Thorsten Madsens Ego

Citat
“Når de havde fået tøj på kroppen, lod man dem drømme om pelse og schweiziske armbåndsure bygget med en særlig præcis mekanik; man gav dem lakerede tånegle i Manolo Blahnik.”
“Thorsten Madsens Ego”, side 192.

Der er to distinkte stemmer i Mathilde Walter Clarks debutroman “Thorsten Madsens Ego” fra 2004. Begge udspringer fra den samme hovedperson. Den ene er en tredjepersonsfortæller, der følger den forhutlede, ydmyge, underdanige og lidt patetiske mellemlederfigur Thorsten Madsen. Den anden er en jeg-fortæller: Thorsten Madsens harmdirrende, opblæste Ego, der afskyr alt og alle og kun tænker på at øge sin magt. Over Thorsten Madsen og over resten af verden.

25142454

Thorsten Madsen arbejder i den københavnske afdeling af Evans+Silversteins, et internationalt reklamebureau med hovedkontor i New York. Evans+Silverstein er ikke bare en virksomhed, det er en livsstil og en mission. Missionen er blandt andet at “Lade Alle Mennesker Vågne Op I En Drøm Skabt af Evans+Silverstein” (s. 32). Koncernens mange paroler er strøet ud gennem hele romanen, og dens urovækkende budskaber giver mindelser til Statens forklædte imperativer i George Orwells dystopiske roman “1984”.

Historien udspiller sig inden for reklamebureauets mure. Thorsten Madsen selv er mest interesseret i overlevelsen, i at holde sig flydende og helst i al ubemærkethed. Hans Ego derimod øjner chancerne for at stige i anseelse og position. For at det skal lykkes, må han vinde direktørens gunst og besejre ærkerivalinden, den altid elegante Kirsten Stenstrup, som han ynder at betegne som “Stensækken”. Men tingene er ikke altid, som de tager sig ud, og Thorsten Madsen får mere end én omvæltende overraskelse undervejs. Det er åbenbaringer af den slags, der gør mere livsklog, og der er udsigt til, at Thorsten Madsen og hans Ego kan lære at leve med hinanden.

Romanen er surrealistisk og fantastisk, men den er samtidig en træffende og meget morsom beskrivelse af den stemning, der regerer på mange arbejdspladser, og et portræt af moderne karrieremennesker, som mange nok kan nikke genkendende til.