Baggrund

Citat
”Hele kroppen var hvid, og det var ansigtet også, men der var ingen ansigtstræk i det, det var så opsvulmet, at det var næsten helt glat. Der var ikke andet end en antydning af øjne, næse og mund. Audrey betragtede scenen. Det var, som om tiden havde sat sig fast. Hun vidste, at hun ville skrige i panik.”

”Hviskeleg”, s. 75.

Jan Arnald, manden bag pseudonymet Arne Dahl, blev født i 1963. Allerede som barn læste han mange krimier. Både Agatha Christie og mere hårdkogte værker blev slugt med stor fornøjelse, men det var nu makkerparret Maj Sjöwall og Per Wahlöös serie om kriminalkommissær Martin Beck, der blev den helt store læseoplevelse for den unge Arnald. Herefter fulgte en lang pause i krimilæsningen.

Arnald uddannede sig i Litteraturvidenskab med speciale i svensk og tysk romantik. Efter endt studie underviste han på universitetet. Han blev redaktør på de anerkendte kulturtidsskrifter “Aiolos” og “Artes”. Desuden blev Arnald litteratur- og teaterkritiker ved dagbladet Göteborg-Posten. Han påbegyndte i 1990 et “smalt” forfatterskab med romanen “Chiosmassakren”, der fik en fin modtagelse i pressen, men som ikke tiltrak sig den store læserskare. I 1995 skrev han sin doktorafhandling “Genrernas tyranni” om Arthur Lundkvist.

I slutningen af halvfemserne vendte Arnald tilbage til kriminallitteraturen. Han stiftede i denne periode bekendtskab med den svenske forfatter Henning Mankells roman “Mordere uden ansigt”. I kølvandet på Mankells bøger opstod der et veritabelt krimiboom i Sverige. Arnald legede lidt med bogstaverne i sit for- og efternavn, og Arne Dahl, forfatteren uden ansigt, blev født.

Arne Dahl debuterede i 1999 med romanen “Misterioso”. I interviews, der altid blev lavet per e-mail, proklamerede Dahl, at hans intention var at lave en serie på ti bind ligesom forbillederne Sjöwall og Wahlöö. Den åbenlyse brug af pseudonym - sat sammen med bøgernes samfundskritiske indhold og høje litterære niveau - fik hurtigt folk til at spekulere på, hvem der gemte sig bag masken Arne Dahl.

I sidste ende var det en journalist fra Sydsvenska Dagbladet, der løste gåden, og katten var  ude af sækken. Arnald havde dog opnået det, han ville. Han fik sine kriminalromaner vurderet ud fra deres indhold og ikke ud fra hans navn. Arnald havde frygtet, at hans akademiske baggrund ville blive en hæmsko. Trods afsløringen valgte Arnald at fortsætte med at udgive sine krimier under navnet Arne Dahl. Efter at have skrevet om et stort persongalleri både i bøgerne om A-gruppen og i serien om OPCOP, koncentrerer Arne Dahl sig i sin seneste serie om efterforskerne Sam Berger og Molly Blom.