I romanen “Microserfs” fra 1995 (“Microslaver”, 1995) har Coupland fundet en ny velsmurt motor for sin kulturanalyse. Daniel og hans venner er frontrunners i den digitale revolution. De er supernørder og lever og ånder binære koder og softwareteknologi, men har på trods af eller på grund af en overvældende IQ lidt svært ved at forvalte deres stort set ikke-eksisterende tilværelse uden for arbejde. Som regel bliver den udlagt i computersprog; kroppe “chrasher”, når de bliver syge, dårlige minder bliver “slettet” og så videre. Vi følger dem igennem Daniels dagbogsoptegnelser fra de sidste dage i trygge rammer hos deres fælles arbejdsgiver Microsoft til de første år som selvstændige programudviklere er overstået. De arbejder med udviklingen af et 3D-program inspirereret af Legoklodser i en kælder i Daniels forældres hus i Silicon Valley. Kaos – også kendt som virkeligheden – trænger sig på, og rare ting og knapt så rare ting sker.
22072684
Undervejs får vi en velresearchet, velformidlet og sympatisk tur om bag udviklingen af Silicon Vallys software-mirakel i 1990’erne med nørd-klicheerne som humoristisk drivkraft (hæmmede, pizzaædende og coladrikkende). “Microserfs” er måske Douglas Couplands bedste roman i en traditionel ‘vedkommende-lige-ud-ad-landevejen-morsom-og-medrivende-fortælling’-forstand.