Læsetips og oversigter

Deightons første fire romaner om den navnløse hemmelige agent:
Lynaktion Ipcress (The Ipcress File, 1962). Hjernevask og jagt på en forsvunden biokemiker - filmet med Michael Caine som agenten.
Den skindøde u-båd (Horse Under Water, 1963). Agenten over for en kynisk storkapitalist og magthaver. London, Marrakech og det sydlige Portugal med dejlig mad og vin.
Begravelse i Berlin (Funeral in Berlin, 1964). Jagt på en formue, stjålet fra jøder under Hitler-perioden plus ... læs selv! Også filmet med Caine.
Hjerne til en milliard (Billion-Dollar Brain, 1966). Også denne som Caine-film. Helsingfors, Riga, Leningrad og et monster af et computersystem i Texas.

Nogle andre spionromaner:
Det er dyrt at dø i Paris (An Expensive Place to Die, 1967). Pengeafpresning, atomhemmeligheder samt et eksklusivt bordel, hvor øst og vest mødes, alt sammen i Paris´ over- og underverden.
Krigsspil (Spy Story, 1974). Storpolitiske intriger omkring tysk genforening, teknologi i massevis i en atom u-båd under polarisen og et center for teoretiske strategiske krigsspil. Ret omstændelig. - Engelsk B-film i 1976.
Spioner har ingen venner (Yesterday´s Spy, 1975). Engelsk hemmelig agent, der har arbejdet på egen hånd i Frankrig under Nazi-okkupationen, slipper atter væk fra det londonske kontorbureaukrati for at afsløre en skurkagtig matadors mellemøstlig intriger med rod i verdenskrig II.
Duel i Sahara (Twinkle, Twinkle, Little Spy, 1976). Engelsk agent følger et blodigt spor fra Sahara over Manhattan, Paris, Dublin og tilbage.

Romaner med baggrund i Hitler-krig og -besættelse:
Natangreb (Bomber, 1970). En antikrigs-roman. Følger planlægningen af et raid mod Ruhr distriktet, men dette angreb rammer ved en fejltagelse en lille by.
Besejret og besat (SS-GB, 1978). Fantasiroman med masser af konkret oplysning. England er okkuperet af Hitler. En politimand fra Scotland Yard indblandes i kapløb om atomhemmeligheder.
Det gådefulde møde XPD (XPD, 1981 = Expedient Demise: aflivning - hurtigst muligt). Jagten på de hemmeligstemplede papirer om et tophemmeligt møde i Belgien 1940 mellem Churchill og Hitler.
Farvel Mickey Mouse (Goodbye, Mickey Mouse, 1982). Grupperoman om amerikanske jagerpiloter, stationeret i England 1943-44: Mørkelagte hverdage, mord og musik ind i mellem de dødsensfarlige togter ind over det besatte kontinent.

De nyeste seks romaner - med en syvende på vej:
Begivenheder og baggrunde i hemmelig agent Bernard Samsons arbejds- og privatliv, hans kones, hans elskerindes, hans børns og også hans fars.
Brahms fjerde mand (Berlin Game, 1983).
Når spillet bliver alvor (Mexico Set, 1984).
Finale i London (London Match, 1985).
Disse tre første er TV-filmet af Granada TV, London, til en serie på 13 x 1 time. Ian Holm spiller Samson. Har været vist i dansk TV.
Winter (Winter, 1987). Helt anderledes end de egentlige agentromaner, en Berliner-families saga fra 1899 til 1945. Vi møder også Samsons fader. Byen Berlin før og nu er en hovedperson i hele serien.
Brændpunkt Berlin (Spy Hook, 1988). Spy Line, 1989. Udkommer på dansk i 1990 med titlen: En mur i Berlin.
Slutspil i Berlin . (Spy Sinker, 1990).

Andre Deighton-bøger:
Men kun hvis jeg ler (Only When I Larf, 1968). Hans eneste forbryder- og svindlerroman, en komisk thriller. Filmet i England 1968 med bl.a. Richard Attenborough.
Jagerpiloter (Fighter, 1977). 91.93 Dokumentarisk krigshistorie om slaget om England 1940 med kontroversielle synspunkter på den militære ledelse.
Blitzkrig (Blitzkrig, 1979). 91.93 Historisk om Hitlers strategiske planer fra 1933 til evakueringen fra Dunkirk i 1940.
Battle of Britain (1980). 91.93 Billedværk.
Declarations of War (1971). Noveller.
Close-up (1972) Spændingsroman i Holywood-regi.
Basic French Cooking (1979). 64.102 En af flere madbøger fra Len Deightons hånd.

PS: Den første meget lærde doktordisputats om engelsk spændingslitteratur, udarbejdet af en dansk forsker, handler om Len Deighton, hans samtidige Le Carré og deres forløber Ian Fleming. Den hedder: Secret Agents in Fiction. Den er skrevet af Lars Ole Sauerberg, Odense Universitet. (London, 1984). 81.3
Et opslagsværk om Len Deightons meget righoldige produktion og enorme persongalleri hedder: The Len Deighton Companion. (London, 1987). Den er samlet af Edward Milward-Oliver. Denne nyttige bog findes også på danske biblioteker. 99.4