Anita Desai

Jonna Wennerstrøm Nielsen
Main image
Desai, Anita
Foto: Jane Bown / Camera Press

Indisk forfatter.

Anita Desai er født den 24. juni 1937 i Tehri Gartwai nord for Delhi. Hendes mor var tysker, hendes far bengaler. Hun er Bachelor af Arts fra Delhi Universitet i 1957 og hun har studeret i USA og i Cambridge. Karakteristisk for hendes forfatterskab er den livlige, underholdende roman Dagens klare lys om familien Das, der bor i Old Delhi. I tilbageblik følger man familiens historie; samtidig får man uddybet de blodige begivenheder i 1947, da Indien blev delt i Indien og Pakistan.

Artikel type
voksne

Introduktion

INDIEN står for os som en farverig blanding af fakirer, maharajaer, Taj Mahal, Ganges-floden, enkebrændinger og Kipling med tropehjelm.

Anita Desai er født i 1937 i Mussoorie nord for Delhi. Hendes mor var tysker, hendes far bengaler. Hun er Bachelor af Arts fra Delhi Universitet i 1957 og hun har studeret i USA og i Cambridge. I de senere år har hun delt sin tid mellem England, USA (hvor hun har undervist i "creative writing" på et lille kvindecollege) og Indien. Hun er gift med en indisk forretningsmand og har 4 børn. For sine bøger, hvoraf tre er børnebøger, har hun modtaget flere litterære priser.

Dagens klare lys

Karakteristisk for hendes forfatterskab er den livlige, underholdende roman Dagens klare lys om familien Das, der bor i Old Delhi. I tilbageblik følger man familiens historie; samtidig får man uddybet de blodige begivenheder i 1947, da Indien blev delt i Indien og Pakistan.

Familien består af to søstre: Den handlekraft Bimla og den frygtsomme Tara og af de to brødre: Raja, der trods sin ungdoms romantiske helte- og digterdrømme ender som en fed, rig forretningsmand og den autistiske Baba, der uophørligt spiller amerikanske evergreens på sin slidte pladespiller. Forældrene er optaget af bridgespil i klubben, og derfor kommer den uanselige "skyggetante" Mira til at betyde meget i børnenes liv. Men da de bliver "alt for store for hende, alt for varme og grådige og skræmmende" synker hun hen i drikfældighed og senilitet.

I de to søstre konfronteres Østens stilstand med Vestens foranderlighed. Bimla er den moderne kvinde med sine ideer om kvindefrigørelse og uddannelse. Tara derimod, der er gift med en diplomat og bor i Washington, er mere reaktionær. Hun forfærdes, når hun - med års mellemrum - besøger Bimla og Baba i det forfaldne barndomshjem, for hvad skal der blive af hendes søskende? I svage øjeblikke bekymrer det også Bimla. Hun føler alderdommen komme snigende. De to søstre, der er så store modsætninger, kommer som midaldrende kvinder til en forståelse, til en afklaret holdning med hensyn til deres barndoms- og ungdomsfortrængninger. Alt kommer frem i dagens klare lys.

Det brænder på bjerget

Det brænder på bjerget er en lille roman om den gamle kvinde Nanda Kaul, der lever i selvvalgt ensomhed i sit hus ved Punjabsletten. Hun bliver påtvunget sit lille oldebarn, pigen Raka. Oldemor og oldebarn ligner hinanden så meget i deres uafhængighed af andre, at der aldrig opstår fortrolighed mellem dem, selv om Nanda Kaul forsøger at nærme sig Raka med opdigtede historier om sin eventyrlige barndom. Da hendes gamle veninde, den fattige, udslidte Ila Das kommer til te og begynder at svælge i minderne fra deres glade ungdom, fyldt med selkaber og musik, bliver Nanda Kaul mere og mere tavs. Hun ser de glade undomsdage som ét stort illusionsnummer.

En klog fortælling om ungdom og alderdom, om fortid og nutid.

En æressag

En god historie, fortalt med megen ironi er En æressag . Af sin uberegnelige ven Murad får universitetslæreren Deven til opgave at interviewe den gamle digter Nur til Murads litterære tidsskrift, der forsøger at holde liv i det poetiske urdu-sprog.
Deven ser Nur som sit store forbillede, og fuld af ildhu, bævende at ærefrygt og beundring, sætter Deven sig i en udtjent bus, bestemmelsessted Delhi, for at møde idolet
Begyndelsen er lovende: i et kort, strålende øjeblik citerer de to i forening passager fra Nurs digte, og Deven begynder at tro på, at Nur vil tilstå ham en samtale fuld af guddommelig visdom. Men ak, vanskelighederne tårner sig op. Den største er digteren selv, han er en affældig, grådig og naragtig gammel mand, der kun glimtvis har den udståling, Deven har drømt om!

I skyggen af Taj Hotel

Om Hugo Baumgartner og hans skæbne fortæller Anita Desai i sit medrivende mesterværk I skyggen af Taj Hotel .

Hugo er ung i 30´ernes Berlin, søn af velstående, jødiske forældre. Trygheden, velstanden er borte, da nazisterne smider sten gennem vinduerne til faderens møbelforretning. Efter et ophold i kz-lejren Dachau begår faderen selvmord. Hugo ser til med undrende øjne, medens hans verden går under. Han bliver hurtigt ekspederet til det fjerne Indien.

Mødet med Indien er et kulturchok; Bombay forekommer ham at være det rene galehus. Ved 2. verdenskrigs udbrud bliver han sammen med andre jøder (og nazister) interneret i en lejr - oprettet af englænderne - for fjendtligsindede udlændinge. Her tilbringer han seks år. Han affinder sig med den skemalagte tilværelse i lejren og da krigen er forbi og han er fri igen, føler han sig helt fortabt og endnu mere som en firanghi (udlænding), end da han kom til Indien. Han arbejder i en eksportvirksomhed, men især tjener han godt på galopbanen, hvor han er medejer af en vindene hest.

Hans store sorg er, at han ikke ved, hvad der er hændt hans mor, der blev tilbage i Tyskland. Han har modtaget nogle postkort fra hende i begyndelsen af krigen. Her kalder hun ham ved hans barndoms kælenavne og skriver, at han ikke skal være bekymret for hende. "Han var uvidende og derfor var han hjælpeløs i kløerne på en uudtalt sorg. Han måtte nøjes med konkylieblæsernes sørgmodige toner og de bønner på sanskrit, vinden blæste ind af vinduerne ved tusmørketid, som begravelsesritual for sin mor".

Fra hektisk til afklaret

Anita Desais første romaner, som ikke er oversat til dansk, har mange af de kvaliteter, der kendetegner hendes senere produktion. Allerede her viser hun sig som den fine, poetiske stilist og indtrængende menneskekender. Men der er et stort spring - ikke alene i år - mellem den første Cry, the Peacock (1963) og den seneste I skyggen af Taj Hotel (originalår 1989). Tonen har ændret sig fra det hektiske, ja febrile i de første romaner til det mere nøgterne og afklarede i de sidste.

I hendes debutroman Cry, the Peacock fortælles det , at påfuglene, inden de parrer sig, river hinandens bryst til blods, medens de i smerte skriger Pia, pia (elskede, elskede) Mio, mio (jeg dør, jeg dør). Medens de lever, føler de dødens nærhed. Døende er de fulde af livslyst.
For den unge hustru Maya er påfuglenes skrig som en kniv i hjertet. Hun forstår dem og græder med dem og for sig selv, for hun ved, at hun deler skæbne med dem. Som barn er hun blevet spået, at hun eller hendes mand vil lide en ´unaturlig´ død og da hun både er overtroisk og neurotisk, forfølger denne spådom hende og forbitrer hendes liv. Hendes mand, en travl sagfører, kan ikke forstå hendes behov for kærlighed, hendes ensomhed og fortvivlelse, der gradvis udvikler sig til sindssyge.

I Voices in the City (1965) er byen Calcutta. De stemmer, der stiger op fra den, tilhører en gruppe unge, først og fremmest den vrede Nirode og hans to søstre, hvoraf den ældste lever som fange i et arrangeret ægteskab, omgivet af mandens sladrende og snagende familie.

Lysere i tonen, ligefrem humoristisk (sort humor, ganske vist!) er Bye-Bye, Blackbird (1968). Blackbirds kaldes de unge, mørke emigranter, der kommer til London for at arbejde eller studere. Som alle udlændinge er inderne i London splittede, de ser helt klart fordelene ved deres London-tilværelse, men de savner Indien. Som kender af både Indien og England er Anita Desai den rette til at skildre deres problemer både udefra og indefra.

"Hvor skal vi tage hen i sommer?" spørger Raman sin kone Sita i Where Shall We Go This Summer? (1975). Og Sita svarer: "Til Manori". Manori er barndomsøen uden for Bombay, hvor hun boede med sine søskende og sin far, den strålende far, der endnu huske af mænd (og især af kvinder!) på øen. Hun ankommer til øen med sine to yngste børn; det er mere en flugt end en ferie. Hun har fire børn og venter det femte - uønskede - barn. Det er en flugt fra ægteskabet, som hun betegner som en farce og fra det kedsommelige, meningsløse liv i Bombay. Hun vil forsøge at finde en indre ro, medens monsunstormene raser over øen. Hendes mand er skildret som en af de venlige, fjerne, uforstående mænd, som i rigt mål findes hos Anita Desai. Lykkelige ægteskaber eksisterer ikke, derimod er der mange slatne ægteskaber, hvor alt er blevet lunkenhed og rutine.

En novellesamling

Anita Desais eneste novellesamling hedder Games at Twilight and Other Stories (1978). I titelnovellen leger familiens børn skjul i haven, illustreret på bogens omslag (King Penguin-udgaven), hvor man ser to hvid-klædte børn, den dybgrønne græsplæne med kurvestolen og vandsprederen, den farveprægtige papegøje, terrassen med bougainvillaen, palmerne og den orangefarvede himmel, der glider over i det blå tusmørke. En illustration, der gengiver stemningen i novellen om den lille dreng, der gemmer sig i skuret, fordi han vil findes som den sidste. Men da han endelig triumferende dukker op, er de større børn forlængst begyndt på en anden leg og har helt glemt ham. Han bliver grebet af barnlig fortvivlelse, dels på grund af sit nederlag i legen, dels ved tanken om sin egen ubetydelighed!

Bitre og desillusionerede er mange af fortællingerne, f.eks. Salg, hvor en kunstner får besøg af rige købere til sine eksotiske lærreder med blomster og fugle, som han aldrig har set i virkeligheden, fordi han bor i et slumkvarter. Det gælder i høj grad den tankevækkende En hengiven søn, hvor familiens stolthed, den fremragende læge, sætter en stopper for sin gamle fars fingerede dødsfald ved at nægte ham de søde sager, som han elsker og i stedet sætte ham på en skrap diæt og et utal af medikamenter, så faderen virkelig bliver syg og afkræftet og kun ønsker at dø.

Stiller skarpt på det moderne Indien

I hele sit forfatterskab stiller Anita Desai skarpt og usentimentalt ind på det moderne Indiens mange problemer: Korruptionen, stagnationen, hungersnøden, de politiske og religiøse stridigheder.

Et gennemgående tema hos hende er den moderne indiske kvindes situation. Overraskende er det, at hun selv har en ´natside´, der i enkelte af hendes romaner giver sig udslag i voldsomme begivenheder, der rammer i dramatiske hug, som ikke sparer læseren for makabre og morbide detaljer. ´det er, som om hun med vilje ønsker at sønderrive den stemning, hun selv har opbygget.

Det er et forfatterskab, der er mættet med lidenskab, poesi, frodighed og fantasi, båret af sanseindtryk fra de sarteste til de stærkeste. Heden slår én i møde, støvet lægger sig overalt. Lydene, lugtene overvælder én. Hos Anita Desai banker Indiens gamle skrammede hjerte.

Bibliografi

Bøger

Desai, Anita:
Cry the peacock. 1963
Desai, Anita:
Voices in the city. 1965
Desai, Anita:
Bye-bye, blackbird. 1968
Desai, Anita:
The peacock garden. 1974. Børnebog.
Desai, Anita:
Where shall we go this summer? 1975
Desai, Anita:
Cat on a houseboat. 1976. Børnebog.
Desai, Anita:
Games at twilight and other stories. 1978
Desai, Anita:
Dagens klare lys. 1981 (Clear light of day. 1980).
Desai, Anita:
The village by the sea. 1982 Børnebog.
Desai, Anita:
Det brænder på bjerget. 1984. Fire on the mountian. 1977.
Desai, Anita:
En æressag. 1986. In custody. 1984.
Desai, Anita:
I skyggen af Taj Hotel. 1990 (Baumgartner´s Bombay. 1989).
Desai, Anita:
Journey to Ithaca. 1995
Desai, Anita:
Langt borte, tæt på. 2000 (Fasting, feasting. 1999).
Desai, Anita:
The zigzag way. 2004. Bogen er endnu ikke oversat til dansk.

Om Anita Desai

Artes (sv. tidsskrift). 1984. Om ´rummet själ´ i Desais forfatterskab, nr. 4, s. 18ff.
Contemporary literary criticism. 1981, 1986 Vol. 19 (1981); Vol. 37 (1986).
Cronin, Richard:
Imagining India. 1989 (81.3) New York, 1989.
Contemporary authors. New revision series. 1991 Vol. 33.
Garde, Anna:
The Baumgartner´s Bombay workbook. 1991 Knytter sig til romanen.
Great women writers. 1994 (81) London, 1994.

Avisinterviews med Anita Desai

Mikkelsen, Kirsten:
Sødt duftende men hurtig harsk. 1981. I: Weekendavisen, 4. december 1981.
Schierbeck, Ole:
Indien langsomt på vej. 1982. 5. januar 1982.
Rasmussen, Birgit:
To søstre fra Indien. 1990. I: Weekendavisen, 14. januar 1990.
Eiby, Tine:
En nøgle til Indien. 1991. I: Weekendavisen, 8. marts 1991.
Ninka:
Man skaber sit eget liv. 1991. I: Politiken, 24. marts 1991.
Andersen, Carsten:
Men lykken mangler de. 2000. I: Politiken, 24. november 2000.
Larsen, Birgitte:
Hjemme i litteraturen. 2000. I: Kristeligt dagblad, 22. november 2000.
Pruzan Mikkelsen, Kirsten:
Sit land tager man med sig. 2000. I: Berlingske Tidende, 25. november 2000.
Andersen, Carsten:
Men lykken mangler de. 2000. I: Politiken, 24. november 2000, sektion 2.

Om forfatteren

God lille side med biografi, bibliografi og links videre.
Anmeldelser af forfatterens bøger. Søg på 'Anita Desai'

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anita Desai