Leif Davidsen blev født i 1950 i Otterup på Fyn. Som udvekslingsstudent i USA blev Leif Davidsen introduceret for Ernest Hemingway og drømmen om at rejse rundt og skrive. Som 27-årig levede han den ud med et ophold i Madrid som freelancejournalist med opgaver for TV-Avisen og forskellige dagblade. I ballasten havde Leif Davidsen en veludviklet samfundsinteresse, som går helt tilbage til barndomsårene i Bogense på Fyn, hvor han angiveligt slugte aviser, nyhedsudsendelser og orienteringsprogrammer en masse. Han har også prøvet sig med digte og fik fire af dem offentliggjort i det anerkendte tidsskrift “Hvedekorn” i 1973. Samme år begyndte han på Lolland Falsters Folketidende som journalistpraktikant. I 1976 var han uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus.
Året efter forfulgte han Hemingwaydrømmen for så i 1978 at vende tilbage til Danmark, hvor han de næste otte år virkede på Danmarks Radios Kultur- og Samfundsafdelings udenrigsredaktion, blev gift og fik to børn. Men rejsefeberen rasede fortsat. I 1984 blev han Danmarks Radios korrespondent i Moskva og havnede dermed i et af verdens brændpunkter under Den Kolde Krig. Da vi stadig befandt os i monopol-tv’ets dage, gjorde det ham til et familiært ansigt i de danske stuer. Efter tilbagekomsten fra Moskva i 1988 fungerede han som redaktør på DR. I 1998 var han manden bag “Danske Drømme”, en videreførelse af Poul Hammerichs populære “Danmarks Krøniken”. Herefter droppede han tv og fastansættelse for at hellige sig sit forfatterskab.
I årene som journalist arbejdede Leif Davidsen med politisk konfliktstof. Det er også den ramme, han benytter i sine spændingsromaner. Han bevæger sig rundt om og bag ved de politiske konflikter og speeder op med opdigtede, morderiske intriger. I sine værker udviser han respekt over for genrens konventioner: der er spænding, tempo, action, kærlighed, erotik, antihelte og betydningsladede, ofte historiske locations. Ofte henlægges handlingen til udlandet, men der er altid kommentarer til hjemlandet, både politisk, socialt og kulturelt. I de mange romaner har konflikterne fundet sted i henholdsvis, Spanien, Sovjet/Rusland, Balkan og Cuba.
Leif Davidsen anfører i et interview i Politiken, at han tænker journalistisk, når han leder efter et nyt romanprojekt, men pointerer også, at ideen skal være langtidsholdbar: ”Jeg har det sådan, at stoffet gerne må være aktuelt, men det skal også være sådan, at man kan holde ud at læse det om ti år.” (Carsten Andersen: Handlingen er lige så overraskende for mig, som den er for læseren. Politiken, 2020-06-06).