To anti-helte

Ind i disse cirkler kommer hans to antihelte. Den navnløse hemmelige agent i Lynaktion Ipcress , Deightons debut, nedstammer fra arbejderklassen, dengang noget højst usædvanligt i klubherrernes smokingklædte inderkredse. Han er mistroisk over for disse autoritære personager - og siger det, højt og tydeligt. Han flirter med socialismen, drikker grappa, går med brune sko (!), ryger Gauloises, spiser hvidløsgpølse, tager køkkenforklæde på og laver selv mad og lytter imens til Mozart på grammofonen.

Den slags havde man aldrig hørt magen til i secret service, hvor de andre fortrinsvis var sønner af oberster og generaler eller nedstammede fra lavadelen og gik med regimentsslips. Denne navnløse helt indleder Deightons første hemmelig agent-serie.
På film blev han døbt Harry Palmer og i flere omgange spillet af Michael Caine.
På dette stede skal det rent praktisk bemærkes, at ordet serie ikke bør skræmme læseren. Alle Deightons sammenhængende bøger kan også læses selvstændigt og i tilfældig rækkefølge.

Antihelten i hans nyeste hemmelig agent-serie hedder Bernard Samson. Han starter i sit romanliv i Brahms fjerde Mand , og han lever videre i endnu fem historier, i en af dem som barn eller i hvert fald planlagt barn - og Deighton har bebudet et afsluttende bind omkring ham.

Samson er gift med en kollega Fiona, datter af en meget rig familie. Det er hende, der hopper af til Moskva. Jeg tør næsten ikke røbe det, men siden hopper hun tilbage, men vi kender langt fra slutningen på de hasarderede begivenheder. Er hun monstro tredobbelt agent?

I hvert fald: også Bernard Samson har sin rod i det arbejdende folk. Hans far var knyttet til engelsk efterretningsvæsen som sin søn, men han gjorde aldrig karriere på de bonede salonparketgulve. Det havde han hverken familieforbindelser eller uddannelse eller klubmedlemskab til. Han var hemmelig agent i marken: på en yderst livsfarlig post: under jorden, i Hitlers Berlin.

Bernard slægter sin far på. Også han er blevet forbigået som sagt, må tage det hårde slid i marken, gør ikke karriere, har ikke de rigtige forbindelser, har ikke gået på universitet med de rigtige. Det gør det ikke bedre, at han er fuldstændig respektløs og rapkæftet over for arbejdspladsens maskebærende, dobbeltradede myndighedspersoner.