Baggrund

Citat
““Hør nu her, John. Der er ingen forpligtelser. Vi vil bare lige snakke med dig. Du er jokeren i et spil, som du endnu ikke kender. Du kommer som sendt fra himlen i en situation, der skærpes og tilspidses dag for dag. Carlos er en ven. Du kan blive en ven.” “Det lyder lidt mærkeligt,” sagde jeg. Men jeg var også fascineret. Det kriblede ned ad rygraden, og jeg fik en underlig fornemmelse i maven.”
“På udkig efter Hemingway”, s. 72.

Leif Davidsen blev født i 1950 i Otterup på Fyn. Som udvekslingsstudent i USA blev Leif Davidsen introduceret for Ernest Hemingway og drømmen om at rejse rundt og skrive. Som 27-årig levede han den ud med et ophold i Madrid som freelancejournalist med opgaver for TV-Avisen og forskellige dagblade. I ballasten havde Leif Davidsen en veludviklet samfundsinteresse, som går helt tilbage til barndomsårene i Bogense på Fyn, hvor han angiveligt slugte aviser, nyhedsudsendelser og orienteringsprogrammer en masse. Han har også prøvet sig med digte og fik fire af dem offentliggjort i det anerkendte tidsskrift “Hvedekorn” i 1973. Samme år begyndte han på Lolland Falsters Folketidende som journalistpraktikant. I 1976 var han uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus.

Året efter forfulgte han Hemingwaydrømmen for så i 1978 at vende tilbage til Danmark, hvor han de næste otte år virkede på Danmarks Radios Kultur- og Samfundsafdelings udenrigsredaktion, blev gift og fik to børn. Men rejsefeberen rasede fortsat. I 1984 blev han DR’s korrespondent i Moskva og havnede dermed i et af verdens brændpunkter under Den Kolde Krig. Da vi stadig befandt os i monopol-tv’ets dage, gjorde det ham til et familiært ansigt i de danske stuer. Efter tilbagekomsten fra Moskva i 1988 fungerede han som redaktør på DR. I 1998 var han manden bag “Danske Drømme”, en videreførelse af Poul Hammerichs populære “Danmarks Krøniken”. Herefter droppede han tv og fastansættelse for at hellige sig sit forfatterskab.

I årene som journalist arbejdede Leif Davidsen med politisk konfliktstof. Det er også den ramme, han benytter i sine spændingsromaner. Han bevæger sig rundt om og bag ved de politiske konflikter og speeder op med opdigtede, morderiske intriger. I sine værker udviser ham respekt over for genrens konventioner: der er spænding, tempo, action, kærlighed, erotik, antihelte og betydningsladede, ofte historiske locations. Ofte henlægges handlingen til udlandet, men der er altid kommentarer til hjemlandet, både politisk, socialt og kulturelt. I de mange romaner har konflikterne fundet sted i henholdsvis, Spanien, Sovjet/Rusland, Balkan og Cuba.

Leif Davidsen anfører i et interview i Politiken, at han tænker journalistisk, når han leder efter et nyt romanprojekt, men pointerer også, at ideen skal være langtidsholdbar: ”Jeg har det sådan, at stoffet gerne må være aktuelt, men det skal også være sådan, at man kan holde ud at læse det om ti år.” (Carsten Andersen: Handlingen er lige så overraskende for mig, som den er for læseren. Politiken, 2020-06-06).
 

Leif Davidsen fortæller om, hvordan han skriver sine romaner, og hvor han finder sin inspiration, 2014.