besøge hende igen.
Rejsebogen kommer efter erindringsbogen, både i rækkefølge og i kronologi. Den voksne datter og den gamle far mødes i den søvnige sydstatsby Lockhart, farens fødeby og Clark-familiens arnested. Rejsebogen er et amerikansk roadtrip i staten Texas, i slægtens rødder og i lokalhistorien. Ikke mindst er det første gang, at Mathilde og faren er på tomandshånd i dagevis.
”Lone Star” er Mathilde Walter Clarks mest personlige bog til dato. Den er på én og samme tid en kærlighedserklæring til faren og en kompromisløs undersøgelse af deres relation. En undersøgelse, som også trækker hele hendes excentriske amerikanske familie med sig, og de kulturelle sammenstød mellem USA og Danmark. Også i ”Lone Star” træder sproget i forgrunden med den særlige spændstighed, som er karakteristisk for forfatterskabet. Og filosoffen Mathilde Walter Clark fornægter sig ikke. ”Lone Star” tematiserer tid og erindring, og det at skrive. Den undersøger forskellen på at huske og at skrive, og hvad det gør ved erindringen at skrive den ned.